Korsettets historie

[Først indledes med en masse som ikke er helt rigtigt (hun ved ikke andet end hvad hun tror at hun har læst på fransk)]

Vi er efterhånden nået ind på livet af de begivenheder, der udløstes i den første Verdenskrig, og under hele den hektiske periode glider man uden større gnidninger ind i en ny epoke for korsettet. Det praktiske liv kalder på kvinden, som på mange felter må indtage mandens plads. Der må større bevægelsesfrihed til, kvindeskikkelsen bliver mere lige ret op og ned.

De første brystholdere kommer på markedet, og fra Amerika indføres elastikmoden, kvinderne går med brystholdere af elastik, og korsetter fabrikeres af sammensyede, 5 cm brede elastikbånd, foran forsynet med en blanchet og i siderne med smalle stivere.

Fig. 255. Pariser-model 1935. Fig. 256. Snørliv vist ved et fransk mode-show i New York 1939.

Fra England kom samtidig en ny forbedring, spiralstiveren, der har været så stor en succes, at den anvendes endnu i visse korsettyper.

Omkring 1924—25 kom reducokorsettet, eller afmagringskorsettet, som det kaldtes i annoncerne, der lovede, at man vilde tabe 14 pund på 8 Dage. Dette sundhedsfarlige korset, der var af tykt gummi, sluttede tæt ind til kroppen og bevirkede så heftige transpirationer, at mange kvinder ikke kunde tåle at gå med det. Trods den høje pris fandt det rivende afsætning, navnlig til svære damer, men heldigvis fik denne mode kun en kort levetid.

Umiddelbart efter dukkede korselettet op. En af vore strøgforretninger udestillede i sit Vindue en raffineret model, der var syet med benklæder, korset og brystholder ud i et. Denne Udstilling vakte stor Opsigt og samlede mange tilskuere. En skønne dag trådte en nydelig, ældre dame ind i forretningen og præsenterede sig som repræsentant fra »Virgilia foreningen« og beordrede Indehaveren til at fjerne denne uanstændige dukke fra vinduet, ellers vilde hun tilkalde en betjent. Indehaveren fandt ingen anledning til at efterkomme hendes henstilling, og damen gjorde alvor af sin trusel. Politibetjenten, der var af den gode gamle type med, stor mave og skinnende hjelm, stak begge tommelfingre i lakbæltet og banede sig vej frem til vinduet. Efter et kort Overblik afgjorde han klagemålet og sagde med et lunt blink i Øjet: »Nåh — hva, lille dame, det er jo kun en dukke«, hvorefter han tørrede Overskægget med sine sammenrullede vaskeskindshandsker og skridtede ned ad gaden. Dagen lang var der kø foran Vinduet, damerne stod på tå for at få et glimt, hvorefter de med et »Ih, du forbarmende« vendte ryggen til, men fortsatte fnisende hen ad strøget. Herrerne derimod tog det roligere, de trak på smilebåndet og gik videre ivrigt pulsende på cigaren. Om aftenen var det ungdommen, der blokerede vinduet, og københavnerviddet fornægtede sig ikke.

At tænke sig, at det knapt er 20 år siden! Det kunde ikke foregå i dag — og dog — det vi i dag synes er sædselsfuldt, er måske mode i morgen. korselettet havde sin trængselstid, hvad enten dette skyldtes prisen eller tilbageholdenhed, så også her gjaldt det gamle Ordsprog — at Hjertesorg og fattigdom beskæmmer end ikke den dydigste pige — og i 1926 kom der gang i salget. Samtidig iblev det mere moderne med de flade drengeskikkelser, og det var med bange anelser, en samvittighedsfuld Corsetiére imødeså dette Ødelæggelsesværk af kvindefiguren.

Fig. 258. Model vist i London 1940. Fig. 257. En moderniseret 1890-model vist i London 1940.

Denne frygt skulde dog vise sig at være temmelig ubegrundet, thi omkring 1928—30 kom Vendepunktet. Kvinden skulde igen have former, og al den kvindelige Ynde kom efterhånden atter i Højsædet. Et godt korset med Hægter og elastikkiler, som giver et smukt Hofteparti, og for de meget slanke en roll-on eller en lille Hofteholder samt en velsiddende brystholder, og kunststykket er fuldbyrdet. Desuden er det bekvemt for både Husmoderen og den lille frøken »swing«, der kækt træder pedalen på Vej til skrivemaskine eller badminton.

Umiddelbart før den anden Verdenskrig var der tegn på en modeændring. Denne opstod i Amerika i form af et lille koket snørliv, en slags ny Vin på gamle flasker, en delikat lille modecocktail, der straks blev mødt med protester fra sundhedsautoriteterne, men snart hørte til i enhver velklædt amerikanerindes garderobe. Herhjemme forkyndte baldene med store Overskrifter, at Hvepsetaillen er i anmarch, og samtidig så man Overskrifter som f. eks.: »Moden truer sundheden«. Populært er det i hvert fald blevet, thi så sent som i foråret 1945 har det opnået en enestående popularitet blandt de stilige stockholmerinder. Det er ikke så svært at skifte figur, som det ser ud til — det gælder blot om at vide hvordan.

Det er derimod svært at slå en enkelt modelinie fast i urolige tider, og Paris stiller fortsat krav om at bevare den slanke taille, fordi Hofternes runding skal fremhæves. Med Henblik herpå skriver POLITIKEN den 7. september 1943 følgende: »Mon det kan være rigtigt, at mange damer er begyndt at snøre taillen ind for at få den rette figur med Understregning af Hofternes kvindelige runde former? I alt fald er denne parisiske mode, som vi allerede for længe siden har kunnet læse om i »Kvinde og Hjem«, nu også slået igennem herhjemme og vil i den kommende sæson sikkert vise sig fremherskende. For adskillige af os kan det måske blive nødvendigt at gøre noget ekstraordinært, hvis vi skal kunne passe ind i de nye taillemål«.

Fig. 259. Det kokette snørliv, lanceret i Stockholm foråret 1943.

Der er således begrundet Håb om, at figuren bliver mere kvindeværdig end efter forrige Verdenskrig. Se blot på den nye linie, der er i de kjoler, som præsenteres af vore hjemlige kjolechefer. Mange af modellerne er forsynet med et stramtsiddende livfoer med ganske små stivere for at undgå snørliv. Altså en slags »indbygget« korset. Med denne lille finesse er problemet dog ikke løst for alle kvinders Vedkommende.

Vore hjemlige modeeksperters spådom for 1944, går eenstemmigt ud på, at den kvindelige, slanke linie fortsat vil være modens alfa og Omega.

En af dem udtaler: »Det er ikke svært at spå om det år, der kommer. De retningslinier, der vil komme til at præge årene fremefter, har allerede tegnet sig særdeles lydeligt, og der er ingen tvivl om, at moden vil komme til at gå i en udpræget romantisk retning. Kvindens skikkelse vil stadig blive mere og mere kvindelig i sine former, både barmen, de graciøse svulmende Hofter og den smækre taille vil blive meget udtalte træk.«

Historien, erfaringen og tidens hele Indstilling, giver ret sikre fingerpeg i samme retning, så de danske korsetfabrikanter må før eller senere imødese det fikse lille snørliv og den slanke linie som en kendsgerning og ikke fortvivle over de knappe Varetildelinger.

I dag, da vi mærker følgerne af det store ragnarok, gælder det om at bevare den oparbejdede tillid hos vort store og trofaste klientel — kvinderne — og bestræbe os på at strække de sparsomme lagre det mest mulige samt skabe nyt af gammelt.

Det gælder om ikke at få tyndslidte Nerver, og den bedste livseliksir herimod er stadig det opbyggende — ARBEJDE — ARBEJDE.


[Det lykkes at finde et lager af rosa makisedug, så at de havde stof nok resten af krigen, og de var uopsildige. Elastikkerne til strømpeholderene slap op, men der var nogen, som så lavede erstatnings elastikker af bånd og ståltråd]