Kvindelegemet og Korsettet

VANSKLIGHEDERNE ved at gennemføre en sådan klædedragt ligger nu først og fremmest i, at moden helt og holdent bygger på korset-principet -- at både underbeklædning og kjole skal være delte i liv og nederdel og fast gjorte om midien, legemets ømtåleligste sted.   Ud fra dette princip er det da, alle fristelserne blænder og dårer i modehandlernes vinduer.   Ikke mindst de mange dejlige og i andre henseender praktiske bluseliv.   Alt er her lagt så bekvemt til rette, at det vilde kræve betydelig forsagelse, for ikke at tale om opfindsomhed og initiativ at gå uden om.   Og da intet er mere håbløst end en åben krig med den herskende smag, må man hellere prøve på foreløbig at indgå et kompromis.

Det nytter ikke at spørge, om skønhedens krav virkelig sker fyldest, ved at klædedragten deles på midten i liv og nederdel.   Det er nu et faktum, man må bøje sig for, men til gengæld med styrke advare mod, at midien bliver anvendt til støttepunkt for klæderne, selv om korsettet lægges til side.   Thi det gør mindst lige så megen skade at binde skørtebåndene og hæfte kjolelinningen stramt om livet.


Fig. 34.

De mange, der på grund af deres legemsform anser korsettet for noget absolut uundværligt, må i hvert fald indrette det på en sådan måde at det gør den mindst mulige skade, og de må tage fuldstændig afstand fra den meget hyppige facon, hvor snørelivet strammes ind i tal lien og nåer fra midten af brystet til midten af under livet (Fig. 34).


Fig. 35.

De må lade det sy efter mål og få det nøje passet til.   Det skal støtte til hofterne og bækkenet, hvor legemet har en benet underbygning, der ikke giver efter for trykket.   Dets opgave skal udelukkende være at afstive og løfte den slappe underlivsvæg og tjene til støtte for klæderne.   Og det skal være så lavt, at det lader brystkassen og øverste del af underlivet fuldstændig fri (Fig. 35).   Barmen kan altid let bæres oppe af et bredt bælte, som ved et par seler over skulderen hindres i at glide ned.   Den bliver derved ganske vist mindre fremtrædende, men det vil kun være en vinding i æstetisk henseende.

Selv om et sådant korset sidder meget løst, og det skal det naturligvis, vil det gøre legemet slankere og under livsvæggen fastere, og det vil således være til væsentlig gavn.

Men for de mange unge, fastbyggede kvinder er dette klædningsstyk ke ikke beregnet.   For dem vil sikkert det mest praktiske og behagelig ste være at bære et underliv af om trent et almindeligt korsets størrelse, men uden dettes stivere og nøjagtig syet efter mål i hvert enkelt tilfælde.   Det knappes sammen ned langs den ene side, og dets nederste del er hele vejen rundt forsynet med et tilstrækkeligt antal knapper for under beklædningen og strømperne.   Kjolen og bæltet må da som sædvanlig fastgøres uden på dette omkring livet, men ganske løst.   Et sådant underliv vil næppe kunne blive sundheds farligt, og det vil smukt beskytte og gengive legemets form.

Vover vi os derimod et skridt videre og tænker os frem tidens kvindedragt fuldt ud indrettet efter sundhedens og skønhedens krav, da må dens udseende ændres betydeligt. det er nemlig hverken midien eller hofterne, men skuld rene, der aller bedst egner sig til at bære klædernes vægt. mændene har altid båret den der, og det er dog et talende vidnesbyrd om, at det ikke nedsætter arbejdsevnen eller hæmner bevægelserne.


Fig. 36

Skuldrenes faste underlag dannes af kravebenene og skulderbladenes kamme.   Disse dele slutter sig sammen til en benet, oval ring, der som et par epauletter (a) rager frit ud over bryst kassen til begge sider (Fig. 36). denne ring tjener til ophængning for overarmsbenene, men da den er meget stærk og kan bære svære byrder uden på nogen måde at indskrænke bryst kassens åndedrætsbevægelser, vil den også med lethed tåle klædernes vægt.   Herved opnås, at legemets andre dele fuldstændig fritages for ethvert snærende eller tyngende klædningsstykke og derfor kan bevæges og udvikles frit.


Fig. 37.

Denne påklædning, der har princip tilfælles med empiredragten, vil dog kun være smuk, såfremt man på en eller anden måde sørger for, at brystets, underlivets og midiens linjer bevares.   Allerbedst vil dette kunne opnås ved at holde kjolen tæt ind til livet med et meget bredt, bælteformet stykke tøj, der nåer fra barmen ned til bækkenranden (Fig. 37), altså noget i lighed med den japanske obi.   Det kunde i det hele taget være fristende at overføre japanerindernes maleriske kimono på europæisk grund.   Naturligvis måtte den underkastes ændringer som følge af de vidt forskellige forhold, europas kvinder lever under, men i det væsentligste burde formen bevares.   Kimonoen opfylder nemlig ikke blot alle sundheden krav, men er i kunstnerisk hensende fuldendt smuk (Fig. 38).   Netop fordi vi her står over for en fuldt færdig klædedragt, vidt forskellig fra vor egen, men som gennem århundreder har stået sin prøve, vilde det måske på denne måde være lettest at til føje det sundhedsfarlige korset-princip dødsstødet.


Fig. 38.

Der er dog allerede nu meget, som tyder på, at dets enevælde begynder at synge på -sit sidste vers.   Kvinder nes opladte sans for friluftslivets charme har lidt efter lidt gjort klædedragten mere praktisk og korsettet mindre og lettere.   Navnlig er cyklen og tennisspillet dets farlige fjender, fordi kvinderne der igennem for første gang har fået at føle, hvor dejlig trætheden er efter legemlig anstrengelse.   Men nu gælder det blot om at gå videre ad den påbegyndte vej. så mange som muligt må bringes til at forstå betydningen af frie, stærke bevægelser og en fornuftig leve vis.   Der er ikke nået så meget ved at frigøre sig for klædedragtens ødelæggende omformning, når man ikke samtidig sørger for at bevare sit legeme stærkt og smidigt, thi det er kun på den.   Betingelse, det har skønhedens ret til at give klæderne sit præg.   Men intet er mere nedbryden de end for megen mad og for lidt bevægelse, for mange klæder og for lidt renlighed.

Påklædningen bør være varm, men samtidig fodfri og let, hvorfor underbeklædningen helst skal indskrænkes til det mindst mulige.   Vore mødres utal af skørter og uldne klokker hører fortiden til.   Det er tilstrækkeligt inderst at bære uldtrøje eller kombination, hvad man nu helst vil, uden på dette en chemise, der ikke er for vid, så underlivet, mere eller mindre varmt efter årstiderne, og på dette knappes de uldne benklæder.   Mere behøves der ikke, med mindre man skulde have særlig forkærlighed for et tyndt skørt under kjolen.

Renligheden er vel nok med nogen uret ofte bleven anset for en af det svage køns svageste sider.   Det er jo indlysende, at intet kan bevare hudens smidighed bedre end hyppige varme bade, daglige sæbeafvaskninger af kroppen og kolde eller let tempererede doucher.   Men bliver huden først slap og vissen, kan legemet, og navnlig brystet, aldrig bevare sin faste form.

en sådan hærdning i forbindelse med raske, frie bevægelser, en fornuftig påklædning og en sund levevis vil desuden i betydelig grad forøge kvindernes modstandsevne overfor den afblomstring, som gentagne fødsler altid udsætter dem for, vel at mærke, når de samtidig bærer sig fornuftigt ad under svangerskabet og i barselsengen.   Det er således absolut forkasteligt at bære korset i svangerskabets sidste 5 måneder.   I den tid skal underlivet have lov til at udvikle sig frit, i det højeste støttes med et bredt bind ligesom brystet.   Under hele barselsengen gælder det derimod om at have en fast og god bandage på underlivet, der anlægges umiddelbart efter fødslen.   Hertil bruges bedst et lagen, der ved at sammenlægges gøres så bredt, at det når fra bryst kassen helt ned over hofterne og øverste del af lårene. det strammes dygtig over hele dette parti og holdes sammen med sikkerhedsnåle.   Af stor betydning er det endvidere, at barselkvinden ikke står op før 12.-14.   Dag og der efter de første måneder bærer et stramt siddende underlivsbælte.

Det er disse simple, hygiejniske hensyn det gælder om at overholde, såfremt legemet skal kunne bevare sin skønhed og sundhed op gennem årene.   Kvindernes uforstand og vildledte forfængelighed må bære skylden for, at dette endnu så sjældent er tilfældet.   Men den opvoksende slægt har alle betingelser for at få blikket åbent for disse kravs betydning, og når den en gang bliver til det store flertal, der kan diktere moden, vil forhåbentlig dens første regeringshandling blive at detronisere kvindelegemets og klædedragtens gamle tyran.   Forvist fra modemagasinerne vil korsettet da på sine gamle dage finde et beskedent asyl hos bandagisterne, hvor det omformet og uskadeliggjort endnu kan være til gavn for de syge og skrøbelige.