Textilbogen 1961

Busteholdere, roll-ons, hofteholdere og korsetter

Af Alb. Rasmussen

Efter sidste verdenskrig er der sket store forandringer inden for korsetindustrien, idet salget helt har ændret karakter. Tidligere var det korsettet, der var i højsædet. I dag er det store salg flyttet til busteholdere (i daglig tale B. H.) og roll-ons samt lettere hofteholdere (H. H.). Salget af B. H. har vist en kolossal stigning, der for en stor del skyldes, at ungdommen i dag er tidligere legemligt udviklet og mere mode-minded end før og begynder at bruge B. H. allerede i 14-15 års alderen, og dels kræver moden, at en dame bærer en god og rigtigt udformet B. H., for at kjolen helt kan komme til sin ret og understrege skikkelsens naturlige form eller korrigere den noget efter tidens idealer.

Det at være rigtigt korsetteret, hvilket omfatter både B. H. og H. H., betyder nemlig uendelig meget for en dames velbefindende og sikkerhedsfølelse, og man må vælge og ikke mindst prøve med største omhu; disse beklædningsgenstande bør aldrig købes på må og få.

 
Busteholder
a
Busteholder
b
Busteholder
c
Fig. 214. Busteholdere. a. stropløs, hellang model. b. mellembred model med stropper og 3/4-skåle og c. kort, stropløs model.
Skiftende krav

Busteholdere

B. H. findes i mange forskellige modeller og udførelser lige fra den lette, korte teen-age model til den meget brede frue-model. B. H. har til formål at løfte, støtte og forme busten. For mange år siden var det B. H.'s formål at gøre busten så flad som muligt, hvorfor skålene ikke var ret hvælvede. Senere dikterede moden, at busten skulle fremhæves i spids form, hvorefter B. H. blev fremstillet med skåle, der blev spidset udefter, og denne mode holdt sig i flere år.

Modeller

I dag skal busten stadig fremhæves, men i mere naturlig, rund form, og skålene skal derfor være kuplede. For små buster fremstilles i dag flere modeller med skumgummiindlæg i skålene for at afhjælpe naturens mangler. B. H. kan i det store og hele deles i tre kategorier: De korte, de mellembrede og de helt lange modeller.

Korte B. H.

De korte B. H. slutter lige under busten eventuelt med en lille smal linning.

Mellembrede B. H.

De mellembrede er ofte afsluttet med et. bælte på 4-5 cm under busten eller eventuelt syet i stilfaçon.

Disse to kategorier bliver i reglen lukket bagtil enten med elastikstrop og spænde eller elastik med hægter og dobbelte maller til regulering.

Brede B. H.

De helt brede B. H. når for det meste helt ned til taillen, enten i form af et bredt bælte eller ud i eet, syet i façon. For denne types vedkommende forekommer lukningen lige så ofte fortil som bagtil. Fælles for disse tre B. H.-typer er, at de er varieret i en uendelighed. De forefindes f. eks. med elastiske kiler enten foran eller i siderne eller både-og. Flere brede modeller fremstilles endog med hel elastikryg o.s.v. Disse elastiske indsatser giver mere bevægelsesfrihed og bevirker, at B. H. er mere behagelig at bære.

3/4 Skåle

For ca. 5 år siden fremkom en ny mode inden for B. H.-industrien nemlig 3/4 skålen. Denne mode er stadig aktuel og er især beregnet til selskabsbrug. Til dette brug fremstilles ligeledes taillelange B. H., f. eks. med lav ryg til dyb rygdekolletage. Disse findes både stropløse og med skulderstropper, der sidder helt ude i siderne.

Roll-ons
a
Roll-ons
b
Roll-ons
c
Fig. 215. Roll-ons.   a. af netelast med topelast.   b. Taillemodel med nylontaft forstykke og   c, af rundvævet etast.
Elastikbælter

Roll-ons

Roll-ons. Når talen er om R. O., må man skelne imellem den oprindelige R. O. (den. rundstrikkede ) og den syede R. O. Tidligere fandtes benævnelsen R. O. overhovedet ikke i korsetindustrien. Korsetter og bælter syet af almindelig, vævet elastik kaldtes slet og ret elastikkorsetter eller elastikbælter.
Rundetrikket R. O.

I dag dækker R. O. mange forskellige typer. Først den oprindelige R. O., der er rundstrikket, vævet ud i eet uden sømme (tricotvævning) og lige. til at rulle på, som ordet faktisk siger. Denne R. O. er derefter varieret på utallige måder.

Den findes f. eks. vævet i elastisk materiale af rayon med satin forstykke eller i almindelig nylon-net eller crêpenylon med nylontaft forstykke. Disse modeller, som fremstilles ca. 24-30 cm lange, er dog kun beregnet for slanke figurer og fremstilles derfor kun i 3 forskellige størrelser.

Syede R.O.Syede R. O. findes i mange forskellige modeller, helt lukkede, med hægter et stykke ned eller med lynlås. De fremstilles også i flere højder og længder. Lukningen findes i reglen fortil i venstre side. Disse R. O. syes bl, a, af nylon netelast såvel i glatte som i mønstrede dessins med nylontaft forstykke. I nogle modeller strækker netelasten sig på tværs i siderne og på langs i ryggen, hvilket bevirker, at R. O. ikke kryber op bagpå, men giver efter, når man sætter sig ned.
Taillemodel

De såkaldte taillemodeller i R. O., der svaj er ind i tailen og går fra ca. 5 til 10 cm over i taillen, er at anbefale damer med fyldigt mellemgulv. Disse modeller findes med eller uden fjedre foroven, og nogle har i ryggen små skråtstillede fjedre, som forhindrer R. O. i at synke sammen og rynke. Foruden netelaster anvendes også poplin lastex og satin lastex, men da som regel kun som for- og bagstykker i forbindelse med netelast.

Panties

R. O. sælges også i form af elastikbenklæder, de såkaldte panties. Disse forarbejdes både i den rundvævede elast ( tricotvævning ) og i netelast med satin lastex forstykke, som strækker sig på langs for at kunne give efter, når man bukker sig, og har som regel et fast og et aftageligt spjæld eventuelt af nylon-charmeuse.


Strømpeholder Hofteholder med blanchetlukning hofteholder
Fig. 216. a. Strømpeholder. b. Hofteholder med blanchetlukning og c. hofteholder med lyntås i siden og elast foran i sarong-form.
 

Hofteholdere

DefinitionHofteholdere. Tidligere skelnede man mellem hofteholder og korset derved, at en hofteholder aldrig gik op over taillen, men kun fra denne og nedefter, medens modeller, der gik over taillen, benævntes korsetter, uanset om de var med snøring og blanchet eller med hægter og elastik. I dag kalder man f. eks. alle sidelukkede modeller med elastik i siderne for hofteholdere, uanset om de går over eller under taillen.
Modeller

Hofteholderen findes i mange forskellige længder og højder fra ca. 15 cm til ca. 40 cm. De mest almindelige og gangbare modeller hægtes i siden hele vejen ned og har elastikkiler i siderne, og med undtagelse af de helt smalle façoner, som regel også en elastikkile foran forneden. Denne kile kan være enten spids, firkantet eller gå dobbelt over hinanden på skrå, den såkaldte sarong.

Elastikken, der anvendes, kan være almindelig glatvævet, men til de finere og lettere kvaliteter, såsom nylonsatin og silkebatist, anvendes gerne de lette Leno kvaliteter og poplin lastex.

Fjedre

Mange halv- og hel-brede hofteholdere er som regel forsynet med en indvendig maveklap med fjedre til at støtte figuren og holde maven inde. Tidligere brugte man masser af stive korsetfjedre til både hofteholdere og korsetter. I dag anvendes for det meste spiralfjedre - især bagtil, da disse følger figurens linier og er mere behagelige.

Der findes også sidehægtede modeller med snøring, dog er salget i hofteholdere uden rygsnøring størst.

Strømpeholder

En strømpeholder er et smalt bælte med lange strømpebånd. Den anvendes udelukkende til at holde strømperne oppe med. Den benyttes iøvrigt af børn og ganske unge piger, som ikke behøver nogen støtte for skikkelsen.

Fabrikation

Korsetter og hofteholdere fabrikeres nu til en så stor fuldkommenhed, at det i vor tid ikke altid er nødvendigt at sy et korset på bestilling. Ofte har det kostet månedlangt, intensivt arbejde at udforme de modeller, fabrikkerne fremstiller. De er ofte rettet af på millimeter, indtil de er udadelige set fra et mode- og fabrikationsstandpunkt - blot ved små forandringer kan de komme til at passe. Det er i hvert fald langt den største procentdel af forbruget, der bliver solgt på denne måde og den mindste efter måltagning.

Fig. 217. Til venstre: Corselet med lynlås i siden. Til højre: Torsolet.
 

Korsetter

Nedenfor følger en beskrivelse af de vigtigst forekommende korsettyper, som tidligere har været solgt umådelig meget, og som også sælges i dag, men hvoraf salget er stærkt nedadgående.
SnørekorsetSnørekorset med blanchet foran, som bruges til fyldige og kraftige figurer, giver ved hjælp af snøringen mulighed for at udligne skikkelsens eventuelle småskavanker og give den den ønskede »harmoniske linie«. Der findes både kraftige og lette modeller med forstærkninger bl, a, i form af dobbelt stof med stikninger i forskellig udførelse og længde eller med snoreindlæg. Disse modeller findes, bade med almindelige fjedre og spiral, dog anvendes spiral mest.
Korset uden snøring Korset med blanchet, elastik og uden rygsnøring er en videre udvikling af den ovenfor beskrevne model. Denne model er også mest beregnet til fyldige figurer.
Corselet

Et corselet er kort forklaret en hofteholder kombineret ud i et med busteholder. Der findes flere forskellige façoner og længder. Den mest almindelige façon er med elastikkiler og sidehægtning, indvendig maveklap og fjedre. Busten er for det meste af et noget lettere materiale end selve grundstoffet i corselettet, eventuelt af nylon eller blondestof.

I ryggen har corselettet spiralfjedre, som bedre følger figurens linier, og i siderne findes indsat elastikkiler. Damer med en fyldig ryg bør f. eks. aldrig vælge en model med middelhøj ryg, da der derved opstår grimme »pøller«, men derimod en med meget høj eller helt lav ryg, idet disse modeller gør ryggens linier mere harmoniske.

Der findes også corseletter med blanchet og med eller uden rygsnøring for meget kraftige figurer.

I de senere år er tendensen for lettere korsettering blevet mærkbar, f. eks. foretrækker mange damer, som tidligere har anvendt stof-corseletter, de meget lettere netelast corseletter, som i reglen har et satinlastex forog bagstykke, og hvor strækket i ryggen går på langs, så det smyger sig bedre om skikkelsen.

ToreoletTorsoletter er en nyere form for selskabskorsettering. Det er egentlig en bred B. H., der går ned til taillen, kombineret med hofteholder og meget lange strømpebånd. Busten kan være hel eller med 3/4 skåle og kan bæres med stropper helt ude i siden eller stropløs til dyb dekolletage. Der er bøjle i busten for at holde torsoletten på plads.
 

Størrelser

Indtil begyndelsen af vort århundrede blev korsetter fremstillet helt ned til 18-20 tommer, svarende til 48-52 cm. »Hvepsetaillen« var modens lov, en mode, som gjorde megen skade på grund af ufornuftig indsnøring. I de sidste 50 år har dette væsentligt forandret sig. Moden i dag er heldigvis mere fornuftig.

 

Ved måltagning til korsetter måler man kundens taille og hoftemal uden på kjolen og beregner et fradrag på ca. 8 cm, når det er korset med snøring, og ca. 4 cm uden snøring.

Til busteholdere tages mål dels rundt om, dels under busten. Til corseletter tages både taille-, hofte- og bustemål rundt om. Korsetter og hofteholdere nummereres efter taillemål.

Størrelsen angives i centimeter for danske varer, i inches for amerikanske og engelske.

Måltagning

Busteholdere fabrikeret af danske fabrikker angives i størrelse på forskellig måde. Nogle fabrikker beregner målene i centimeter taget i under-kanten af busteholderen, men stempler disse forskelligt, f. eks. kan nævnes str. 68-72-76-80 o.s.v., som angiver hele vidden, og 34-36-38-40, som kun er den halve vidde. Andre fabrikanter anvender størrelser, der er målt over busten, og stempler disse med hele vidden 80-82-84 o.s.v.

»Nummer-angivelse«

Endelig kan oplyses, hvad der forstås ved normal figur, hvilket kan siges i få ord. Hos den velskabte kvinde er hoftevidden ca. 24-26 cm og brystvidden ca. 18-20 cm større end taillevidden. F. eks.: 80 cm taillevidde, ca. 104-106 cm hoftevidde og ca. 98-100 cm bustevidde. Sådanne damer kan bruge enhver normal-model og behøver blot at vælge façon.

»Normal« figur

Materialer

Stoffer

Stoffer. De mest anvendte stoffer inden for korsetindustrien er: Glatte og brocherede silke-satiner, rayon eller nylon-batister, glatte og mønstrede nylon-satiner og nylontaft, desuden nylon blonde, marquisette og almindelig poplin. Endvidere er der i den senere tid fremstillet stoffer af polyester fibre, som også fremstilles blandet med bomuld.

Elastiske materialer

Elastiske materialer spiller en stadig større rolle i fabrikationen. Syntetiske materialer bl. a. netnylon anvendes også i stor stil. Foruden til hele roll-ons anvendes de også i meget stor udstrækning til forskellige formål bl. a. sidekiler i hofteholdere og B. H.

Lycra

Til elastiske stoffer benyttes naturgummi (latex), men i den seneste tid benyttes desuden til korsetstoffer en elastisk fiber - helt uden gummiindhold. Den betegnes Lycra og er en kemofiber (polyurethan), som skal være mere bestandig overfor bøjninger og strækninger, mere modstandsdygtig i vask og overfor transpiration, sololie m.m. end gummi; desuden kan den farves.

Blanchetter

Blanchetter er brede, stærke fjedre, som hægtes sammen. De er af galvaniseret stål, overtrukket med papir, stof eller celluloid. De mest anvendte er de såkaldte koniske låse, der er smalle foroven og brede forneden.

Fjedre

Fjedre findes i forskellige bredder fra 5 til 14 mm og er af galvaniseret stål overtrukket med papir eller celluloid. I dag er spiral- og plasticfjedre de mest foretrukne.
 
 

 
 
 
Salg

Salg og opbevaring

Det anses for vanskeligere at ekspedere i korsetbranchen end i andre damebeklædningsbrancher. Der kræves skoling og erfaring, inden sælgeren lærer at se, hvad der passer for de mange forskellige skikkelser. Man må f. eks. ikke sælge en høj og lang model til en dame, der er lille og kortlivet; man kan ligeledes komme ud for, at et korset passer forneden, medens det modsatte er tilfældet foroven.

Et forkert valg af korset eller hofteholder kan blive en virkelig plage. En dame bor være godt korsetteret, ikke mindst til daglig, da et velsiddende korset er en nydelse og endvidere hjælper til, at yderbeklædningen sidder bedre.

Rigtig korsettering er for den kræsne kunde den basis, påklædningen bygges over. For forretninger, der også fører kjoler, bor der være et vist samarbejde mellem kjole- og korsetafdeling, thi man ma ikke glemme, at paklædningens virkelige kunst består i at skjule fejl og fremhæve fordele. For at komme til sin ret kræver en ny kjole ofte en rigtigt formet B. H. eller en speciel hofteholder, hvilket sælgeren af kjolen ikke bor forsømme at påpege, og sælgerens fagkyndige råd vil på dette område sjældent blive overhørt.

Rådgivning

Ofte køber kunden efter smagen og ikke efter formen, hvilket bor undgås ved fornuftig vejledning, og her skal nævnes et par eksempler: En dame, der er kraftig forneden, forlanger måske en mellembred hofteholder,

 
der netop stutter på det forkerte sted; en sådan kunde bør have en lang model, der kan udligne skikkelsen og fordele det overflødige. En dame med kraftig buste og mellemgulv vælger eventuelt en mindre B.H. i blondestof, udelukkende på grund af det smukke og lette udseende; dette bor frarådes, idet en sådan B.H. ikke vil være i stand til at yde den støtte, der i dette tilfælde er påkrævet.

 

Udvalget i korsetter, hofteholdere og B.H. er imidlertid i dag så stort, at enhver kunde med en nogenlunde normal figur vil kunne betjenes tilfredsstillende. Når sælgeren har fundet en model, der passer kunden, kan det hænde, at en mindre forandring er nødvendig. Modellen kan være for stor foroven eller forneden, hvilket som regel kan afhjælpes med et lille læg. Hvis korsettet skyder sig op, tror kunden i reglen, det er for langt, men grunden kan være den, at fjedrene er for lange, eller korsettet er for snævert forneden.

Tilpasning

I mange tilfælde er der ikke tale om prøvning undtagen i specialforretninger. Ingen - hverken dame eller herre - ville vel nogen sinde finde på at købe et par sko uden prøvning. En prøvning er lige så nødvendig, når det gælder korset eller hofteholder, der skal give skikkelsen de rette linier.

Opbevaring. Lageret af varer helt eller delvis med elast må stadig være i bevægelse, da det er begrænset, hvor lang en Ievetid elast har. Man må nemlig ikke glemme, at elastik »dør«, hvis den ligger urørt i længere tid. Varer med elast bør opbevares på et ikke for varmt, men tørt sted. Elastik må heller ikke udsættes for direkte sol eller for stærkt lys.

Opbevaring