| ||||
|
 |
| ||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
1.1 Problemfelt
1.2 Problemformulering
1.3 Afgrænsning af emne
1.4 Metode
1.5 Projektstruktur
1.6 Begrebsdefinitioner
1.6.1 Interagerende servicefag.
1.6.2 Reproduktionssfæren.
1.6.3 Kulturel arv.
1.7 Definition af McDonaldisering.
1.7.1 Taylorisme5.
1.7.2 Fordisme9.
1.7.3 McDonalds.
1.7.4 McDonaldisering.
I 1996 udkom den amerikanske sociolog George Ritzers bog, "McDonaldiseringen af Samfundet", på dansk. Bogen blev en endelig introduktion af begrebet "McDonaldisering" på den sociologiske scene, og siden er begrebet, med stadig mindre mellemrum, dukket op i medierne.
Begrebets bemærkelsesværdige iørefaldenhed, har sandsynligvis været årsag til denne hurtige markering. Sprogligt foranlediger begrebet associationer, der er forbundet med en række karakteristika ved det moderne samfund. Dette har betydet, at begrebet er blevet knyttet til en række forskellige processer, dog alle med det fællestræk, at de kendetegner aktualiteten i hverdagen. To væsentlige associationer, som McDonaldiseringen fremkalder, er "forbrug" og "globalisering". To af de mest betydningsfulde emner på den sociologiske dagsorden i dag.
Begrebet har således formået at sætte forbrugskulturen ind i global kontekst, hvor individets hverdag og vaner bliver knyttet til et globalt perspektiv. Hvor den enkeltes hverdag og handlinger bliver betragtet som en altafgørende kerne i udledningen af såvel individuelle som samfundsmæssige konsekvenser på nationalt og globalt plan. McDonaldisering kan dermed anskues på flere niveauer i en samfundsvidenskabelig analyse.
McDonaldiseringen har yderligere pådraget sig interesse i samfundsvidenskabelige kredse, da begrebet, på trods af sit senmoderne fokus, skaber et led til tidlig sociologisk teori. Bl.a. har fortolkningen af McDonaldisering, som et forsøg på at aktualisere Max Webers rationalitets teori til moderniteten, vagt debat.
Vi vil i dette projekt prøve at samle begrebets tilknyttelse til forbrugs og globaliserings problematikken, til en betragtning af McDonaldiseringens konsekvenser for individet. Projektet tilstræber således både et lokalt som globalt perspektiv, da formålet med projektet i højere grad har været at belyse perspektivet af McDonaldiseringen i brede sammenhænge, end hvordan McDonaldiseringen kan siges at påvirke et specifikt område. Vi håber dermed at nå en mere nuanceret omfattelse af McDonaldiseringens optræden i samfundsvidenskabelige sammenhænge.
Der tages udgangspunkt i den centrale rolle som forbruget spiller i den moderne hverdag. Forbruget bliver betragtet som bærer af nye betydninger og som værende en central faktor i forhold til den enkeltes identitet. Vi ønsker at belyse den problemstilling, der kan siges at opstå når McDonaldiserede interagerende servicevirksomheder ( se 1.6.1 ), får en stadig større indvirkning på forbrugssituationen. Den amerikanske sociolog George Ritzer hævder, at McDonaldiserede interagerende servicefag skubber forbrugeren i retning af en mere rationaliseret og forudsigelig reproduktion ( se 1.6.2 ).
McDonaldiseringen påfører, ifølge Ritzer, fordistiske og tayloristiske principper ( se 1.7.1 og 1.7.2 ) på reproduktionen. Ritzer mener at dette vil fange mennesket i Webers "rationalitetens jernbur" som medfører umenneskeliggørelse og fremmedgørelse for individet. Efter Ritzers opfattelse bør reproduktionen være præget af individuel frihed og kreativitet.
Dette scenario opfatter vi, som værende et samfundsmæssigt problem, og vi anser det således for at være væsentligt at undersøge hvorvidt McDonaldiseringen reelt fører sådanne konsekvenser med sig, samt hvis det er tilfældet, i hvilket omfang det sker, både i lokalt og globalt perspektiv.
|
McDonaldiseringens begrebet er blevet benyttet i meget brede samfundsmæssige sammenhænge. Således optræder McDonaldiseringsbegrebet bl.a. i analyser af forskellige sammenhænge som retsvæsenet, plejesektoren, og uddannelsesektoren1, og derudover argumenterer George Ritzer for en øget McDonaldisering af medierne, spise- og jobkultur mm. Dette er netop kernen i McDonaldiseringsteorien, idet McDonaldiseringen er defineret ved, at fastfoodkædens principper bliver overført til andre sektorer i samfundet og verdenen.
I sin formulering af McDonaldiseringsteorien behandler George Ritzer både produktions- og reproduktionssfæren. Vi finder det imidlertid mest interessant at beskæftige os med McDonaldiseringen af reproduktionen, da man kan argumentere for at principperne i McDonaldiseringen af produktionsfæren ikke adskiller sig synderligt fra Taylorisme og Fordisme. Vi har således valgt ikke at beskæftige os med de konsekvenser som McDonaldiseringen har for de ansatte i McDonaldiserede virksomheder. George Ritzer nævner bl.a. fremmedgørelse, umenneskeliggørelse og robotisering som konsekvenser for de ansatte i McDonaldiserede virksomheder - problematikker som i høj grad har samfundsmæssig relevans, om end de ofte før er blevet behandlet i forbindelse med undersøgelser af konsekvenserne af Taylorisme og Fordisme.
McDonaldiseringsteorien adskiller sig altså væsentligst fra de to ovennævnte - ismer ved i højere grad, at beskæftige sig med en direkte påvirkning på reproduktionsfæren og derfor finder vi det mest relevant at tage fat i problematikken omkring- og konsekvenserne af McDonaldiseringen af denne.
Reproduktionssfæren er stadig et bredt emne, da McDonaldiseringen kan forbindes med mange flere elementer af denne sfære end vi har mulighed for at undersøge i dette projekt. Her var blandt andet medierne og filmbranchen fremme som mulige problemfelter, men vi valgte at koncentrere os om forbrugerens interaktion med virksomheder, og hvorvidt McDonaldiseringens fordistiske principper på denne måde kan overføres på reproduktionssfæren, samt eventuelle lokale og globale konsekvenser heraf. Vi er klar over, at disse principper muligvis kunne blive overført af andre årsager, men har valgt ikke at undersøge og inddrage disse.
Når vi i dette projekt taler om McDonaldiseringens konsekvenser for individet, er det således udelukkende konsekvenser i reproduktionssfæren vi vil beskæftige os med.
For at undersøge hvorvidt det er sandt, at McDonaldiserede interagerende servicefag har en indvirken på individet og for at undersøge det eventuelle omfang af lokale og globale konsekvenser heraf, vil vi både inddrage relevant teori og empiri. For at give et fyldestgørende svar på problemformuleringen, er det relevant først at blotlægge grundlaget for McDonaldiseringens udbredelse. Dette har vi valgt at gøre gennem projektets 2. og 3. del.
I 2. del vil vi vise, at der gennem de sidste 42 år er sket en kraftig stigning i det danske forbrug. Vi giver desuden en karakteristik af forbrugets betydning og dets globale karakter i det senmoderne samfund. Vi mener at kunne klarlægge en tendens der går i retning af, at forbruget får en stadig mere central rolle i forhold til den enkeltes identitet.
Når dette er tilfældet er det interessant at komme med nogle generelle betragtninger om, hvordan forbruget foregår og hvilke slags virksomheder det er der skaber/opfylder forbrugsbehovet. Dette vil vi bestræbe i 3. del. Her vil fokus være rettet mod de virksomheder som kan siges at være repræsentanter for McDonaldiseringen. Vi vil konkludere på i hvor vid udstrækning sådanne virksomheder er repræsenteret i forbrugssituationen, ved at inddrage statistisk data og sammenholde disse med Ritzers definition af den McDonaldiserede interagerende servicevirksomhed. Således giver vi relevant baggrundsviden for vores senere konklusioner og bygger op til at undersøge sammenhængen mellem McDonaldisering og identitet og konsekvenserne heraf.
Ved at sammenholde konklusionerne fra de to første dele; i hvilken udstrækning har forbruget betydning for individet og hvad er omfanget af McDonaldiserede interagerende virksomheders aktivitet, har vi skabt en platform, hvorpå vi kan diskutere, hvilke reelle konsekvenser McDonaldiseringen har for individet. Denne diskussion vil tage udgangspunkt i to forskellige opfattelser af forbrugets betydning for individet. Den ene teori vi har valgt er, naturligt nok, George Ritzers McDonaldiseringsteori, der forudsiger at grundprincipperne fra McDonalds virksomhedsstruktur bliver overført på stadig flere områder i reproduktionssfæren i flere og flere lande.
Den anden teoretiker vi vil tage fat på, er den amerikanske sociale antropolog Jonathan Friedman. Han er oplagt at bruge i sammenhæng med Ritzer, fordi han sætter McDonaldiseringen ind i et større perspektiv. Friedman argumenterer for, at det på grund af de store eksisterende kulturforskelle i verden, ikke er muligt at opstille en generel forbrugsteori, som for eksempel den Ritzer formulerer. Friedmans pointe er, at fordi vores kulturelle arv er en så betydelig del af vores livsgrundlag, vil vi også optage de nye tendenser i samfundet på afgørende forskellig vis fra kultur til kultur. Dermed vil den påvirkning som Ritzer argumenterer for, ikke have så afgørende en betydning i alle samfund. Der kan i hvert fald ikke tales om en generel påvirkning, fordi forbruget eksisterer på meget forskellige præmisser i de forskellige samfund verden over.
Som sagt vil disse to teoretikere være udgangspunktet for vores diskussion. I denne vil vi sammenholde deres holdninger, kritisere deres argumenter, for derved at nå frem til en konklusion. Konklusionen indgår som en del af besvarelsen af problemformuleringen. Afslutningsvis vil vi konkludere på både hvorvidt de McDonaldiserede interagerende servicevirksomheder har indvirkning på individet samt omfanget af konsekvenserne på lokalt og globalt plan.
| ||||
|
|
| ||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
| ||||
De følgende begrebsdefintioner ( 1.6 & 1.7 ), rummer de begreber og elementer af McDonaldiseringens problematikken, som læseren bør have kendskab til for at få fuldt forståelse og udbytte af dette projekt.
Her vil vi præcisere begrebet interagerende servicefag, for at udelukke misforståelser og uklarheder.
|
De interagerende servicefag vil ofte findes i Danmarks statistiks branchegruppe 5 ; Handel, hotel og restaurationsvirksomheder mv.2, og som eksempler på interagerende servicefag kan nævnes:
Varehuse og stormagasiner, supermarkeder og kolonialhandel, detailhandel, restauration, m.m.
Man kan godt forestille sig en service virksomhed som kun indbefatter en ringe grad af interaktion mellem kunde og ansat. Eksempler på sådanne virksomheder kunne være ubemandede tankstationer og rengøringsselskaber.
Reproduktionssfæren er defineret ved den del af samfundet som vedrører: genskabelsen af de nødvendige betingelser for produktion3.
I ovenstående definition ligger der en antagelse om at hverdagen kan deles op i to sfærer, nemlig den produktive og den reproduktive. Det er dog problematisk, at trække en helt klar grænse for hvad der er produktion og reproduktion i den enkeltes hverdag. Et eksempel på en uklar grænse mellem produktion og reproduktion, er de firmaer som tillader, at de ansatte løser arbejdsopgaverne derhjemme ved PC'eren.
Der skelnes ofte mellem to definitioner af reproduktionen, nemlig den generationsvise reproduktion og den daglige reproduktion. Den generationsvise reproduktion skal forstås som forplantningen, forsørgelsen og opdragelsen af børn. Denne form for reproduktion vil vi ikke beskæftige os med.
Den daglige reproduktion defineres, som genopbygningen og vedligeholdelsen af arbejdskraften der gør, at arbejderen kan møde fuldt restitueret på arbejde dagen efter. Det er denne definition af reproduktionen, vi vil beskæftige os med. I forlængelse af dette, er det yderligere muligt at dele reproduktionen op i en fysisk og psykisk del. Den fysiske del er karakteriseret ved opfyldelsen af de materielle, behov, mens den psykiske består af opfyldelsen af immaterielle 'menneskelige' behov, herunder social interaktion4.
Som udgangspunkt er det den psykiske og immaterielle del af reproduktionen vi vil fokusere på, når vi søger at klarlægge omfanget af McDonaldiseringens konsekvenser for individet. Det er dog ofte problematisk, at skelne mellem den psykiske og fysiske del af reproduktionen, idet de ofte er flettet ind i hinanden. For eksempel kan man argumentere for, at opfyldelse af immaterielle behov, i mange situationer er forbundet med forbrug af materielle goder - et forhold vi vil vende tilbage til i kapitel 2.
For at kunne benytte Jonathan Friedman's holdninger der siger, at der ikke findes nogen forbrugsteori, der gør sig gældende for alle kulturer, finder vi det nødvendigt at definere kulturel arv, da dette er grundlæggende for forståelsen af, hvorfor Friedman mener at der ikke findes én forbrugsteori
.Kulturel arv og i det hel taget kultur er komplekse størrelser, som er svære at definere. Derfor vil vi her beskrive, hvad vi mener når vi bruger kulturel arv i denne opgave.
Den kulturelle arv videreføres fra generation til genration, og bliver indlejret i individerne via deres opdragelse. Dermed ikke sagt, at en kultur ikke kan påvirkes af andre kulturer eller nye tanker. Således kan det tænkes at bedsteforældrene og børnebørnene ikke har den samme kulturelle arv, selvom de tilhører den samme kultur. Den kulturelle arv kan påvirkes med tiden, men kulturerne bibeholder stadigvæk deres egne, specifikke egenskaber.
I 1911 udviklede amerikaneren Frederick W. Taylor begrebet "The scientific management". Med det udtryk mente Taylor, at en virksomhed burde være videnskabeligt ledet, og at arbejderne havde alt for meget indflydelse på virksomhedens udvikling og produktion. For Taylor gjaldt det om, at få lagt ansvaret og kontrollen med dette over til ledelsen. Ifølge Helge Hvid og Niels Møller6 har der ikke været nogen anden management-teori om arbejdet og arbejdets organisering, der har haft så stor en betydning for udformningen af arbejde i dette århundrede.
Taylor mente at hvis man overlod kontrollen til ledelsen, og hvis ledelsen sørgede for at kontrollere hver eneste led i arbejdsprocessen, så ville man få mulighed for en langt bedre udnyttelse af arbejdskraften. Taylor teori består således af tre hovedprincipper som ledelsen skal følge:
Problemet med taylorismen er at arbejdet tømmes for indhold og kreativitet. Dette er i øvrigt ofte, siden hen, blevet diskuteret bl.a. af Harry Braverman. Taylor mente selv at arbejderen ikke bekymrede sig om arbejdets indhold - arbejderens interesse ligger derimod i at arbejde så lidt som muligt, til en så høj løn som mulig. Det var derfor muligt at slå en handel af med arbejderne, hvor de til gengæld for mindre indhold i arbejdet og derved en større arbejdsindsats fik en højere løn. Det lykkedes på denne måde for Taylor, at få en gruppe jernbanearbejdere til at øge deres indsats med 260%. Til gengæld for dette fik arbejderne så en lønstigning på 60%8.
Scientific Management skaber dermed en masse økonomiske fordele for virksomheden; Det tager ikke så lang tid at oplære arbejderne. Arbejdsprocessen giver et meget større overskud til virksomheden. Det er let at rekruttere arbejdere, fordi enhver kan sættes ind i arbejdsproceduren. Det sidste øger også graden af kontrol, fordi en arbejder der modarbejder ledelsen, kan erstattes til en hver tid, erstattes. Taylorismen blev endnu mere effektiv, da Henry Ford opfandt samlebåndet. Dette betød at de effektive arbejdere blev suppleret af et effektivt produktionsapparart.
Henry Ford var manden, der revolutionerede arbejdsprocessen. Af mange betegnes hans samlebånd som starten på den anden industrielle revolution. En revolution der effektiviserede produktionsapparaterne. Fordismen er et produktionssystem baseret på masseproduktion, standardisering og kontinuerlig produktion. Dette resulterer i en standardvare, som kan produceres meget hurtigt10.
For fordismen gælder det, ligesom taylorismen, at arbejdet tømmes for indhold. Der er ingen intellektuelle udfordringer tilbage for arbejderen, der f.eks. påsætter 2000 ens hjulkapsler pr. dag. Arbejderne mister indhold ved denne produktionsform, hvorimod virksomheden opnår en produktivitetesforøgelse. Årsagen til produktivitetsforøgelsen skal findes i stordriftsfordele, hvor store virksomheder kan producere tingene billigere end små virksomheder, og arbejdets dekvalificering, der betød at den enkelte arbejder stort set ikke behøvede nogen form for kvalifikationer for udføre sit arbejde. Arbejdets dekvalificering medfører, at arbejdskraften bliver homogeniseret, hvilket betyder, at der ikke længere er brug for specialister. Dette resulterer således i, at arbejderen bliver let at erstatte11.
Fordismens udbredelse er blevet muliggjort, af en række samfundsmæssige udviklingstræk. Udviklingen af globale markeder har betydet, at der i dette århundrede har været en konstant stigende efterspørgsel på standardvarer. Fagforeningerne har i mange lande sikret et lønniveau, der gør at efterspørgslen på standardvarer er stigende. Yderligere har nye og bedre transport- og kommunikationsmuligheder gjort det billigere for virksomhederne at distribuere deres respektive varer, og muliggjort det for disse at distribuere deres varer til dele af verdenen der ligger meget langt væk12.
Fordismen har haft en enorm betydning, for produktionen og produktionens udvikling, op gennem det tyvende århundrede. Højdepunktet for de fordistiske principper blev nået i 1970`erne, og vel særligt oliekrisen i 1973 markerede dens tilbagetog.
Fordismen blev efterfulgt af postfordismen. Det væsentligste element der fremskyndede postfordismen, var at forbrugerne ikke længere efterspurgte så mange standardvarer, men i stedet foretrak skræddersyede og specialiserede produkter.
Hvor udbredt, fordisme og taylorisme er på nutidens arbejdsmarked, er ikke let at svare på. De er ikke så udbredte som tidligere. Men Ritzer mener at elementer af begge teoriretninger optræder inden for begrebet McDonaldisering.
McDonalds, der lægger navn til McDonaldiseringen, åbnede i 1937 sin første hamburger-restaurant i Californien. Det var brødrene Richard og Maurice McDonald der stod bag åbningen. I dag er McDonalds et verdensomspændende forretningsimperium, men æren for at firmaet er blevet så stort skal ikke tilskrives de to brødre, men derimod Ray Kroc, der stiftede bekendtskab med brødrene i 1954.
Kroc købte i 1961 alle rettighederne til McDonalds-selskabet, og brødrene trak sig der efter tilbage. Men førend Kroc kom til havde brødrene allerede indført en lang række af de principper som McDonalds i dag bygger på. Menuen var skrabet således, at det var lettere og hurtigere for kunderne at vælge, hvad de ønskede. Dette gjorde at selve kokkereringen kunne sættes i system, således at maden kunne produceres efter samlebåndsprincippet. Madlavningen blev gjort til en række enkle, gentagne opgaver. Man havde således ikke brug for kokke, da enhver kunne sættes ind i arbejdsproceduren. Der udvikledes regler for hvordan de ansatte skulle arbejde, for hvad de skulle sige og hvordan de skulle opføre sig. Desuden kørte restauranten efter et princip om store mængder til få penge.
Der hvor Kroc satte sit fingeraftryk på virksomheden, var ved hans brug af franchisesystemet. Han sørgede for altid at have kontrol med virksomheden - ingen af franchisetagerne fik lov til at få for stor magt. Kroc havde således en stærk central kontrol og sørgede derved for at kæden beholdt sin ensartethed. Kroc var også manden som skabte McDonalds´ håndbog. Håndbogen der fortæller McDonaldsmedarbejderen, hvordan han skal fungere i de forskellige funktioner. Det er fx. meget præcist, efter tayloristisk forbillede, beskrevet hvordan bøfferne skal vendes, eller hvordan en milkshake skal hældes op.
McDonalds succes er ikke til at diskutere. I dag er McDonalds at finde som nr. 68 over verdens største transnationale virksomheder, og en af de højest placerede restaurationsforetagende13. McDonald åbner ca. 2000 resturanter hvert år og oplærer flere folk end U.S. armyI14.
McDonaldisering lyder umiddelbart en lille smule svævende, og ordet kan bruges i mange sammenhænge. Nogle benytter ordet, som om det udelukkende har noget med McDonalds at gøre, fx havde Politiken en artikel hvor der stod at Moldavien var blevet McDonaldiseret, fordi landet havde fået sin første McDonalds15. Udviklingsminister Poul Nielson bruger McDonaldisering i forbindelse med globaliseringens ensretning, og den vestlige markedsøkonomis fremmarch16, og Europaparlamentarikeren John Iversen benytter begrebet i sammenhæng med madkulturen, hvor han beskriver fastfoodkulturens udbredelse særligt via børnene17. McDonaldisering har således mange betydninger, og definitionen er ikke bare lige til at slå op i en ordbog. Den amerikanske sociolog George Ritzer har beskæftiget sig med emnet, og har forsøgt at definere det. Det er Ritzers definition som vi hovedsageligt kommer til at benytte.
Ritzer definerer McDonaldisering som:
den proces, hvorved fast food-restaurantens principper bliver dominerende i forhold til flere og flere sektorer i såvel det amerikanske samfund som i resten af verden18.
Dette er selvfølgelig en simplificeret version af begrebet, og der ligger mere bag end dette. McDonaldiseringsteorien er Ritzer's forsøg på at sætte den tyske sociolog Max Webers rationalitetsprincipper, ind i en postmoderne kontekst. Weber mente at det enestående ved den Vestlige kapitalisme, og årsagen til dens opståen, skulle findes i dens særlige rationalitet. Det var ikke trangen til at akkumulere penge der var særlig, men nærmere den ganske bestemte rationelle måde dette foregik på. En speciel rationel form, hvor kalkulerbarhed, forudsigelighed, det civilretslige system og den systematiske anvendelse af videnskab og teknik i produktionen var de drivende kræfter. I følge Weber førte denne udvikling til, at individet mistede sine idealer, moral og mening med tilværelsen, hvilket resulterede i at det moderne menneske sad fast i, hvad Weber betegnede som, rationalitetens jernbur19.
Ritzer bygger videre på Webers teorier om kendetegnene ved den vestlige kapitalisme, hvilket er blevet til McDonaldiseringens fire grundpiller, effektivitet, kalkulerbarhed, forudsigelighed og kontrol. Hos Ritzer er det civilretlige og den systematiske anvendelse af videnskab og teknik i produktionen, således udskiftet med kontrol og effektivitet. Dette kan betegnes som kernen McDonaldiseringen rationalitetsprincipper.
Effektiviteten i McDonaldiseringen bygger bl.a. på tayloristiske og fordistiske principper. Arbejdsprocessen bliver rationaliseret, så medarbejderne gør de rigtige ting i den rigtige rækkefølge. Arbejdsprocessen bliver desuden suppleret af et rationaliseret produktionsapparat. Her tænkes der, eksempelvis på Burger Kings samlebånd til at stege bøffer på, eller sodavandsmaskiner der hælder en helt præcis mængde op. Ofte sørges der for at gøre varerne og vareudvalget simpelt, således at det bliver let for forbrugeren at gøre sit valg. På denne måde kan der ekspederes flere kunder på kortere tid. Til sidst sættes forbrugerne, i mange tilfælde selv, i arbejde. I forhold til den traditionelle restaurant, skal forbrugeren selv hente sin mad i fastfood restauranten, nogle steder skal forbrugeren selv hælde deres sodavand op osv. Dette er igen med til at restauranten kan betjene flere kunder på kortere tid20.
Kalkulerbarhed i McDonaldiseringen betyder, at meget bliver beregnet, med henblik på at forbrugrne skal tro, at de får det bedste. Oftest går det under princippet om kvantitet frem for kvalitet. I fast food-restauranten fokuseres der hovedsageligt på, at forbrugeren skal opleve at de får en stor portion for små penge. Eksempelvis er bøffen altid større end bollen, således at det skaber illusionen af, at det er en kæmpe burger.. Cola-bægeret er fyldt med isterninger, så forbrugeren tror, de får mere cola end de gør. Hos den McDonaldiserede virksomhed forsøges produktions - og serviceprocesserne gjort op i tal21.
Forudsigelighed i McDonaldiseringen drejer sig om, at forbrugerne på forhånd ved, hvad de får, når de går ind i forretningen. Ritzer mener, at forbrugerne har det bedst med at komme, i et miljø de kender. Det er af denne årsag, at alle McDonaldsforretninger er indrettet ens. Personalet er instrueret i, hvordan de skal opføre sig. Forudsigelighed er vigtigt. Smager burgeren ikke ens fra gang til gang, så kommer kunderne ikke igen, da de bliver usikre på, om de får noget ordentligt at spise.
Forudsigeligheden kan opnås på forskellige måder, fx. ved brug af manuskripter til de ansatte, kopiering af fysiske miljøer, rutinisering af de ansattes adfærd og fremstillingen af ensartede produkter22.
Kontrol i Ritzers teori er også tæt forbundet med de tayloristiske og fordistiske principper. De ansatte i fast food-restauranten arbejder i en tayloristisk arbejdsproces, hvor deres arbejdsrutiner er sat i system. De ansatte reduceres til menneskelige robotter, der derfor altid vil kunne udskiftes med nye ansatte, eller i værste fald af ny teknologi, da deres arbejde ikke kræver nogen særlig form for kvalifikation. Dette er igen med til at holde lønniveauet nede på et minimum. Men kontrol drejer sig også om at kunne styre forbrugerens vaner når de spiser på en fast food-restaurant. Det er tidligere nævnt, at jo hurtigere burgerne langes over disken, desto flere kan der sælges. Men i det tilfælde, hvor der ikke er borde nok, er der endnu en teknisk hindring i at sælge uendeligt mange burgere. For at løse dette problem, forsøger fast food-restauranten, at få deres kunder til at forlade stedet, så snart de er færdige med at spise. Dette gøres ved at rydde bordene af, eller i værste fald ved at konstruere stole, der ikke er behagelige at sidde i efter 20 minutter23.
Ritzer mener, at der med McDonaldiseringens fire grundpiller, er tale om et yderst rationelt system. Ritzer giver udtryk for, at det er netop dette der er et af hovedproblemerne ved McDonaldiseringen, da rationaliteten, uundgåeligt vil føre til rationalitetens irrationalitet. Et fornuftstridigt system. Med dette mener Ritzer at systemet bliver så rationelt, at det vil føre til irrationalitet. Endvidere taler han om at menneskelige værdier glemmes i alt rationaliteten. Med dette mener han kunder og ansatte umenneskeliggøres af systemet, og at dette får en negativ effekt på de menneskelige relationer. Desuden mener Ritzer, at systemet fører til en stigende homogenisering af lande og kulturer24.
De er umenneskeliggørende og derfor fornuftsstridige. De frembringer ofte det modsatte af, hvad de skulle have skabt - f.eks. ineffektivitet i stedet for effektivitet25.
Vi vælger i denne opgave at benytte Ritzers fortolkning af McDonaldiseringen. Det er ikke ensbetydende med at vi er enige i de konsekvenser han opstiller, for McDonaldiseringen. Ritzer er også af den overbevisning, at samfundet er meget McDonaldiseret, - måske fordi han hovedsageligt beskriver det amerikanske samfund. For os er McDonaldiseringen, ligesom hos Ritzer, et udtryk for en yderst rationel tendens, der bygger på de fire grundpiller effektivitet, forudsiglighed, kalkulerbarhed og kontrol. Hvad konsekvenserne af en sådan udvikling er, vil vi undersøge i kapitel 4.