Denne opgave har haft til formål at undersøge, hvorvidt de McDonaldiserede interagerede servicefag kan siges at have en indvirkning på individet og i givet fald, omfanget af konsekvenserne heraf.
For at nå frem til svaret på det første spørgsmål i vores problemformulering beskrev vi forbrugets nye betydning, da vi anså dette som væsentligt for at nå frem til en behandling af de McDonaldiserede interagerende servicefags indvirken på individet.
Her kom vi frem til, at varer har fået en ny betydning, og at forbruget i dag spiller en central rolle i forhold til vores identitetsdannelse. Endvidere har globaliseringen skabt en større platform for de transnationale selskabers afsætningsflade, som igen har skabt større forbrugsmuligheder verden over. Efterfølgende viste vi at McDonaldiseringen i Danmark eksisterer indenfor de tre interagerende servicefag: servicestationer, restaurationer og dagligvarebutikker. Samtidig viste vi, at disse er i vækst, hvilket giver en øget mulighed for at McDonaldiseringens principper kommer i kontakt med forbrugeren, og derved for påvirkning af forbrugerens identitet og værdigrundlag.
Omfanget af konsekvenserne heraf, er kernen i vores opgave. Vi mener at kunne konkludere, at dele af forbruget i Danmark har gennemgået en McDonaldisering, idet de, af Ritzer, opstillede betingelser gør sig gældende, og McDonaldiserede interagerende servicefag er tilstede og i vækst. Dette mener vi kan resultere i, at individet bliver fanget i et jernbur af rationalitet. I forbindelse med forbrugssituationen mener vi, at dette vil komme til udtryk ved at individets refleksive forbrug vil ske på McDonaldieringens præmisser. Vi mener, at dette vil være karakteriseret ved mangel på kreativitet, gennemskuelighed, og intelligent indsigt. Dette jernbur svækkes og styrkes imidlertid i takt med omfanget af McDonaldiseringens tilstedeværelse i andre dele af samfundet, da mange aspekter gør sig gældende i forhold til indvirken på individet.
På baggrund af Friedmans syn på generel forbrugsteori mener vi, at kunne fastslå, at man ikke kan tale om generelle konsekvenser i globalt perspektiv, fordi forskellige samfund med forskellig kulturel arv, optager McDonaldiseringens principper forskelligt. Dette vil komme til udtryk i form af, at McDonaldisering af forskellige kulturer således vil avle forskellige konsekvenser. Vi mener, at der er mange lande, der ikke passer ind i Ritzers betingelser for McDonaldisering, og de vil derfor optage McDonaldiseringen på deres egne kulturelle præmisser. Dermed vil de ikke blive fanget i det "McDonaldiseringens jernbur" Ritzer beskriver.
McDonaldiseringens konsekvenser kan derved være en realitet i samfund, hvis kultur har de rette forudsætninger, men grundet verdens kompleksitet og forskellighed, vil det overordnede billede tegne sig helt anderledes. Her vil McDonaldiseringens påvirkning komme til udtryk på mange forskellige måder og menneskets tilfangetagelse i "McDonaldiseringens gyldne jernbuer" vil ikke finde sted.
Sammenfattende kan altså konkludere at det er sandt at McDonaldiserede interagerende servicevirksomheder har en indvirkning på individet og at der er væsentlige konsekvenser forbundet med denne indvirken - i det omfang individets kulturelle arv tillader det.
Enhver analyse af McDdonaldiseringsproblematikken er forbundet med begrænsninger, på grund af begrebets brede samfundsmæssige fokus. Der har derfor været flere elementer af McDonaldiseringen, som vi ikke har haft mulighed for at kunne inddrage. I forbindelse med dette projekt ville en mere uddybende gennemgang af konsekvenserne, set fra produktionsfæren, have været givtig. Desuden er der mange interessante McDonaldiserede områder indenfor reproduktionsfæren, vi ikke har berørt.
Her er medierne et eksempel på et område, som vi gerne ville have belyst. McDonaldiserede medier kunne således tænkes at have en væsentlig indflydelse på individet, når man tager i betragtningen, hvilken central rolle medierne spiller i samfundet i dag. Desuden har vi haft intimsfæren under overvejelse, hvor bl.a. telefon- og cybersex har været betragtet som eksempler på McDonaldisering.
Det faktum at McDonaldiseringsbegrebet, som før nævnt, er et bredt samfundsmæssigt begreb, har også haft indflydelse på resultatet i forhold til vores konklusion. Det har haft den konsekvens, at vi ikke har kunnet drage nogle generelle konklusioner, idet mange faktorer spiller ind i forhold til individets påvirkning.
Et andet forhold der har vanskeliggjort formuleringen af generelle konklusioner om McDonaldiseringens konsekvenser, er den manglende empiri indenfor området. Det kunne derfor have været spændende at forsøge at lave nogle selvstændige empiriske undersøgelser på McDonaldiseringens konsekvenser, hvis tidsrammen havde tilladt det. En sådan undersøgelse ville dog være vanskelig at foretage, idet de forhold vi beskæftiger os med, er svært målbare.
I forbindelse med klarlæggelsen af McDonaldiseringens konsekvenser, mener vi endvidere, at det ville have været interessant og relevant at gå lidt mere i dybden med- og diskutere den opfattelse af rationalitet, der ligger bag Ritzers teori om McDonaldiseringen af samfundet. Her kunne det f.eks. have været relevant at inddrage en rationalitetsteoretiker, som Jürgen Habermas. Vi mener dog, at en sådan diskussion ville bevæge sig på et teoretisk niveau, som vi endnu ikke befinder os på.
Da Ritzers McDonaldiseringsteori er forholdsvis ny, er der endnu ikke ret mange, der har beskæftiget sig med den, hverken teoretisk eller empirisk. På baggrund af den omtale af - og fokus på McDonaldiseringsteorien som vi oplever for øjeblikket, forventer vi dog, at denne, inden for de næste par år, vil blive gjort til genstand for mere dybdegående empirisk og teoretisk afprøvning. Med sådanne nye resultater til rådighed vil det være yderst interessant at vende tilbage McDonaldiseringsproblematikken og arbejde videre med den.
Kildekritik:
I det følgende kapitel ser vi på de kilder vi har anvendt i løbet af opgaven, og forholder os kritisk til deres fejl og mangler. Samtidig vil vi argumentere for deres anvendelighed.
Empirikritik:
Danmarks Statistik
Empiri fra Danmarks Statistik er noget af det mest velfunderede empiri vi har haft mulighed for at fremskaffe. Et kritikpunkt kan dog være at empiri fra Danmarks Statistik er meget bredt funderet, og organiseret i meget overordnede grupperinger. Dette kan gøre det svært at bruge empirien på meget specifikke emner. Endvidere kan man kritisere vores valg af empiri for udelukkende at dreje sig om danske forhold, hvilket måske er uhensigtsmæssigt i betragtning af den brede vinkel vi vælger på emnet.
Diverse artikler
Et kritikpunkt med hensyn til brug af artikler som empiri grundlag er, at ved brug af artikler skal man holde sig for øje, at de altid vil være skrevet på et subjektivt grundlag og derfor kan være mere eller mindre præget af forfatterens holdninger. Vi føler dog ikke at vi har nogen grund til at tvivle på empirien i vores artikler.
Interview med en medarbejder på en McDonaldiseret virksomhed
Vi er godt klar over at interviewet ikke kan bruges som empirisk grundlag, da medarbejderens syn på interaktionen mellem kunde og virksomhed gennemgående er subjektivt. Det er dermed ikke sikkert, at medarbejderen er repræsentativ for resten af servicefagene. Derfor bruger vi også kun interviewet, som et eksempel der kan belyse en problemstilling.
Den hollandske undersøgelse
Den hollandske undersøgelse blev udført på baggrund af 1022 specielt udvalgte hollandske indbyggere, som samlet skulle repræsentere den hollandske befolkning. De blev derefter tilknyttet en Gallup-lignende organisation, og fik udleveret en computer mod til gengæld at indvillige i at svare på spørgeskemaer en gang om ugen. Vi mener at der er to afgørende kritikpunkter:
|
Vi mener dog sagtens at kunne bruge undersøgelsen, da vi kun anvender undersøgelsens resultater til at fastslå en tendens.
Teorikritik:
George Ritzer
Problemet med George Ritzers teori om McDonaldisering er, efter vores mening, at denne ikke er særlig objektiv i sin fremstilling af problemet. Ritzer virker generelt meget forudindtaget i sine standpunkter. Et eksempel på dette kunne være Ritzers udlægninger i "New Means of Consumption" kapitlet, i bogen "The McDonaldization Thesis". Her får man en fornemmelse af at virksomheden manipulerer med forbrugeren og tvinger dem til at købe varer de ikke har brug for. Denne indgangsvinkel er meget "farvet" af hans personlige holdninger. Ydermere er det et problem, da vi mener, at netop det ovennævnte kapitel burde have være langt mere objektivt og beskrivende end subjektivt og dømmende.
Jonathan Friedman
I Friedmans tilfælde kan det være problematisk, at denne i sine argumentationer, hovedsageligt beskæftiger sig med en beskrivelse af små specielle samfund, vedrørende en problematik som foregår på globalt plan. Det rykker dog ikke ved essensen og anvendeligheden i Friedmans teori, og vi mener sagtens at kunne bruge hans synspunkter i en diskussion.