English

Buske og Træers Hårdførhed (1942)

  Det er enhver planteelskers lyst at forsøge, hvor kælne planter han kan dyrke, og det er i dette værk forsøgt at give læseren et indtryk af hver enkelt plantes hårdførhed, uden at det dog er muligt at kunne give fyldestgørende besked i det enkelte specielle tilfælde, fordi selv Danmarks klima er så forskelligt fra sted til sted (mer eller mindre kystklima) og fra år til år, at her ofte ikke gælder andet råd, end at den enkelte må prøve sig frem og så være forberedt på, at den busk eller det træ, som gennem mange år syntes at trives, pludselig kan dræbes, når de enkelte indvirkende faktorer et enkelt år sammensværger sig og ubarmhjertigt dræber, thi hårdførhed er et elastisk begreb.

  Vore hjemlige arter er almindeligvis fuldt hårdføre, fordi de under normale forhold modner deres årsskud helt ud, men en sjælden gang kan fortsat vækst langt ud på efteråret i forbindelse med streng frost svide sådanne planter, og for at give et indtryk af, hvor galt det kan gå her hjemme, gengives omstående de opgjorte skader efter den strenge vinter 1941-42, der fulgte efter 2 foregående hårde vintre med sent løvspring, så de allerede stærkt svækkede buske og træer kom sent igang med at rekreere sig i sommeren 1941, der indledtes af et tørt forår og efterfulgtes af en våd August, som forårsagede fornyet vækst, der ikke nåede at modne -- derfor blev tilbagefrysningen stærkest på planter i skygge.

  Den strenge frost begyndte tidligt, idet vinden gik i Øst den 25. December med temperaturer helt ned til ÷19,6° i Jylland og ÷14° på Øerne og under normal nedbør, undtagen på Bornholm, der fik 115 mm, hvoraf en tredjedel sne, der dækkede, da frosten satte ind.

  Med undtagelse af 4 milde dage i begyndelsen af januar blev det igen østenvind fra den 7., og den holdt sig langt ind i Marts med kulderekorden på ÷31° i Løndal ved Silkeborg den 26. Januar og indtil ÷25° i det indre af Jylland i Februar samt under normal nedbør, stadig med Bornholm som undtagelse.  Endnu i April havde Østenvindene overtaget, medens både Marts og April gav 35-50 % flere solskinstimer end normalt, hvilket måtte medføre stærk svidning.  Dertil kom fra den 14. til den 19. Marts et sjældent svært isslag, der dels brækkede store grene og dels virkede som brændglas for solen.

  Det var dog mest den usædvanlig hårde kulde, der direkte dræbte, fortrinsvis de gamle, karakteristiske træer, medens de unge under samme forhold viste sig mere livskraftige. Indenfor slyng- og Klatre-planter gik det værst ud over de østvendte espalier.

  Bornholm blev den eneste landsdel med tilstrækkelig tykt snelag til at beskytte figen og morbær.  Tabet af roser på øen var under 1%, medens det mange andre steder lå på over 80%.  Heraf kunde drages den Lære, at det kan nytte at dække, det er ofte utroligt, så lille et lag tørre blade, gammel gødning, halm eller sne der er nødvendig for at holde selv hård frost ude. sne har man ikke lov at regne med i Danmark.

Haardførhedsliste Stedsegrønne Vintergrønne Rhododendron Løvfældende

Buske og Træer, København 1948