Ordet disciplin betyder egentlig tre, ting. For det første en gren af en videnskab. Man taler f. Eks. om flere discipliner under et fag.
Dernæst betyder ordet undervisning; vi kender her forbindelsen i ordet discipel, der betyder den, der får, undervisning.
Endelig betyder ordet mandstugt eller orden, og det er denne sidste betydning, man i dag tænker på når man i skolen og forretningslivet taler om disciplin.
Vi omtaler først, hvad der ligger i ordet disciplin, hvorefter vi nævner tre former for disciplin i dag.
Man opløser i almindelighed disciplin i følgende fire begreber: A) Orden og Præcision, B) Respekt, C) Høflighed, D) Arbejdsro.
Nå, man må naturligvis også passe på ikke at gøre for meget ud af dette --- især i visse kvarterer i København. Det er ikke meningen, at drengen skal have sit bedste tøj på til møderne, han skal have lov til at møde i, hvad han vil, når blot det er rent.
Væn tidligt drengene til at have egen sangbog med til mødet, det sparer tid og giver i øvrigt mere interesse, og derved større udbytte. Jeg har her lyst som i en parentes at nævne, at vi har gjort vore drenge en stor bjørnetjeneste ved at lade foreningen afskaffe sangbøger og testamenter til udlån, derved tager man et endog væsentligt bindeled bort mellem forening og dreng, og bindeled kan vi vist ikke let få for mange af.
Vær også på vagt overfor de drenge og ledere, som ynder at lave, om på vore alvorlige sange, så de bliver pjattede og mister deres præg. Lav for min skyld om på ,,Humpedulla" og ,,En svensk konstabel", men lad være med det, når det gælder: ,,Ja, vi elsker dette landet", ,,Fyrre år frem", ,,Se, det lyser for vort Øje", ,,Vi går över dagttänkta bärg" og flere andre, som De selv kan tilføje. Tillad aldrig, at nogle leger med bordflagene, sådan som man så tit har set det ved fester. Hvorfor står vi for resten aldrig op i KFUM, når vi synger et lands nationalsang? Formodentligt har 9. April lært os noget her; men skal der så meget til, for vi kan opføre os ordentligt? Hvordan sætter vi og stryger vi flaget på lejren? Lærer vi drengene respekt for Dannebrog deraf - ellers må vi gøre det bedre!
Kræv ligeledes alvorligt arbejde i gymnastiksalen, tillad ingen utidig leg og pjat, at ikke de bedste drenge foretrækker at blive hjemme også fra det. På lejren siger vi til drengene, at vi bestemt venter, at de udfører deres pligter og ,,tjanser" som ærlige mænd, der står til ansvar for deres egne samvittigheder. Bemærkningen: Jeg stoler på jer! hjælper utroligt langt her. Således husker jeg et hold elever, jeg havde, som altid udfylde deres pligter til det yderste, også når jeg ikke var til stede. Deres pligt-troskab og lydighed forbavsede mig, da den netop ikke var helt almindelig, og da jeg ikke havde måttet benytte skrappe midler for at få dem så vidt. Da jeg en dag, nogle år efter at de var gået ud af skolen, kom til at tale med nogle af dem om problemet og ønskede en forklaring, fortalte de mig, at jeg engang skulle have sagt til dem; jeg går nu fra jer; men jeg stoler, på, at I når, hvad I skal, imens! En sådan tillid turde de ikke svigte, og de vilde sætte alt ind på ikke at skuffe mig.
Langt vanskeligere er det, når vi kræver af vore drenge, at de skal gøre forsøg på at leve sådan, at de ikke i det daglige kommer til at kaste skam over deres forening. Alt for mange medlemmer - både store og små - er på dette punkt alt for ligeglade, de tænker ikke på, hvad de kan ødelægge for foreningeningen og dermed for dens formål, når de taler og lever, som om de aldrig havde været der.
Sådan kan leder hjælpe leder med at få den rette tone indført blandt drengene, og det er, i allerhøjeste grad påkrævet.
Som det fjerde og sidste, der hører med til god disciplin, nævner vi arbejdsroen. Kun hvor der er ro, kan der gro notet godt op. Det er, i stilheden, det største sker, siger Mads Nielsen i ,,Der er nogle, der bestandig --". Derfor må vi sørge for, at der hersker ro ved møder. bibelen er centrum.
Hvis De nu har fået det indtryk. at vore møder og sammenkomster ikke må være præget af humør og glæde, er det galt. I et foredrag om disciplin er man nødt til at trække nødvendighederne skarpt op, men når det er gjort, lad os så fortælle hinanden, at humør netop er del rette grundlag for at god og naturlig disciplin. Sure og kedelige folk kan ikke holde disciplin på den rette måde. Deres disciplin bliver præget af mørke og kulde og virker dræbende. Husk blot dette, at en dreng udmærket kan være både glad og lystig, selvom han må sige ,De" og ,Hr.", og selvom han skal behandle sin leder som et voksent menneske,. Jeg vil påstå, at der kan være bedre humør og fest under gode disciplinære forhold end under dårlige, hvor humøret let bliver til frækhed og glæden til grin.
Disse fire mål for disciplinen kan opnås ad flere veje. Man kan således i almindelighed tale om tre slags disciplin.
De bliver alle anvendt både i hjemmet, skolen og foreningslivet, men de er efter mit skøn ikke alle lige gode. Den første og vel nok den ældste form kan vi kalde militær-disciplinen.
Det er den letteste at gennemføre, og den, der er lettest at være retfærdig med i ydre forstand. Militærdisciplinen skaffer sjældent sine udøvere ,,Nerver", den går efter bestemte afstukne baner, som aldrig forlades i nogen som helst situation. Børnene véd, hvad de har at rette sig efter i alle spørgsmål, der er aldrig tvivl; så sådan set befinder de sig egentlig godt ved denne form, når de først har vænnet sig til den.
Jeg vil imidlertid ikke anbefale brugen af militær-disciplinen i KFUM, i hvert fald skal det kun være et par timer på en lejr, hvis det gøres nødvendigt. Denne form for disciplin benyttes i ,,Boys Brigade", i England.
Den anden form er den førstes diametrale modsætning, og vi kan kalde den friheds-disciplinen. Den er nærmere beskrevet i bogen ,,Ny-disciplin", som er skrevet af Oslo-lærere - ganske vist før 9. April! I Danmark har den været benyttet inden for skolen af en del reformivrige lærere, som imidlertid temmelig hurtigt blev trætte. (Enkelte privatskoler hylder stadig denne form for disciplin!) Friheds-disciplinen giver nemlig børnene frit spillerum. Man må ikke kræve noget og frem for alt ikke straffe, det går for lærerens vedkommende efter recepten: Lid og tål! I Skotland har friheds-disciplinen sin talsmand i A. S. Neill, der hævder, at børn skal have lov, til at arte sig, som de vil; først når de har, raset ud i deres forskellige lyster og er blevet mætte, er de efter hans mening helbredende. Neill siger f. Eks., at hvis en dreng har lyst til at slå ruder ind, må man ikke forbyde ham det eller forhindre det; men tværtimod lade ham blive ved, til det ingen tiltrækning har for ham, så behøver man ingen forbud !! Hvis en pige ,,elsker" at trække i W.C.-snoren, skal hun selvfølgelig have lov til det, indtil hun er træt. Man vil ved forbud kun opnå, at hendes lyst forstærkes!
Der er selvfølgelig en hel del rigtigt i disse teorier, men de er kun for millionær-forældre, og de er i hvert tilfælde ubrugelige, hvor der skal læres noget.
Den tredje form for disciplin vil jeg kalde, den naturlige disciplin, der er bygget på kammeratlig-myndige principper, og del er den form, vi helst skulle have indført i KFUM. Den findes allerede de fleste steder - heldigvis; men vi trænger- endnu til kundskab om, hvordan den opnås og opretholdes. Under denne synsvinkel skal det foregående og det komme rende i disse foredrag ses.