Berlingske Tidende, 1. sektion, torsdag 1. august 1997 side 6

Frikvarterne giver bedre læsere

Børneparkering:
Mere undervisning kan gøre børnene dummere.  Flere dansktimer kan gøre dem til dårligere læsere.  Det er langt bedre at forlænge frikvartererne, siger børneforsker Erik Sigsgaard.   


Interview
AF HANS JØRGEN NIELSEN

Hænderne sidder forkert på mange af de små danskere, der i de kommende dage sætter deres fod i skolen for første gang.

  De fumler -- meget mere end deres forældre gjorde.  De ved ikke ret meget om, hvordan man skræller en gulerod, holder på en hammer, eller griber en bold.  Netop derfor får de også problemer, når de skal i gang med at læse.

   Det mener børneforsker og seminarielektor Erik Sigsgaard,

   »Sproget, evnen til at læse og forstå det, man læser, er intimt knyttet til 'handlelivet' -- det almindelige sociale liv som børn lever sammen med andre børn og voksne. Og det liv er blevet voldsomt indskrænket de seneste årtier,« siger Erik Sigsgaard.

  Derfor fumler de.  Og derfor lærer de for lidt.

»Derhjemme skal børnene ikke længere vogte gæs, sanke brænde, pille kul, passe små søskende eller rende ærinder hos de lokale handlende.  Og på grund af EU-forbudet må de heller ikke løbe med aviser mere,« siger Erik Sigsgaard.

  De er ikke bare blevet mere og mere arbejdsløse, de er også blevet institutionaliseret i en grad, der aldrig før er set.

  Mens det typiske 50'er-barn tilbragte 7.000-8.000 timer i institution, er det typiske 90'er-barn i institution i omkring 25.000 timer.

  Barnets deltagelse i et al mindeligt hverdagsliv er reduceret med op til 18.000 timer.

  »Alle de timer brugte børn tidligere til -- i større eller mindre grad -- selv at sætte i gang, hjælpe til, kede sig, finde på, komme til skade, opdage livet -- uden nogen havde bedt dem om det.« siger Erik Sigsgaard.

  Men sådan er det ikke i dag -- uanset om institutionen hedder »vuggestue,« »børnehave,« eller »folkeskole.«

  Børnene skal være, hvor myndighederne anbringer dem, gøre, hvad der er fastlagt, på de tider, der er bestemt og med de andre institutions-anbragte, som myndighederne har udvalgt til dem.

  Erik Sigsgaard  
Erik Sigsgaard: »De indsatte -- Børnene -- bør sikres visse rettigheder. foto: Nordfoto

  »En mor fortalte mig en gang, at hun sammen med sin fireårige havde siddet i et tyrkisk landsby-marked, hvor der var et virvar af æsler, hunde, kærrer og mennesker.  Drengen kunne ikke først det, han så. Der var jo børn over alt.

  »Mor, hvorfor går børnene løs her,« spurgte han. Her hjemme går børn ikke løs. Vi har styr på dem, vi kontrollerer dem, vi lader dem ikke selv,« siger Erik Sigsgaard.

  Og det giver problemer med motorikken, mener Erik Sigsgaard, der peger på, at meget tyder på, at problemet er stadig stigende:

Siden 70erne bliver der skrevet stadig mere om børn med motoriske vanskeligheder.  I 1977 udkom bogen om  »Fumlere og tumlere.  Nogle studier om kluntede skolebørn.«

En undersøgelse i 1990 af syv-årige børns fysisk-sundhedsmæssige udvikling i to sjællandske kommuner viste, at 28 pct. ikke var alders svarende udviklet.  Lærere og børnehaveklasseledere i indskolingen er ofte forbløffede over, hvor dårlige børnene er blevet til at bruge sig selv, motorisk.  Man sætter ind på at lappe på skaderne, dels traditionelt pædagogiske, dels mere utraditionelle som f.eks.. kartoffel skrælning.

Stress-symptomer, fedme og astmatiske lidelser ser ud til at være i vækst hos børnene.

Mange lærere på de udprægede håndværksuddannelser har gjort den erfaring, at der er sket et skred hos de ringe i retning af, at deres hænder sidder forkert.  De er kluntede, og det tager længere tid for dem at lære et håndværk.

En undersøgelse af 800 tre-seksten årige viser, at 30 procent af de tre-årige drenge og 75 procent af de ti-årige lider af alt for korte hasemuskler og akillessener.  Jo ældre og mere institutionaliserede, børnene bliver, desto alvorligere bliver problemet

Skolebørn siger stadig stærkere, at det bedste ved skolen er frikvartererne.

  »Der findes muligvis nogle biologiske og psykologiske bud på årsagerne til fumler-problemet, men langt den vigtigste forklaring er social.

  Det er de vilkår børn har i dag, der gør dem til motoriske analfabeter,« siger Erik Sigsgaard.

  Både internationale undersøgelser og danske forskere -- bl. lektor Carsten Elbroe, ved Københavns Universitet -- lader ingen tvivl tilbage:  Danske børn læser ikke ret godt.

EN SKOLE ? for fremtiden

  »Der er en nærmest automatisk reaktion hos de fleste danskere, når vi hører, at børnene læser for dårligt. Så må de have mere danskundervisning.  Men jeg er ikke sikker på, at det hænger sådan sammen,«  siger Erik Sigsgaard.

  Han kan ikke bevise noget. Men han bar en sikker fornemmelse.

  »Et barn har svært ved at forstå, hvad krusedullerne 'b o l d' betyder, hvis ikke han med sin krop ved, hvad en bold er.  Han skal have grebet mange bolde tusindvis af gange - have bidt i dem, tabt dem, skåret dem i stykker - for at forstå, at 'b o l d' er en fælles-betegnelse for dem alle sammen.  Hvis ikke fornemmelsen er i hans krop, bliver læsningen mekanisk.  Lysten, glæden og forståelsen forsvinder, og han får muligvis et læseproblem,» siger Erik Sigsgaard.

  Derfor vil det være en katastrofal fejltagelse, hvis samfundets løsning på børnenes læseproblemer bliver mere 'kommando-pædagogik' - flere krav, mere undervisning og længere lektielæsning.

  »Samfundets svar på et hvert problem er tit 'mere af det samme'. Hvis de små ikke kan læse og de store er voldelige, så skal de bare have Mere Institution.  Mere Undervisning. Børnene sidder i forvejen alt for meget ned. De bliver bare endnu mere 'forstolet' end de er i forvejen er,« siger Erik Sigsgaard.

  Han pointerer, at alternativet til kommando-pædagogikken ikke er en slatten »det-kan-du-da-godt-hvis-du-har-lyst-men-du-kan-da-også-lade-være.«

  »Den tredje vej, er faktisk den, som mange skoler forsøger at følge lige nu. Det går bare alt for langsomt. Det drejer sig om at skabe et engage ret fællesskab, hvor man gør noget sammen,« siger Erik Sigsgaard.

  Ud over engagerede lærere og langt flere hamre, knive, kartoffelskrællere, gulerødder, bolde, dyr og byggelegepladser i skolerne peger han især på én ting, der kan gøre børnenes skoletid bedre.

  Nemlig ét eller to rigtig lange frikvarterer.

  »Livet på gaden, på vejen eller i gården er reduceret drastisk og erstattet af institutioner. Frikvartererne er et af de få steder, hvor børn handler og er sammen med andre børn i forskellig alder.  Det store spørgsmål for en svv-årig er, hvordan det er at være ni år.  Det lærer han ikke i et klasseværelse, hvor der udelukkende er andre syv-årige og en lærer.  Det erfarer han i frikvarteret.  Vælger man i stedet mere -- og tidligere -- undervisning kan børnene blive stadig dummere på hænderne og dermed også i hovedet,« siger Erik Sigsgaard.

  Derudover har et par lange frikvarterer også et andet for mål.

  »Et samfund, som putter børn i institutioner i 25.000 timer, burde sikre 'de indsatte' visse rettigheder !«



Folkeskoleloven siger, at »Skolen kan tilbyde eleverne i 8.-10. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.«

I stedet burde der stå »Skolen skal tilbyde eleverne lige fra 1. klasse, at de ofte og fortrinsvis i længere perioder deltager i den sociale praksis i virksomheder, institutioner og nærsamfund, ligesom den i øvrigt i hele sit virke skal tage udgangspunkt i læreres, elevers og andres fælles praktiske gøremål«?

 

Erik Sigsgaard
børneforsker

 

index.html