Ekstra bladet Skærtorsdag 1. april 1999 side 7 af Erik Sigsgaard


Skolealderen er på vej ned mod fem år, bl.a. fordi det er billiger at have ungerne i børnehaveklasse end i børnehaven. Samtidig skal de mindste disciplineres til skolelivet, Men skal børnene tilpasses skolen eller omvendt, spørger lektor børnepsykolog Erik Sigsgaard


Hvornår blev det første gang foreslået at nedsætte den undervisnings pligtige alder til 6 år? I 1998, hvor Margrethe Vestager lufter muligheden? Nej, i 1978, hvor CUR - Det Centrale Uddannelsesråd - foreslog det i U90.

  I årene efter 1978 blev skolealderen nedsat nogle måneder, stadig flere børn kom i børnehaveklasse; med det udvidede undervisningsbegreb blev der taget et første lille skridt hen imod at gøre børnehaveklasserne til skolens første klasse (0. klasse), og der blev indført mødepligt i børnehaveklasserne.

Klar, Parat, Lær!Tegning: Anne-Marie Sten Petersen.

  Efter læseundersøgelserne kom der ekstra gang i sagerne. Danske børn læser i 3. klasse usikkert og langsomt - altså 10-20 pct. af dem. Aha, så må de være blevet for lidt undervist, ræsonnerer hr. og fru. Snusfornuft. Vi ordinerer mere beskoling, så skal det nok blive bedre. Som sagt, så gjort; flere skoletimer, flere børnehaveklassetimer, mere lærerundervisning, mere sprogtræning i børnehaven, ikke kun for de 10- 20 pct., men i bedste pseudodemokratiske ånd for alle, også for de 80 pct., der ikke har læseproblemer.

LÆRER AF LIVET

Men hvad nu hvis læse- problemerne ikke skyldes for lidt undervisning, men noget helt andet? For lidt kropsudfoldelse? For fattig erfaringsdannelse? For udsultet emotionelt liv? For megen institutionalisering?
  Ja, så kommer vi faktisk galt afsted. Jamen, kan det virkelig tænkes, at børn først og frem mest lærer ved at leve livet? Meget tyder faktisk på det. Børn fra skovbørnehaverne har lettere har lettere ved at koncentrere sig end andre børn. Børn med veludviklet muskulatur lærer bedre end andre. Det samme gælder børn med nære og varme relationer til andre børn og til voksne.
  Skulle vi tage konsekvensen af den viden, vi allerede har, ville vi løsne børnehaveklasserne fra skolens prægning og sætte legen og det praktiske liv helt i centrum.
  Når man i stedet har hastværk med, at alle skal i børnehaveklasse og skal undervises mere i dansk, skyldes det fire forhold:
  1. Det er billigere at have børnene i børnehaveklasse, end det er at have dem i børnehave.
  2. Kan man få de store ud af daginstitutionerne, bliver der mere plads til de små, og det bliver lettere at opfylde løftet om plads- garanti, som regeringen har givet forældrene.
  3. Et stigende antal forældre søger at udsætte skolestarten, hvilket ses af, at antallet af seks-årige i børnehaverne, der faldt stærkt frem til 1992, i de seneste år har været stadigt stigende. Med indførelse af undervisningspligt fra seks år kan man med tvang vende denne udvikling.
  4. Man tror at kunne forbedre læsningen ved at udsætte børnene for mere og tidligere undervisning.
 

FULD FART FREM

  Lad mig med de følgende konkrete historier vise, hvor faretruende hurtigt det går i en ganske bestemt retning efter devisen: Nok ved vi ikke, hvad vej vi skal, men vi skyder en god fart!
  Rødovre Kommune skrev til ministeriet den 6. marts 1998 og spurgte, om man ikke godt kunne få dispensation fra folkeskolelovens par. 16, så de fem til otte-årige kunne blive undervist i mere end fem timer om dagen. For børnenes skyld, naturligvis.
  Jo, svarede ministeriet. Det kan I godt få lov til, men hvis det skulle blive til over 30 timer om ugen, så bliver I nødt til at søge en ny dispensation. Og brevet slutter med ordene: Ministeriet ønsker held og lykke med forsøget.
  Og så tilføjer ministeriet, at Rødovres forsøg indgår i programmet Folkeskolen år 2000, hvis punkt 5 hedder: En god start - det fælles grundlag. Programmets målsætning er, at der i år 2000 skal være skabt grundlag for at beslutte de overordnede mål og rammer for førskole-, indskolings- og skolefritidsområdet.
  Læg mærke til ordene: For før- skole-, indskolings- og skolefritids området. Nu skal der skabes helhed i børnenes liv. Nu vil ministerium og Folketing bestemme under et, hvad der skal foregå både i børnehaven, i skolen og på fritteren.
 

MERE TVANG

Og skolen kan jo heller ikke have, at den ene børnehave har en slags pædagogik, den anden en helt anden slags pædagogik. Det udtryk ker en indskolingskonsulent sådan i bladet Forældre & Børn nr. 10, 1998. Hun siger: For eksempel oplever mange børnehaveklasseledere, at børn fra meget frie børnehaver, hvor det at lave ting på samme tid opfattes som et overgreb, og hvor dagene ingen struktur har, f.eks. faste spisetider, ofte får startvanskeligheder i børnehaveklassen. De er simpelthen ikke vant til at indordne sig efter faste regler - og det kræves i børnehaveklassen.
  Indskolingskonsulenten sætter ingen spørgsmålstegn ved indordning, ved faste regler, voksenbestemte strukturer eller faste spise- tider. Kun ved det modsatte. Det er et problem, at børnene ikke i børnehaven bliver vænnet til at la ve ting på samme tid, men spiller bold og leger med lego, når de selv vil ... Det er et problem, hvis børnene ikke i børnehaven spiser når de voksne siger, de skal, men i stedet når de er sultne og har tid og lyst Er der god plads til barnets vibe og lyst, så bliver det et problem i børnehaveklassen, siger konsulenten, for der skal man ind ordne sig efter faste regler.
  Konsulenten er ikke nogen al mindelig konsulent. Hun har siddet i en arbejdsgruppe under ministeriet, der skal se på skolestarten og forbedre Folkeskolen år 2000, F 2000, som de indviede kalder den. Og F 2000 skulle jo netop regulere ikke bare skolen, men også førskoleområdet, altså børnehaverne. Der er altså flere bestræbelser i gang på samme tid:
  De børn. der for bare en menneskealder siden slap med 3 timer om dagen i 1. klasse og børne haveklasse, de kommer nu op på fem eller seks timer om dagen.
 

5-ÅRIGE I SKOLE

De børn, der for 15 år siden led under en stram autoritær, såkaldt struktureret pædagogik i vores daginstitutioner, og som i de seneste år er sluppet lidt fri, så de kan gå ind på en anden stue, når de gerne vil. gå ud og lege, når de har fundet sig en god legekammerat eller spise. når de er sultne, de skal nu disciplineres, så de passer bedre ind i skolen.
  Som om det ikke skulle være nok, rumler visse kommuner med planer om, at børn skal begynde i skolen på deres fødselsdag - ligesom i New Zealand. hvor lærere og forvaltningsfolk for tiden nærmest valfarter ned. Nu er det jo i og for sig godt nok. Børnene skal jo ikke tro, at fødselsdagen er lutter lagkage. Problemet er bare: hvilken fødselsdag? Og her er det at nogle kommuner har fået den ide, at det jo kunne være fem års-fødselsdagen.
  Kan man se hele cocktailen for sig? Daginstitutionerne skal være skrappere ved tre- og fire-årige. Den dag de fylder fem, så ud med dem, over på skolen, ikke som da læserne som seks-årige gik i børnehaveklasse tre timer om dagen, men nu fem eller seks. Ikke fem-seks timer med pædagoguddannede som i dag. Nej, undervisningsministeriet giver også Rødovre tilladelse til, at ansvaret for undervisningen i børnehaveklasserne kan varetages af lærere.
 

DÆMPEDE BØRN
Altså de fem-årige ind i børnehaveklasserne, lærerne ind i børne haveklasserne, timetallet op på det dobbelte og disciplin ind i børnehaverne.
  Det er den vej, vinden blæser i ministerier, fagforbund og kommuner.
  Skal de åbne og søgende børn lukkes af og dæmpes ned, så de passer ind i skolen, eller skal skolen lukke sig op, så den bedre kan rumme tidens børn? Og hvilken vej vil skolen blive trukket, hvis børnene skal begynde tidligere og have flere timer? Og hvordan vil vores åbne børn med alle de ubrugte kræfter mon reagere på det?
  Hvad nu, hvis det hænger sådan sammen, at bedre lægmuskler giver bedre læsemuskier?

index.html