Leg er læring

En gruppe børnehavebørn sidder sammen med pædagogen ved et bord på legepladsen og studerer et dyrekranium. Alle er meget optagede af det spændende skelet og diskussionen flyver højt. En lille dreng på 5 år sidder med kraniet i hånden, og i et ubemærket øjeblik løfter han det mod solen og kysser det andægtigt. En lille dråbe savl flyder ned ad hans hage.

Erik Sigsgaard står lidt væk og iagttager scenen. Han siger til De Nye Børn: "DÉT er læring. Vi er så bange for, at børnene spilder tiden - men det er en tåbelig bekymring, hvis man har set den form for intensiv læring, som drengen med kraniet var involveret i. Selve den tankegang at børn skal skriftsprogstimuleres er meget interessant - det er sådan en mekanisk ide.. Hvad ligger der bag den tankegang? At de henligger passive indtil de bliver startet?".

Erik Sigsgaard udsendte i slutningen af november bogen "Op lille Hans", hvor han viser at der i løbet af de sidste 10-15 år er sket en administrativ stramning, som presser skolealderen ned og "skolificerer" daginstitutionerne. Dels af økonomiske årsager, dels fordi vi ønsker at børnene skal blive bedre til at læse: "Vi tror at mere undervisning er svaret på de dårlige læseundersøgelser , men det er så fundamentalt forkert. Børn tilegner sig de symbolsprog som hersker i de samfund, hvor de vokser op. Det kommer af sig selv, hvis de voksne ikke forhindrer dem i det - og det skal de selvfølgelig holde op med. Men vi behøver altså ikke sige, at de skal undervises. De sørger selv for det", siger han og advarer mod at vi eksproprierer børnenes liv, så der bliver stadig mere pligt og mindre slåen-på-tromme.

"Når en dreng på 7 år stiller som sit forslag til fornyelse af skolen, at "frikvartererne det skulle være timer, og timerne det skulle være frikvarterer", så bliver det ikke overvejet seriøst bare et øjeblik, om der kunne ligge noget i det. Det bliver opfattet som en pudsighed... og der bliver smilet varmt og overbærende: hvor er de søde og sjove, børnene. Fordi vi ved, at læringen foregår i undervisningen.

Denne "viden" har en tendens til at gøre mennesker blinde for de andre måder, læring foregår på, og det bidrager naturligvis til, at foranstaltningerne, når det viser sig at danske børn læser for ringe, bliver noget ensidige". "Der sættes ind med mere læseundervisning i skolen, mere forberedende læseundervisning i børnehaveklassen, mere sprogtræning i daginstitutionen og flere godnathistorier på sengekanten. Det overvejes ikke, at flere sprogaktiviteter må gå ud over andre aktiviteter, som der så bliver færre af".

Han får støtte af blandt andre hjerneforsker Kjeld Fredens, der i et interview i Politiken den 20.1.98 siger: "Før børn kommer i skole, lærer de en hulens masse. Trægheden i indlæringen starter i samme øjeblik, de bures inde i skolen og dermed flyttes fra deres sociale og følelsesmæssige omgivelser.

Det hænger sammen med, at det er lige så vigtigt for os, hvad hovedet er inde i, som hvad vi har inde i hovedet. Man er alt for lidt opmærksom på, hvor positivt skovbørnehaver virker på børn, og hvor negativt lysstofrør virker på børns koncentration i en skoleklasse". Erik Sigsgaard mener, at vi som samfund er blinde for at for eksempel hopning har en masse med læsning at gøre, fordi kroppens balance er en forudsætning for at man kan sidde stille på en stol i længere tid. Ligesom han i sin bog refererer til nogle forskningsprojekter, der peger på at det er vores kroppe, der er noget galt med, når vi har svært ved at koncentrere os - om for eksempel at læse.

En af findes i den svenske bog "Ute På Dagis", hvor børn i to meget forskellige børnehaver er blevet sammenlignet. Konklusionen er, at børn der har leget frit i et naturlignende miljø bliver bedre til at koncentrere sig, mere sociale og mindre syge end børn, der har været i en mere traditionel institution.

En anden undersøgelse viser, at 75 % af 3-4 årige drenges lægmuskler er underudviklede.

"De banale forståelser af hverdagslivets betydning for koncentration, selvværd og læring er trængt så meget i baggrunden, at der i dag kræves beviser. Det skal bevises, at leg nytter noget, at børn bliver bedre læsere af at lege, ellers bliver legen skåret ned og erstattet af sprogtræning og anden undervisning. Og jeg mener at sprogræning i bedste fald er spild af tid - i værste fald er det direkte skadeligt", mener Erik Sigsgaard.