Lægmuskler og læsemuskler

"Forklaringen på de mange danske børn med for korte muskler må være, at de bevæger sig for lidt i døgnets 24 timer", konkluderede et forskerhold  efter at have undersøgt læg- og hasemusklerne hos en gruppe danske børn.

I 1993 undersøgte man 769 børn og unge i syv skoler og ti børnehaver på Nordvestfyn, nemlig 98 % af eleverne i niende, sjette, tredje og børnehaveklasser samt af børnene i børnehaverne. Da området er repræsentativt for det meste af landet, slutter forskerne, at deres resultater kan generaliseres til at gælde for alle danske børn.

Hos alle børnene målte man hasemusklernes og lægmusklernes længde. Hasemusklerne målte man ved at bede de liggende børn bøjehoften 90 grader. Derefter prøvede man at strække knæet, hvoerefter man med vinkelmåler målte den vinkel, knæet manglede i at være helt strakt. Lægmusklerne måltes ved, at børnene i liggende stilling blev bedt om at føre fødderne opad. Vinklen, foden mangler i at nå til eller komme forbi vinkelret, blev udmålt med vinkelmåler.

Resultaterne var overraskende dårlige:

Hos 12 % af de 3-4 årige drenge var der en strækkemangel på 40 grader og derover i knæet med de korteste hasemuskler. Og det blev hurtigt værre. I 3. Klasse var tallet steget til omkring 75 %. Hos pigerne var der 8 % af de 3-4 årige, der havde en strækkemangel på over 40 grader, tallet steg til 44 % i 3. Klasserne.

Med lægmusklerne var det sådan, at hyppigheden af børn, hvis ene fod eller begge fødder kun langsomt kunne føres til vinkelret, steg fra 24% hos de 3-4 årige til 64% hosde 17-årige, samme udvikling hos drenge og piger.

For korte lægmuskler fører med sig, at barnet for at få foden fri fra underlaget ved gang må fungere med et fikseret fodled. Derfor foretrækker børn med korte lægmuskler at gå på tå.

Skaden kan ikke rettes op senere, for musklernes evne til at blive længere ophører samtidig med knoglernes længdevækst. Muskler vokser ved at blive udspændt. En undersøgelse har vist, at børn der aktivt udspænder deres muskler under bevægelse i mindre end 6 timer dagligt, får en relativ forkortning af dem i forhold til benets længdevækst i løbet af et år.

Skal en muskel vækststimuleres tilstrækkeligt, tager det 12 timer i døgnet. Så megen bevægelse bliver der ikke tid til, når børnene skal spise, sove, i skole, se TV og spille computer, skriver forskerne og råder til at alle børn og unge udspænder deres muskler dagligt og at dette bør sættes på programmet i institutioner, skoler og klubber.

Kilder:

"Den grimme ælling og svanerne? - om danske elevers læsefærdigheder". Af Jan Mejding. Danmarks Pædagogiske Institut.

"Nordlæs - en nordisk undersøgelse af læsefærdigheder i 1.-3. klasse." Sommer, Lau & Mejding. Danmarks Pædagogiske Institut.

"PhD-afhandling".Af Kjeld Kertmann. Lektor ved Danmarks Lærerhøjskole. Indleveret til bedømmelse sommeren 1998.

"Sproglig stimulering", Jørgen Frost.

"Det musikalske og det logiske", Steen Larsen. Lektor ved Danmarks Lærerhøjskole.

"Bogstaver, musik og bevægelse", Helle Couppé.

"Musikalsk Odyssé. Kirsten og keld Fredens.

"Skriftsprogsudvikling gennem leg", Bente Eriksen Hagtvet.

"Leg og læs. Om integreret sprogpædagogik". Peter Jensen, red.

"Effects of an extensive program for stimulating phonological awareness in preschool children". I: Reading Research Quarterly 23. Lundberg, Frost & Petersen. Om Bornholmer-undersøgelsen.

"How to Teach Your Baby to Read: The Gentle Revolution". Glenn Doman.

"Ute på dagis". Patrick Grahn mfl. Stad & Land, nr 145. Om at børn der har leget frit bliver bedre til at koncentrere sig.

"Haser i skoven". Bente Pedersen og Anne Brodersen. Fyns pædagogseminarium.

"Forekomst af korte hasemuskler og lægmuskler fra tre- til 17årsalderen. I Ugeskrift for Læger, nov. 1993. Bente Pedersen, Anne Brodersen og Jørgen Reimers.