Denne side har jeg fra denne døde side http://www.dgi.dk/redaktionen/DUI/09-1999/veltraenede.htm

Ungdom & Idræt nr. 9/24. marts 1999  

Veltrænede lægmuskler styrker evnen til at læse
»Jo bedre børn kender deres kroppe, desto lettere har de ved at lære at læse. Det er langt bedre at forlænge frikvartererne frem for at give eleverne flere timer i dansk,« siger lektor Erik Sigsgaard

AF HENRIK STANEK

 Kommuner over det ganske land bad deres lærere øge undervisningen i læsning, da det for nogle år siden kom frem, at danske børn i 3. klasse læste langt dårligere end jævnaldrende børn i mange andre lande, heriblandt Finland og Sverige. Den udvikling advarer lektor og børneforsker Erik Sigsgaard kraftigt imod.

»Vi er nødt til at spørge os selv, hvad børnene lavede førhen. Så finder vi måske ud af, at deres forudsætninger for at lære at læse er til stede i al for ringe grad,« siger Erik Sigsgaard, der er lektor på Højvangseminariet i Glostrup. Selv retter han blikket væk fra klasseværelset og ud i skolens omgivelser, når han skal finde svaret.

»Børn skal kende det konkrete, før de kan forstå et abstrakt begreb, så man kan tænke sig, at børnene får lettere ved at lære at læse, hvis vi sender dem ud for at lege noget mere. Et barn har svært ved at forstå, hvad krusedullerne b-o-l-d betyder, hvis han ikke med sin krop ved, hvad en bold er. Han skal have grebet og kastet mange bolde tusindvis af gange for at forstå, at de fire bogstaver er en fællesbetegnelse for dem alle sammen. Hvis ikke han har en fornemmelse for bolde i sin krop, bliver hans læsning mekanisk, og han får måske et problem med at lære at læse,« siger børneforskeren, der er bekymret for børnenes muligheder for at lege.

»Hver gang vi udvider undervisningen, indskrænker vi noget andet, og jeg er alvorligt bange for, at det går ud over børnenes leg. Vi må hellere indføre et eller to lange frikvarterer,« siger Erik Sigsgaard, der mener, at børn lærer lige så meget i frikvartererne som i timerne.

»De lærer at klatre i træer, de finder ud af, hvordan reglerne skal være i deres lege, de løser konflikter, når de bliver uvenner, og de etablerer venskaber. At blive gode mennesker kan de ikke lære i timerne. Det lærer de i skolegården, på fritidshjemmet og derhjemme,« siger han.

Hele panelet lyser
Erik Sigsgaard kan ikke bevise, at børnenes fysiske tilstand er årsag til, at de læste dårligt i den store internationale læseundersøgelse, som fik danske politikere til at reagere med øget undervisning. Men han har mere end en klar fornemmelse, for i de senere år er der kommet flere undersøgelser, som får den røde lampe til at blinke.

»En svensk undersøgelse viser, at børn fra en naturbørnehave er langt bedre til at koncentrere sig end børn i en bybørnehave. De er også bedre til at høre efter, hvad der bliver sagt, og til at være i gang med den samme opgave i lang tid. Det må hænge sammen med, at pædagogerne i naturbørnehaven er længere om at gribe ind i børnenes leg, og fordi de anlægger normen, at det er normalt at være ude. Derfor bevæger børnene i naturbørnehaven sig mere end de andre børn,« siger Erik Sigsgaard.

I skolen er netop det at kunne koncentrere sig og samle sig om en opgave nødvendige forudsætninger for at kunne få udbytte af undervisningen. Men en dansk undersøgelse af smidigheden i drenges hase- og lægmuskler viser, at der er grund til at slå alarm.

»Hvis smidigheden er nedsat med over 40 procent, er den gal. Og det er den hos 10 procent af de tre-årige drenge. Men når drengene bliver ti år, er det ikke længere 10 procent, men 75 procent. Så er det ikke kun den røde lampe, men hele panelet, der lyser,« siger Erik Sigsgaard.

Mere i institution
I samme åndedrag spørger han selv, hvilke forhold der kan skabe en så kraftig underudvikling i Danmark.

»I 1950’erne tilbragte det typiske danske barn 7.000-8.000 timer i institution. I dag ligger tallet på omkring 25.000 timer. Det er en tre-dobling. Derfor må vi regne med, at reduktionen af den kropslige formåen hænger stærkt sammen med institutionaliseringen. Jeg kan ikke bevise det, men usikkerheden bør komme børnene til gode,« siger Erik Sigsgaard og glæder sig over, at den svenske undersøgelse viser, at det hjælper, når man indretter omgivelserne på en bestemt måde.

»I danske børnehaver har vi mange børn i små rum og på små legepladser. Der er ikke plads nok til, at børnene kan bevæge sig, så vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre for, at børnene kommer i skole med bedre kroppe end i dag. Vi må også overveje, hvordan vi undgår, at kroppene nedbrydes yderligere hos de børn, der allerede går i skole,« siger Erik Sigsgaard.

Opgør med skolekultur
Det er både til at le og græde over, når lærere træner med eleverne i fem minutter ved siden af skolebordene, mener Erik Sigsgaard.

»Det er fint, at de er opmærksomme på, at eleverne skal røre sig, men kroppen skal ikke kun være i gang i fem minutter. Den skal være i gang i timevis. Derfor rækker en idrætstime mere om ugen heller ikke langt,« siger han.

»Det ligger dybt i vores kultur, at i skolen sidder eleverne stille og rækker hånden op, når de vil sige noget. Så selv om der er stigende opmærksomhed omkring kroppens betydning for indlæringen, så står vores kultur stærkt. Men vi må gøre op med, at børnene skal sidde på deres flade for at kunne lære noget. Et liv uden bolde dur ikke,« siger Erik Sigsgaard.

I sin bog "Op lille Hans - Om skolestart og læsning" stiller han spørgsmålet: Giver gode lægmuskler også gode læse-muskler?

»Alene det at vi læser fra venstre mod højre kræver, at børnene får bygget retningssansen ind i deres kroppe. De skal mærke, hvad der er op og ned og frem og tilbage for at kunne lære at læse. Samtidig bliver de sløve, uopmærksomme og lette at distrahere, hvis de bevæger sig for lidt, og dermed bliver det endnu sværere for dem at læse,« siger Erik Sigsgaard.