INFORMATION LØRDAG-SØNDAG 3.-4. JUNI 1989 side 6

At lære er at leve -- skolen er en misforståelse

Amerikaneren Aaron Falbel er netop blevet doktor i filosofi på baggrund af en undersøgelse af Friskolen 70 -- her fortæller han om sine iagttagelser af børn.

Da Aaron Falbel den 5. maj blev doktor i filosofi ved universitetet Massachusetts Institute of Technology i USA skete det på baggrund af en afhandling om Friskolen 70. En undersøgelse af de sociale omstændigheders betydning i forbindelse med indlæring.

Aaron Falbel
ARON FALBEL -- lærte dansk af børnene i skolen   (Foto: Emst Nielsen)

Aaron Falbel opholdt sig på Friskolen på Gartnerivej i København i otte måneder i 87/88 efter at have set en film i USA om skolen. Og efter at være blevet introduceret til dens pædagogiske ideer af to kendte skikkelser i den amerikanske debat om konkurrence-skolen, Seymour Papert og John Holt.

Aaron Falbel kom til Danmark med en beslutning om at ville lære dansk efter samme åbne princip, som friskolens børn lærer eksempelvis at læse.  Altså ankom han uden en ordbog.  Uden en lærebog og uden at kunne sige så meget som ja og nej.

I dag, hvor han er på besøg i Danmark efter veloverstået doktorgrad, er han i stand til på et flot dansk med et stort ordforråd kun præget af en enkelt omvendt ordstilling hist og pist -- at forklare, hvad computere har med Friskolen 70 at gøre. Og hvad man kan lære om vejen til et nyt samfund ved at studere et pædagogisk eksperiment på en dansk fabriksvej. Til trods for, at Aaron Falbels grundopfattelse er, at skolen som begreb er tåbelig i indlæringsøjemed.

Maskinen skal ikke styre barnet

På universitetet Massachusetts Institute of Technology har Aaron Falbel arbejdet sammen med Seymour Papert, hvis bog ,,Den totale skildpaddetur,, er oversat til dansk. Emnet er computere, børn og indlæring, og holdningen den, at maskinen EDB-maskinen - prioriteres alt for højt i de amerikanske skoler.

»Det er næsten, som om maskinen er en frelsende engel. Hvis bare man har den rigtige teknologi, skal det nok gå alt sammen. Det er forkert. Selvfølgelig skal vi have gode redskaber, men i sig selv er teknologien ingenting,« siger Aaron Falbel.

Misforståelsen ligger i hans øjne i tendensen til at sætte maskinen i centrum med barnet som objekt.

»Maskinen skal ikke stille spørgsmål til barnet. Situationen skal modsat være den, at børnene bruger maskinen som redskab til noget, de synes er vigtigt for dem: Til at lave musik med. Skrive en historie på eller tegne på.«

Friskolen som et levende eksempel

Det sidste nye er et computersprog - logo - som Seymour Papert har udviklet i samarbejde med det danske Lego. Systemet sætter børnene i stand til at optræde som deres egne ingeniører, idet de ved hjælp af EDB-maskinen kan styre deres eget lego-byggeri.

»Vores holdning er, at børn ikke blot skal tilegne sig facts, men selv skal være videnskabspersonen. At børn skal hjælpes til at betragte deres viden som et stof, der kan skabes noget med.«

Friskolen 70 kommer ind som symbol og ,et levende eksempel,, på den kreative indlæring, hvis princip Aaron Falbel forkorter til Learning is living: Lære ved at leve.,,

»Hvis vi tror på børnene har tillid til dem - så lærer de så meget, som de vil. Og resten er uden betydning. Hvis vi venter og støtter dem og viser dem, hvad vi selv gør hvis vi giver dem adgang til det, vi selv sætter højt i vores liv, i vores arbejde, kultur og samfund, så lærer de allerbedst.«

Om at dræbe
børns nysgerrighed

,,Jo mere vi forsøger at styre og proppe stof ind i hovedet på dem, jo mere modstand vil de gøre. Det virker ikke. Jo mere vi begrænser børns nysgerrighed, jo mindre vil de lære,« siger han på baggrund af mange års iagttagelse af børns indlæring.

Modsat mener han også, det er umuligt at afholde et barn fra f.eks. at lære at læse, hvis det inderligt ønsker det.

»Jeg kommer imidlertid ikke og påstår, at Friskolen 70 er den ideelle skole. For den findes ikke. Skolen i sig selv er ikke ideel, fordi enhver skole er begrænset til, hvad man kan proppe ind af kultur i nogle konkrete bygninger. Skolen er ikke verden, men kun en lille, bitte del af verden, Det rigtige sted at lære om verden er ved at deltage i den.,<

,,Skoler laver vi jo bare, fordi vi ikke ved, hvor vi skal placere børnene, når forældrene skal på arbejde. Fordi vi ikke har et ordentligt samfund, hvor der er plads til dem. Vi kan lave bedre skoler eller værre skoler, men det er immervæk skoler.,,

- Men når vi nu har skoler, hvad mener du så, man kan lære af et eksperiment som Friskolen 70?

,>Vi kan lade os inspirere til at opbygge et nyt samfund, der måske ligner dele af skolen her. Vi kan lære, hvordan man opbygger et lille samfund i det store samfund. Vi kan lære af, hvordan børn og voksne udvikler et ligeværdigt forhold. Hvordan de leger sammen, lever sammen hvordan voksne kan leve børn ind i deres liv. Det kan også gøres uden for skolen.«

Amerikansk bevægelse
imod skolen

I USA er der vækst i en ny bevægelse, der kalder sig »Growing without Schooling,« altså en bevægelse af forældre, der af forskellige grunde nægter at sende deres børn i skole. Enten som følge af negative erfaringer med institutioner eller fordi de ganske enkelt foretrækker at have børnene hjemme, hvor man så prøver at undervise dem så godt som muligt.

- Er det spændende og udfordrende nok at være hjemme, i mange tilfælde formentlig sammen med en hjemmearbejdende mor?

,,Hjemmet er ikke et fængsel,,, fastslår Aaron Falbel og suppleres af sin kæreste, Susannah Sheffer, der er redaktør af »Growing without schooling’s blad. Det er i øvrigt startet af John Holt.

»Hvis du spørger børn, hvorfor de går i skole, vil de svare, at de går i skole for at lære. Som om du ikke kan lære andre steder end i skolen. Vi synes, det er vigtigt at få åbnet øjnene for, at man godt kan lære andre steder: »Learning happens here ... « At lære er som at trække vejret -- det kan foregå alle steder. At lære er det samme som at være i live.,,

Susannah Sheffer fortæller, at forældrene i mange tilfælde formidler kontakter for barnet i forhold til personer, der kan lære dem det, de er interesseret i. Eller selv går på biblioteket med børnene og skaffer sig relevante bøger.

Målet er et
åbent samfund

- Det forudsætter et åbent miljø med en bred kontaktflade?

Aaron Falbel: »»Ja, og det kan vi lære af det ideelle samfund: At det er åbent.«

Underforstået: I modsætning til det nuværende, hvor den færdiguddannede er at ligne med en månemand: Når det hele er overstået -- læseplaner gennemført, eksaminer afsluttet osv. -- lander du på en planet, døren går op og du træder ud i et fremmed land.

-- Hvis I selv var forældre, ville I så undervise barnet hjemme eller bruge et tilbud som Friksolen 70?

Aaron Falbel: »Det ville ikke være vores, men barnets bestemmelse. Hvis barnet gerne ville komme her et par dage om ugen, ville det være fint. Hvis ikke, ville det være i orden at være hjemme.

-- Rent faktisk er det umuligt for mange - at have børn med på arbejde.

Aaron Falbel.: »Vi ville prioritere barnets opdragelse højere end et arbejde, hvor et barn ikke er velkomment. Vi ville vælge et arbejde, der passer til vores holdning til børn.«

- Den mutighed er langtfra alle beskåret.

Susannah Sheffer: »Det kan man ikke vide, hvis man ikke har spurgt. Mange prøver slet ikke at forhøre sig.«

Da Aaron Falbel kom til Danmark kunne han tysk forvejen og troede, det ville lette ham.

»Men det hjalp ikke nær så meget, som jeg troede. Jeg lyttede og lyttede, men de gik flere uger, før jeg kunne skelne, hvor det ene ord sluttede, og det andet begyndte.«

»i begyndelsen bemærkede jeg, hvad de enkelte ord betød. Men meget hurtigt måtte jeg gå over til at tænke på dansk, fordi jeg simpelthen ikke var i stand til at nå at oversætte. Det taler folk alt for hurtigt til. Efter en uge lærte jeg hele udtryk ad gangen og var ikke længere klar over, hvad der skete. Måned for måned kunne jeg blot konstatere, at jeg talte hurtigere og bedre.«

»Det var længe umuligt for mig både at høre efter og f.eks. spise. I det hele taget kræver det stor koncentration at lære et nyt sprog. Det har bestemt været et hårdt arbejde,« siger han.

Det sværeste for Aaron Falbel var at acceptere, at han måske kun forstod 20 pct. af en samtale.

Et barn lærte ham det bløde d

»Det er i orden, at meget går hen over hovedet på et barn -- det er vilkårene for et barn. Men det er svært at acceptere for en voksen. Jeg måtte også tvinge mig selv til ikke at være bange for at sige fejl. Jeg følte vist nærmest, at de voksne ville dømme mig. Det er en typisk skolereaktion,« erkender han.

I stedet søgte han over i læsekrogen til samværet med de mindste børn.

»Jeg har læst mange billedbøger med de små, som var fuldstændig uinteresseret i, hvor dygtig jeg var,« fortæller han.

Aaron Falbel lærte i øvrigt det allersværeste ved det danske sprog -- det bløde d -- af et barn, der selv havde haft svært ved at lære engelsk. »Han sagde de forløsende ord: »Du skal bare sige d og lade tungen slappe fuldstændig af. Da jeg lærte det, kom de bløde d’er fuldstændig som trylleri. På engelsk gør man altid tungen stiv, og det havde den pågældende, dreng kæmpet med.«

Børns glæde
sættes i baggrunden

- Hvordan vurderer du mulighederne for at praktisere nogle af de pædagogiske principper på Friskolen 70 i USA?

»Det er svært. Ikke at finde folk, der har tillid til børn. Men i USA er der ikke som her mulighed for at få tilskud til skoler fra staten. Det vil sige, at man skal skaffe pengene selv. Det er der også mange, der gør, men det er dyrt, og eksperimenterne lever som regel måske kun halvandet eller tre år«.

»I USA er der også mange argumenter imod frihed af den karakter, vi ser på Friskolen 70. Konkurrencen er stor, og man prioriterer børnenes akademiske succes højere end deres glæde. «

- Gør vi ikke også det i Danmark?

»Man går ikke i nær samme grad op i, om man bliver nummer et,« siger Aaron Falbel, der kan tage hjem til USA med den største kompliment fra friskolens børn: »Kan vi ikke tage Aaron,« foreslog de, da der skulle besættes en ny lærerstilling. Med en stribe af vikarer som kandidater.