Symposium i Aalborg om mopning

Af Merethe Tølbøll


  AALBORG: I Aalborgs skolevæsen er mobningen så erkendt, at begrebet har størst prioritet i øjeblikket i det samarbejde, der foregår mellem Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, skoleforvaltningens konsulenter og lærerne.

Det foregår ved dagligt samarbejde ude på skolerne og i forberedelser til et stort symposium i Aalborghallen i maj, hvor mobning og trivsel er på dagsordenen, og hvor det er meningen at skaffe de involverede voksne mere viden - f. eks. om, hvad de selv kan gøre, og hvordan de skal bære sig ad.

- Mobningen skyldes ikke en enkelt ting, siger pæd. psyc. Aage Larsen, der er leder af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivnings afdeling Vest i Aalborg. Og i hvert fald er det noget, børn selv styrer - og voksne ved alt for lidt om, hvad der foregår, og hvordan man stopper det.

Lærere og pædagoger har ikke lært at opdrage børn, siger Aage Larsen, og de undervises meget lidt i deres uddannelse om de samspil, der er mellem børnene, og som f. eks. skaber en god eller en dårlig klasse.

Den viden, der er om problemet, er simpelthen for tynd her i landet, og når en ny undersøgelse viser, at der ikke mobbes nær så meget i vore nabolande, er det fordi man der for flere år siden tog fat om problemet og undersøgte det.

Ikke kun lærerne er uden eksakt viden om, hvordan mobningen florere, og hvordan den foregår, fordi det tit foregår skjult. Heller ikke forældre har altid overblik over, hvordan deres børn agerer i skolen.

- Erfaringen viser, siger Aage Larsen, at vi ikke kan klare mobning ved at skælde ud og rydde op efter slagsmål i frikvartererne. Det hjælper ikke.

Det er også helt håbløst at tale om mobning i skolen uden at tage forældrene med - ikke for at give dem skyld for noget, men for at alle de forskellige voksne, som tvinger børnene til at være sammen i bestemte grupper, kan arbejde sammen for børnerne.

De bedste resultater, siger Aage Larsen, opnås, når de voksne skaber sig et godt indbyrdes forhold, og når børnene tages med. N, år psykologerne kommer ud i klasserne og tager fat på trivselsproblemerne, er børnene meget interesserede. Og de er meget kontante. Og lærerne og ikke børnene er ofte de mest overraskede over, hvad der kommer frem.