Fremtiden tilhører en skemafri skole
Vi har en utrolig flot folkeskolelov, vi kan være stolte af. vi har også ressourcerne i folkeskolen til en skole for alle, vi skal blot fjerne alle uhensigtsmæssige barrierer for udvikling, så vi kan få frigjort de mange menneskelige og økonomiske ressourcer, mener dagens kronikør.
Af: Grethe Andersen skoleleder, Grindsted skole, Aalborg kommune, Aktuelt 3.12.98 |
Skolen og uddannelsessystemet, som vi nu ihærdigt arbejdet på at udvikle og omstille
på alle plan, er ikke tidssvarende. Industrisamfundets krav var helt i overensstemmelse
med en skoledag, hvor klokken kimede efter hver lektion, danskbogen blev efter de 45
minutter udskiftet med matematikbogen. En skole, hvor vi påbegyndte undervisningen den 6.
august med side 5, 7. august med side 6 osv. Det var klart defineret mere eller mindre
formelt, hvad man skulle nå. Målet var uddannelse til arbejde. Midlet var indlæring af
faktuel viden i form af en klasseundervisning, der passede til den store midtergruppe.
Den, der var mest aktiv, var læreren som vidensformidler. Det var nemt at være lærer i
'de gode gamle dage'. En lærer i en klasse i en time med et bestemt lærebogssystem og et
entydigt undervisningsbegreb. Mange lærere havde over 30 timers undervisning om ugen.
Når eleverne i 5.a sad pænt og stille på stolene, kunne overlærer Jensen rette
opgaverne fra 7.a. Succes var lig med ro og orden, vi fik små fine stempler med stjerne,
når vi havde regnet de 34 ens multiplikationsopgaver, der viste, at vi havde lært
færdighederne - med forståelsen var det måske en anden sag?
De dage, hvor vi på skolen slår klokken fra er for mig at se de gode dage. Dage, hvor
børnene fordyber sig i opgaven. Det være sig fagkurser lige såvel som
projektorienterede tvær faglige emner, hvor der bliver skabt vilkår for at lære
selvstændighed i problemformulering, videnssøgning og opgaveløsning. Jeg har et
positivt billede af nutidens børn. De er selvstændige, nysgerrige, kreative
vidensinteresserede, og hvad jeg vil betegne meget naturlige. I jobannoncer efterlyses
netop kreative, omstillingparate, samarbejdende og selvstændige mennesker, der går på
to ben, hvor personlige og faglige kompetencer er lige væsentlige.
Pensum består ikke længere i at lære børn svar, men at lære børnene at stille
spørgsmål. Der er ingen facitli ste, men en øget mængde af muligheder. Ledetråden i
børnenes læreprocesser er de spørgsmål, de selv stiller, og arbejdet hen mod de mål,
de selv formulerer i samarbejdet med lærerne. Nu er målet livslang læring. Børnene
lærer ved selvaktivitet - de lærer at lære. At være selektive, at kunne sortere i de
enorme mængder af viden, der står til rådighed, er en af de væsentligste opgaver.
Læreren har ansvar for læringsmiljø - garant for et fagligt miljø, hvor den faglige
indlæring suppleres med indlæring af en række processuelle færdigheder.
Det er irrelevant at undervise en midtergruppe, der ikke er der. Vi oplever en
polarisering i skolen i dag med en stor top og bund samt en udvisket midtergruppe. Der
skal differentieres. Forskellige mål, opgaver og metoder til forskellige børn. En langt
større og vanskeligere opgave og lærerrolle end tidligere.
Generelt står den traditionelt skemalagte og fast fagfordelte skoledag således for skud
som uhensigtsmæssig og fastfrosset. Det er der i den grad også belæg for. Det kan være
vanskeligt at leve op til intentionerne i en ellers spændende god skolelov med de rammer,
den traditionelle skoledag er opbygget ud fra.
Ombrydning med for eksempel modulordning og indlæggelse af såkaldte tværsuger eller
temauger synes ikke at have afhjulpet dette forhold. Derfor arbejder jeg gerne for
initiativer med konkrete løsningsmodeller, der medtænker såvel skema-, lokale-,
fagfordelings- og ressourcemæssige problemstillinger. Det kræver en omorganisering af
arbejdet med afsæt i indhold og udviklingsmuligheder.
Vi skal ikke underkende lærerne og lærernes rolle i udviklingen af folke skolen. Der er
hæftet en del myter og fordomme på lærerrollen. Det er mit indtryk, at kun en lille
gruppe har meget vanskeligt ved konstruktivt positivt at forstå vigtigheden af og arbejde
for en selvudvikling og udvikling af virksomheden folkeskolen. En lille gruppe, der håber
at 'alt det nye blot er en overgang - det går nok over'. Selvfølgelig oplever vi
modstand mod forandring og omstilling. Det er så en af vores opgaver i ledelsen med
gulerod eller pisk at få den gruppe integreret i udviklingen. Det er vores ansvar som
personaleledere, pædagogisk ledere og ansvarlige for den samlede organisation. Vi kan
samtidig glæde os over, at langt størsteparten af lærerne er selvfornyene, kreativt
eksperimenterende og arbejder ansvarsbevidst med udviklingen af deres egen og børnenes
arbejdsplads.
Undervisningsbegrebet bør revideres i takt med et nyt lærings- og skolesyn. Forståelsen
af, hvordan børn lærer, fordrer en langt mere varieret måde at undervise på, end man
gjorde tidligere. Forelæsninger, kurser og selvstændigt arbejde med læreren som
vejleder. Som eksempel kan jeg nævne procesorienteret skrivning, der er et meget vigtigt
element i danskundervisningen. I modsætningen til den undervisning de fleste af os har
været udsat for, er det her nødvendigt, at læreren er til rådighed som vejleder. Det
er en anderledes hensigtsmæssig måde at anvende læreren som faglig og personlig
ressource i modsætningen til den lærer, der sidder hjemme på de sene nattetimer og
fylder stile ud med røde streger samt nogle skriftlige kommentarer.
Jeg tror på en fleksibel organisering af arbejdstiden, hvor mål, arbejdsopgave,
kompetence og ansvar følges ad. Det er mit indtryk, at de fleste lærere dybest set er
trætte af snærende arbejdsfordelingsplaner, faste skemaer, Ø-, U- og F-tid. Lærere har
det bedst med at være deres egne ledere. Lærere fortjener at blive respekteret som en
professionel faglig kompetent faggruppe. I modsætningen til den traditionelle fokus på
funktioner fokuserer den udviklende personalepolitik på ressourcer. Den enkelte
medarbejders ressourcer skal konstant udvikles og udnyttes optimalt til gavn for
varetagelsen af organisationens målsætninger og medarbejderens egen udvikling.
Opgaven som leder er i større grad blevet at påtage sig ansvaret for og den konkrete
udførelse af udviklingsprocesser for at sikre kvalitetsudviklingen. Administration af en
utidssvarende arbejdstidsaftale beslaglægger alt for meget af vores tid. Er der tale om
F- eller Ø-tid, når læreren deltager i erfaringsudvekslingskurser? Hvad med overordnede
planlægning af et fælles forløb i indskolingsgruppen? Fælles møde inden
skole-hjem-samtalerne, hvor vi evaluerer de mål, der er fastlagt for det enkelte barn?
Alt sammen Ø-tid, såkaldte øvrige opgaver, hvis vi spørger Danmarks Lærerforening.
Det er i Ø-tidspuljen, vi har muligheden for tid til udvikling, som systemet er strikket
sammen i dag. I sparetider er det Ø-tiden, der skæres i og dermed vores råderum for
kvalitets udvikling.
I og med at jeg ser en af de største barriere for udvikling som værende lærernes
nuværende arbejdstidsaftale, ser jeg samtidig med positiv forventning frem til
overenskomstforhandlingerne til foråret. Jeg vælger at tro på, at parterne i
forhandlingerne vil tage ansvar for at rive barrierer ned og skabe vilkår for en skole
for fremtiden.