Side 2, 1. sektion - Lørdag 2. marts 2002 Politiken 

Skolen skaber problembørn

Med en ændret undervisning og øget brug af billeder og værkstedspræget undervisning ville færre børn få brug for specialundervisning, viser undersøgelse.

Af Anne Bech-Danielsen

Samtidig med at stadig flere skoleelever og især drenge sættes uden for klasseværelserne og i stedet sendes til specialundervisning, kan en forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet fortælle, at folkeskolen selv skaber en del af problemet. Især drengene falder helt fra, når de kvæles i ordudgydelser fra katederet, og allerede et døgn efter, at de har lært noget, har de glemt to tredjedele. Det er en dårlig nyhed, men der er også en god: Justerer lærerne deres undervisning og satser mere på gentagelser ved hjælp af billeder og værkstedsundervisning, så er drengene pludselig med igen.

Undersøgelsen, der blev præsenteret i går på skolebestyrelsernes konference i Nyborg om specialundervisning, er egentlig foretaget i 1991, men den offentliggøres først nu.

Forfatteren, der er psykolog på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og tilknyttet EU's agentur for specialundervisning, har været bange for, at lærerne for de pågældende børn ellers ville kunne genkendes og hænges ud som dårlige undervisere. Undersøgelsen, der er fra en stor byskole i Svendborg, omfatter nemlig kun 62 børn, der er blevet fulgt gennem to år på de tre yngste klassetrin. Men resultatet er deprimerende entydigt, understreger psykolog Steen Hilling.
 

Det meste var glemt

Han har testet børnene på deres evne til at huske, hvad de har lært ud fra devisen, at kan man ikke huske noget, har man ikke lært det.

Børnene har først skullet genkende ni almindelige figurer som for eksempel en bil, en bog og en kop. Det gik fint, både da de skulle pege på billeder og hørte ordene. Men da de bagefter skulle omsætte oplevelsen til sprog og tale om den, havde pigerne mistet en fjerdedel og drengene over halvdelen af det, de lige havde lært.

De kunne huske lidt mere, hvis de havde fået lov at røre ved tingene. Men talte lærerne med dem om det, de havde set og hørt lige efter oplevelsen, havde drengene allerede mistet to tredjedele. Og da Steen Hilling ville finde ud af, hvor meget børnene kunne huske dagen efter, blev han rystet: Børnene havde kun erindring om en tredjedel.

»Vi rammer dem ikke med de metoder, der er mest gængse. Vi må have fat i en ny pædagogik«. »Hvis børnene ikke er i stand til at omsætte det, de ved, til sprog, kan de i princippet ikke klare sig i skolen«, mener Steen Hilling.

Hans undersøgelse viste, at børnene til gengæld kunne huske, hvad de fik at vide, hvis det blev gentaget for eksempel ved hjælp af videofilm eller værkstedspræget undervisning.

»Hvis de bliver præsenteret for en film, og den så får lov at lejre sig en dags tid, så har de lidt at bygge på dagen efter. Ellers kan læreren stå og tale, uden at de aner, hvad det handler om«, siger Steen Hilling, der opfordrer lærerne til at blive meget bedre til at fortælle børnene, hvad de skal lære, hvorfor de skal lære det, og hvor længe det varer, »så de ikke sidder der på ubestemt tid«, som han udtrykker det.

»De forstår ikke, hvad vi vil med dem, og det må da være et mindstekrav. Det handler ikke om at opfinde fiffige pædagogiske metoder. Det handler bare om, at vi skal bruge vores sunde fornuft og den viden, vi allerede har«.

anne.bech.danielsen@pol.dk