Et samfund bygger ikke på beton-fundamenter, men på noget fint og skrøbeligt der hedder normer. Noget, som forandre sig konstant.
Oftest til det bedre, men undertiden imod det værre, i en trussel, imod selve samfundets eksistens.

  Normerne styre men­neskers hand­linger, uden at vi behøver tænke på hvad vi skal gøre i dette øjeblik.

Normer

De normløse kalder vi psykopater og kynister, selvom de er helt naturligt uhæmmet ligesom hundene.

  Det er ikke altid godt at sige til folk, at de krænker ens normer, men hvis man siger det til dem, uden at andre høre på det, så tilgiver de som regel en.

  Man må ikke presse folk ind under sine egne dobbelt moralske normer, men det er heller ikke godt, at tillade at andre krænker ens normer.

  Normerne skabes igennem opdragelse
og opdragelsen er den grundlæggende undervisning.

Forside | Det vigtigeste mål | Roms forfald