Dette er altså kun en god historie. Du må ikke tro på alt hvad du læser.

Hvad vil fremtiden bringe?
Det er et gammelt spørgsmål, som er meget svært at svare på, fordi fremtiden mange ting, er i morgen, om 10 år, eller om 10 milioner år.

Jeg er rent faktisk så heldig, at jeg er clairvoyant (synsk), derfor kan jeg med ret stor sikkerhed spå om fremtiden.
Vanskeligheden ved at spå om fremtiden er at fremtiden er under konstant forandring, af ændringer i nutiden,
Hver gang jeg spår noget der er interessant, noget som er værd at høre på, så skaber jeg en forandring, som kan ødelægge mine ellers rigtige spådomme.
Min påvirkning af nutiden kan helt ødelægge sandheden i mine spådomme.
En mulighed er at skrive mine spådomme ned, og tage dem frem når de går i opfyldelse, og sige hvad sagde jeg. Problemet er så, at folk ikke vil tro på at jeg har sagt hvad jeg siger nu for så mange år siden. Folk tror altid at mine opfyldte profetier bare er noget jeg finder på lige nu.

Heldigvis findes der en sidste mulighed:
Der var en gang en videnskabsmand, som gjorde en stor opdagelse; en opdagelse, som var for stor til at andre videnskabsmænd på hans tid ville tro på ham. Han løste problemet ved at finde et lille videnskabeligt blad hvor han skrev en lille ligegyldig artikel, og tilføjede sin opdagelse i en fodnote. Så blev han ikke til grin hvis han tog fejl og ingen kunne senere sige at de havde gjort opdagelsen før ham.

Desværre så er mine spådomme ikke videnskabelige, da andre ikke kan gentage mine spådomme med det samme resultat. Videnskaben har den styrke og svaghed, at andre unden mine evner skal kunne gøre dem efter. Da mine syn ikke er videnskabelige, fordi ingen videnskabsmænd kan lave dem efter. Så må de nødvendigvis være politiske da de handler om vor fælleds fremtid, ligesom politik handler om vor fældes fremtid.
Derfor vil jeg offentliggøre mine syn i et lille partiblad, på en sprog som kun under en promille af verdens befolkning forstår

De af mine syn som har størst intresse politisk, er dem der gælder for de næste 50 år, da de fleste handlinger vi gør i dag har størst betydning i ens samtid, og der er så få handlinger, som rækker ud over ens egen tid.
Men heldigvis er der visse ting, som vil ske med sikkerhed, fordi tiden ikke kan gå uden om. Det skyldes at der kan være mange veje, som går imellem de samme to broer, selvom nogen veje er hurtigere end den andre så kan jeg ved at spå, udpege den næste bro, så at det bliver lidt letter, at finde den hurtigste vej til den næste bro.

Hvis jeg fortæller om at, i fremtiden, så gror græsset og skoven grønnes om foråret, så vil folk nok tro mig, uden at fremtidens påvirkes. Men der vil heller ikke være nogen som gider høre på mig. Der er heller ikke personlig tilfredsstillelse ved at sige at jorden vil gå under om 4 milliarder år sammen med solen og at der ikke vil være nogen mennesker der oplever det og slet intet at gøre ved det.

Jeg kan forudsige med stor sikkerhed at mennesket, den nuværende menneske-art Homo sapiens vil være uddød om 3.000 år.
Det skyldes at arter af menneske-slægten afløser hinanden med tiltagende hastighed, i takt med at slægten ændrer levevis.
Da mennesket opfandt den teknik, som giver stenene en skarp kant, så var der en ny art, som udviklede sig og mindst 4 (fire) andre arter af mennesker som udøde, ædt af den nye menneske art.
Da mennesket opfandt ilden så udviklede sig en ny art, som udryddede en anden art.
Da det moderne menneske opfandt synålen, så udøde Neanderteler-mennesket, for kun 30.000 årsiden.
Menneskets teknologiske udvikling betyder at de gamle arter dør og nye menneske arter udvikler sig, stadigt hurtigere.

Jeg er en stenaldermand inden i selvom jeg sidder ved en komputerskærm. Det er der bare ikke noget at gøre ved fysisk, sådan er det bare. I fortiden var alle mænd krigere, som skulle forhinder, at de andre kannibaler åd kone og børn. Mandens rolle i en ny verden uden krige er en hel anden, derfor vil der nødvendigvis udvikle sig en ny art, som er til passet til vores nye behov og nye krav.

Vi har i dag en verden med 6.000.000.000 stenalder mennesker, som helst skulde leve i et moderne civiliseret samfund.
Der kun en mulighed for at skabe en civilisation, nemlig: uddannelse.

Uddannelse er en miljø påvirkning, som gør det muligt for abemennesker, at skabe et velfærdssamfund.
Den tillærte og medfødte evne, som gør os i stand til at skabe et velfærdssamfund, hedder intelligens.
Og forskningen viser, at intelligensen skabes i det første leveår. Altså jo mindre et barn er, jo mere intensiv uddannelse skal det have.  Det skyldes tildels at det spæde barn er i en følsom periode, men også at da det spæde barn er så hjælpeløst, det kan ingen ting selv. Hvis et støre barn keder sig så laver det ballade, modsat det spæde barn, som bare bliver dum af at kede sig.
Man kan sige det på en anden måde: At når barnet kan gå og kravle så kan det lære af sig selv, indtil da skal det undervises hele tiden.

Vuggestuerne er betydnings fulde for skabelsen af en civilisationen, så vigtige at det burte være staten og ikke kommunerne der drev vuggestuerne.

Fremtiden er kun interessant hvis du kan gøre noget ved den. Hvis en ændring af i nutiden kan forandre fremtiden, og de ændringer kan lettes ske i vuggestuen..

I år 2100 har man storskærme i næsten alle hjem, og på skærmene kan man se næsten alle steder på hele jorden. Næsten ingen fysisk forbrydelse kan ske uden at et kamera fanger den, og uden at nogen ser forbrydelsen via internettet. Mørke eller snevejr kan intet skjule for fremtidens overvågnings kamera.
Denne udvikling er allerede begyndt i dag, men den vil forsætte i de næste hundred år, blot med den forandring at robotterne vil blive bedre til at udvælge de interessante optagelser fra de uinteressante.

Underholdnings industrien vil være den største industri, og den næststørste industri vil være beskyttelse imod overvågning. Da teoretisk man kan lave farve-kameraer med så små linser som 2/100 millimeter, så må man regne med at man kan indbygge et fremtids TVkamera i en af nutidens knappenåle. Fantastisk usandsynligt? Nej sådan er den tekniske udvikling bare.

Det dyreste og kostbare i året 2100 er ikke guld og diamanter men privatlivets fred.

Da man ikke kan skjule sig for teknikken. Og guldprisen er faldet meget i de sidste 100 år og omkring år 2100 vil guld være billiger end jern, på grund af det lavere smeltepunkt, og den ringe hårdhed, som gør det svært at bruge guld til noget nyttigt.
Diamanter er bare en form for kulstof krystaller, så hvis man ikke kan lave store diamanter billigt nok kunstigt, så kan bore-robotter finde dem dybt i jordens skorpe. Uden den store kostbare menneskelige arbejdes indsats.
------

Kultur er alt
Man kan ikke undervurder kulturens betydning da den gør at vi alle vil ofre noget af os selv for andre, og for samfundet. Den vigtigste kultur er uddannelsen, da uddannelsen udvikler mennesker så de kan gennemføre handlinger, som de ellers ikke ville udføre.
Sådan noget som regning, læsning og skrivning var meget vigtige i år 2000, men i år 2100 kan man sakkens klare sig godt selvom man er totalt tal-blind og ordblind, da sekretær-robotteren kan skrive tydeligt og læt læseligt for en, og håndskannen kan læse en hver tekst højt, selv håndskrift og gotiske bogstaver, som kun få mennesker ellers kan læse, ja selv eksotiske fremmedsprog er ikke noget problem, for fremtidens håndskander.

Fremtidens vigtigste faglige kvalifikationer er fantasig og håndelag.

Fantasien er så ekstrem vigtig fordi den er noget, som har betydning for andre mennesker og som en robot ikke kan efterligne perfekt.

Håndelaget er så vigtigt da kun mennesker kan lave det første eksemplar af noget nyt. Robotterne skal have noget at efterline: Der skal være nogle mennesker, som fysisk former en produktype. For at skabe god kunst skal kunsterne være gode håndværkere.

Dels er der mange vedligeholdes opgaver og restaurerings-opgaver som hele tiden kræver en stillingtagen om hvad der er godt nok, hvad der skal udskiftes og om resultatet er acceptabelt, i forhold til prisen. En dyr opgave som kun mennesker kan klare, men i fremtiden vil der også være folk er har råd og vilje til at betale prisen. Tænk på at når det er robotter, som laver maden og bygger nye huse så er der flere penge til luksus, så som kunsthåndværk og antikviteter.
 

De vigtigste faglige kvalifikationer i fremtidens samfund bliver fantasi og samarbejdes evner.

Du må forstå at maskiner kan alt, undtagen at skabe nyt, og mennesker har svært ved at skabe noget nyt alene. Hvis folk kan samarbejde uden at kvæle hinandens gode ideer, så kan de skabe bedre underholdning end hvis de alle arbejder hver for sig.
 

Mere og bedre Engelsk
Det kunne umiddelbart lyde som en god ide, at udskifte dansk med engelsk på samme måde som engelsk er ved at blive et fældes tale og skriftsprog i Norge, fordi nordmændene savner et fældes skriftsprog.

Men ideen er en misforståelse, for engelsk er ikke bare engelsk, engelsk er en stor gruppe af dialekter, og det engelsk vi danskere har brugfor er et forretnings engelsk, et kunstigt standart sprog, som folk fra alle dialekter kan forstå, og med en tydeligt teater udtale, som mange vil beundre. Det engelsk vi ville tale, hvis engelsk bliver vort modersmål vil bare være endnu en ny indforstået og uforståelig engelsk dialekt, ligesom australsk, en ny engelsk dialekt  hvor th udtales d,  ligesom i York-dialeketen; "mother" vil blive udtalt "moder", Brother - broder. Husk at York var hovedstad i et dansk kongerige i vikingetiden.

Man må regne med at danskerne bliver tosproget, dansk-engelsk.
Man må dog regne med at langt de fleste tosproget mennesker, særligt mænd har et stort og et mindre sprog. Det er derfor vigtigt at danske børn har et meget stort ordforråd på dansk, da de ellers vil få vanskeligheder på engelsk, med at udtrykke indviklede ting. Dels er der mange faldgrupper når man oversætter imellem dansk og engelsk.
fx: "motherboard" hedder ikke "moder-brædt" men  bundkort,
fx: "hardwood" er ikke en "hård skov" men betyder alle formere ved af løvtræer, altså også det blødeste poppelved, men ikke det hårde ved af taks. Hårdtræ er på dansk: ved, som er tunger end vand, i praksis kun pokkenholt, ibenholt og den slags sjældne træer.

Den bedste måde at styrke det Engelske sprog i det danske samfund er styrke det danske sprog i børnehaver og vuggestuer, da man langt bedre kan forstå og udtrykke ting på engelsk hvis man i forvejen forstår det på dansk.

Kort sagt: Det danske engelsk bliver bedst, hvis man styrker det danske talesprog.

Et af nutiden varme politiske emner er ØMUen, men problemet vil løse sig selv, ved at alle kommuner får deres egen valuta.
det med at betale med papir penge og maltal skiver er forældet. Og der er ikke noget praktisk problem betale med en valuta på den ene side af gaden og med en anden valuta på den anden side af gaden, hvis pengene er elektroniske og konvertibel. Den danske krone vil forsat eksister, i form af summen af de danske kommuners valutaer, og ØMUen vil eksister som summen af Europas tusinder af europæiske kommuners valutaer.

Det med en valuta i hele Europa virkede ikke særligt godt, da forskellene imellem landene er for store og fordi landene ikke hefter for hinandens gæld. Et land som Frankrig har helt meldt sig ud af fremtiden. Hvis man ser bort fra udenlandske og internationale virksomheder, så er Frankrig ikke med på internettet. Det skyldes, at de i Frankrig har deres eget net, der minder om tekstTV, bare mere kedeligt.
Et land, som Portugal er tilbagestående og spare voldsomt på deres uddannelse system for at leve op til ØMUen's krav, men derved mister landet den vel uddannet arbejdsstyrke, som er forudsætningen for at kunne være med i ØMUen.
Det engelske skolesystem kan bedst beskrives, som børnemishandling. Man skal 40 år tilbage i tiden for at kunne sammenligne  det danske skolesystem og det moderne engelske skolesystem. Unden en reform af skolen kommer England aldrig med i ØMUen.

Uanset hvordan man vender og drejer fremtiden, så er det børnenes evner, som former fremtiden og børnenes evner gives eller tages i undervisningssystemet. Helt fra fødslen af.

Man er ved at oprette et Institut For Pædagogik, på Københavns Universitet, men sådan et institut kunne alle universiteter i hele verden godt bruge, for det er der en fremtid i.

Peter Ole Kvint
Æblehaven 108 st
4000 Roskilde

Opdateret d. 3-10-99