Noma dyerne

Nomaerne

En af Peter's historier
En beskrivelse af fremtids dyrerne: Nomaerne. En beskrivelse af et realistisk science-fiction dyr. Side 1 Side 5 Side 10

skriv til Peter | Peter's hjemmeside | Børneskolen |

Klik, på firkanterne, for at bladre

Side 1
	Der bliver en gang, en anden verden, hvor der både er en stor og en lille måne, hvor Nomader hverken er dyr eller mennesker, men noget helt tredje, helt for sig selv. "Alt levende er enden menneske eller dyr" Du kræver, et 'enten eller' af mig, enten et menneske eller et dyr, men så kræver jeg af dig, at du bliver enig, med to fremmede om hvad det er, som gør mennesker til mennesker. At mennesket går på to ben?		Hvad så med dem, som kun har et ben eller med strudsen, den har kun to! At mennesket kan tale? Hvad så med de stumme? eller med ravne, elefanter og aber, som godt kan give beskeder til hinanden? At du ikke forstår dyrene, betyder ikke, at de ikke siger noget. En bornholmer og en sønderjyde kan ingen gang forstå ikke hinanden, selvom de begge er rigtige ægte mennesker! endda fra et ganske lille menneske-land!

Side 2
	Nå - forfra igen: Der bliver en gang en jord, med to måner. På denne jord lever nogle noma-dyr, som både er mennesker og dyr, på en gang. Noma-dyrerne er nomader fordi de to gange om året, vandre de over bjergene, fra vinter- til sommer- græsningen. En noma-tyr ligener en kæmpe stor blå-pælset bavian, med heste hale og med to store svulmende lyserøde yvere, et på hver side af brystet.		Nomadyrerne går på spisen af en hov-finger, på hvert ben. Når tyren græsser så, bøjer han benet i håndledet og stikker fingererne ind imellem græsset og hviler håndfladen på jorden imens han med den anden hånd river græsset af, i højde med fingerernes overside. Derved undgår tyren, på den bløde jord, at rive græsset op, med rødderne, så græsset dør. Græsset kværner han med sine hårde for-hornede gummer og synker det, ned i den første mave.

Side 3
	Jeg er nød til at omtale Noma-tyren, som 'ham' og 'han'; selvom han ikke er et rigtigt handyr eller en mand. Det skyldes at Dansk er et menneske sprog, der ikke kan udtrykke fremtids væseners natur, helt rigtigt. Jeg kunne også, prøve lave et helt nyt dansk ord, så som 'hyn' eller 'høn' i stedet for at bruge ordet 'han', på en forkert måde. Men så måtte, jeg lave så mange andre nye danske ord, at historien bliver, så svær at forstå, for mennesker, at jeg ikke selv forstår det jeg skriver.		Hvis jeg skulle skrive historien korrekt, så ville kun et nomadyr, kunne forstå den, hvis den kunne dansk! De voksene: Tyrene og køerne, lyder mærkeligt når de, taler, fordi de taler igennem næsen, som en bugtaler eller når et menneske nynner igennem næsen. Det skyldes jo, at de voksne altid har munden fuld af mad, ententen fordi de spiser eller fordi de tygger drøv. Når en hyrde råber en besked med helt åben mund, så lyder det næsten, som om de tygger med åben mund, fordi de har lært at tale ved, at lytte til de voksne, når de voksne tygger drøv.

Side 4
	Nomadyr kan aldrig være alene i længer tid, for så filtre pelsen og dyret dør, derfor bruger de meget tid, på at børste hinanden, med de stive børster på kanten af hånden forbene og strigle med de stive hår, på indersiden af forbenene, og med at vaske hinanden med den ru tunge. Nomadyr og 'bæverne' er fjender, thi 'bæveren' samler vand og noma-dyrerne spreder vand. Bæveren graver grøfter for at lede vand til sine damme, for at kunne dyrke el og pil, da den lever af bark. Nomader spreder vandet, med sin engvanding af græsset og frugttræerne,		da den lever mest af græs. Heldigvis skal nomaerne have meget fald på vandet, for at vandet kan sive i gennem græsset, og bæverne skal have meget lidt fald, da en dam bliver støre, jo laver jorden er bag dæmningen. Der imod så er 'ulve' og nomadyr ikke rigtigt fjender, selv om ulvene godt kan spise et nomadyr. Ulvene er normalt ikke dumme, de kan godt se på et nomadyrs pels, om de kan spise den, uden hyrderne vil blive så sure, at de sætter hundene til hjælpe en anden ulveflok, med at udmatte og nedkæmpe den dumme forslugne ulveflok.

Side 5
	Det er sådan at mosegrise og andre vilde dyr tiltrækkes af det friske grønne græs, ved nomadyrenes engvandning, Ulvene spiser nogle af de vilde dyr, særligt mosegrisene, så der bliver mere græs til nomadyrne. Så ulve og nomadyr har gensidigt gavn af hinanden. Mennesket er en abe-art, med TRE livs-aldre: Barndommen, Voksen og Alderdommen. Noma-dyerne er en anden abe-art, men nomadyrene har hele FEM livs-aldre: Bæbien, Hunden, Hyrden, Koen og Tyren.		Noma-Barndommen har hele tre 'aldre' eller tre faser: Først den lyserød Bæbie, så den grå Hund og den sidste 'barndom' den grå Hyrde. 'Voksen menneske' svare til nomaerne's røde Ko. Menneskets grå 'Alderdom' svare omtrent til den blå tyr, selvom nomaer først er udvokset, når de bliver tyr. Bæbien: Børnene bliver født, som små totalt hjælpeløse bæbier, som røde bløde hvid-dunede spædbørn, med alt for store aflange hoveder.

Side 6
	Bæbierne gør ingen ting, andet end at klynke ynkeligt og drikke køernes og tyrenes mælk, og få hundene til at ændre adfærd, så de bliver hyrder. Køerne kan ikke tænke på mere end en ting af gangen, så derfor er de store børn: Hyrderne nød til at tage sig af de små Bæbier. Hunde-børn: Når alle de små ben, kan bære hovedet oppe, så får børnene tænder og bliver til grå hunde, der løber hurtigt rund på alle fire, rider på tyrene, og kan bringe beskeder fra hyrderne i den ene flok til hyrderne i andre flokke.		Hundebørnene spiser alt, men drikker helst mælk og fanger gerne mus og mosegrise. Hundene ser bare, så søde ud, så yndige pusse nusset, indtil de åbner munden og blotter deres lange hvide hugtænder og siger noget grimt. Hundene beskytter, med deres spidse tænder vandings kanalerne imod bævernes ødelæggelser. Hyrde: Det er frivillig tvang, om en hund vil være en hyrde, men hvis hunden bliver for gammel eller for fed kan den blive ko, helt uden at have været hyrde.

Side 7
	Tyrene vil ikke være særligt interesseret, i at gøre en ko gravid, hvis den ikke har været hyrde, og hvis koen ikke får børn, så bliver den til en tyr, men hvilken ko vil være så dum nok, til at få børn med en tyr, som værken har været hyrde eller mor?! Hundene og hyrderne kan sagtens stå stille og gå rundt på bagbenene, uden særlig anstrengelse, ved blot at svaje lidt i ryggen, så kommer lænden til at balancer lige over låret. Ved at gå på bagbenene har hyrderne langt støre overblik, og kan bedre holde øje med alt.		Selvom de ikke kan fare, så hurtigt forvildet rund, som hundene kan, nede på alle fire. Samtidigt så har hyrderne hænderne fri til at bære rundt på den søde bæbie, på brystet under hagen. Hyrderne ser grimme ud, syntes vi mennesker, for de ligner os for meget, de minder om store dværge med korte lår og lang tynd talje. Smalle skuldre og lang krum hals. Men hyrderne er fysisk magen til hundene, men hundene kan vi godt lide, at se på fordi de går på alle fire.

Side 8
	I virkeligheden er det omvendt: hyrderne er uskyldige mælkedrikker og hundene kan være farlige kødæder. Normalt bliver en hund til en hyrde når, en stor hund, ser en ko med en lille ny bæbie, så bliver hunden så begejstret, for den lille, som bare er så sød, yndig, dejlig og nuttet, så stopper hunden ikke sine plagerier før, at den har lokket bæbien fra koen. Bæbiens berøring ændre hundens adfærd, så den bliver til en hyrde med et ansvar for hele flokken. Hyrderne rider gerne, på de store tyre, for at have bedre overblik.		Når hyrderne skal kalde sammen, på flokken, så stiller de sig, hver for sig, på en stor voksnes brede hofter, og holder fast med tæerne, imens de kalder, med en dyb brummende sang, fuld af små glade hvin. Skoven og Bjergene svare hyrdernes sang med en brummende klang, som får græsset til at gro og træerne til at sætte frugt. Hvis du ikke tror på, at sang kan få planter til at gro, så skulle du se de triste tørre skråninger, som ikke høre hyrderne kald (og som også hverken får vand eller gødning).

Side 9
	Ulvene har deres ulvehyl, hvor de hyler enkeltvis eller allesammen, modsat Nomaerne hvor kun hyrderne har deres helt egen personlige sang, som de skiftes til, hvis de er flere hyrder sammen. Hyrderne er flokkens hjerne, ligesom mennesker er mest intelligente omkring 15år's alderen, så er hyrderne de mest intelligente af nomaerne. Hvor tyrene kun tænker på køer, og køerne tænker på tyre, så tænker hyrderne kun på flokken, for fællesskabet.		Det er også hyrderne, som skal holde rede på vandings anlæggene og deres vedligeholdelse. Det er hyrderne, som sikre, at vandings kanalerne bliver vedligeholdt, det er dem, som planlægger nyre kanaler. Hyrderne lever næsten kun af mælk, thi de ikke har tid til, at finde andet mad. Hyrderne skal nemlig hele tide tænke, tænke på flere ting på en gang, tænke for de voksne, da de voksne kun kan tænke på sex og mad.

Side 10
	Samtidigt skal Hyrderne slæbe rundt på et hjælpeløst spædbarn. Hyrderne kan ikke selv give barnet die, men skal hele tiden vide, hvor der er en voksen, ko eller tyr, som ikke lige er ammet. Når de vandre over bjergene, så sulter de alle, og tyrene og køerne kan ikke give så, meget mælk, men når de ældste hyrder sulter så, forandre de sig. De ældre hyrder skal mælk hver dag, for at forblive børn. Når de ældste børn, når de ældste hyrder sulter, og ikke får mælk nok.		så taber de tænderne og forandre de sig, og begynder at spise græs og blade; som de tygger, med de hårde forhornde gummer. Derved bliver der færre børn, om den samme mængde mælk, og mere mælk til hver enkelt barn. Dels begynder de ældste hyrder, at blive voksne køer, som laver mælk og ammer nogle af de andre hyrder, så de ikke også bliver voksne, i det år.

Side 11
	Koen: Når der er for mange børn og for lidt mælk, så bliver de ældste hyrder og de fedeste hyrder til gullig røde køer, som giver mælk. Køerne går på alle fire pågrund af rygradens vinkel på hofterne. De store bæbie hoveder skal kunne jo kunne komme igennem bækkent; dels skal køerne slæbe på fire fyldte maver og to store brysternes vægt, så er fire ben ikke for meget. Ved at bøje i knæene kan køerne dog godt stå og trippe på to ben, men hvorfor skulle de det?!, Maden, det grønne græs er, jo nærmere munden når man kravler eller ligger på maven.		Tyren: Når køerne ikke længere får børn, så bliver de til blå tyre, som også giver mælk. Tyrene lever så længe, som køerne elsker dem. Tyrene slås ikke, som okser, men konkurrere på børnepasning. Jo flere og jo mindre hunde, tyren kan amme og passe, jo mere føler køerne sig, tiltrukket af tyren. Altså: Tyren får flere børn, jo flere børn han kan klare at passe på. Det er jo smart, for jo bedre far tyren er, jo bedre kan han passe på koens børn.

Side 12
	Imens tyren leger med hunde-børnene, så lære han dem, alle planterne at kende, hvordan de smager, hvornår det er bedst at spise dem, hvor meget man kan tåle, at spise af hver plante, uden at blive forgiftet. Husk næste alle planter er giftige, hvis man spiser for mange. Hvis du er et menneske-dyr, så kan du godt spise blommer, men hvis du spiser for alt mange blommer, så får du ondt i maven; tilsvarende er det, med alle andre planter. Tilsvarende har alle vores slægtninge det, Alle pattedyrre-arter kan kun spise lidt af hver plante-art.		Vigtigt er det at børnene lære, at skåne sjældne planeter. Hvis du finder en lækker plante, men der er kun en af den, så er det bedre, at du tisser på den, end det er at du spiser den; dels for at gøde den; dels for at der ikke er nogen, som kommer til at spise den (lugten af nomadedyrs tis holder længe). For når du skåner en sjælden plante, så er der håb om at planten spreder sig, så man kan spise af den, til næste år. Når man spiser frugt, så er det vigtig, at man sluger frø og kærner, hele og at man husker, hvad det var man spiste i går.

Side 13
	For når man skider, så skal man grave sin lort ned, på et sted, som passer til den planteart, hvis frø, man har spist. Mange frø, spire bedst, hvis de har været igennem en mave, samtidigt så er der gødning, i lorden, til den nye plante. Når man spiser en plante, så sår man den et nyt sted, så der bliver mere af den plante man godt kan lide. Der er mange ting et Hunde-barn skal lære. Hvis der er noget tyren ikke ved så finder han på noget der lyder sandsynligt.		Derved opstår nye tabuer og leveregler. Køerne lytter efter tyren, for at lære noget, og for at rette på ham, hvis han lære børnene noget helt forkert. Hvis tyren ævler og vrøvler for meget, eller ikke lytter til køerne, så mister køerne lysten til sex med hun/ham. "Uue" siger de, og mener "Sådan en idiot!". Derimod, hvis han hurtigt, finder på en overbevisende forklaring; så siger de beundrede: "Iiih", der betyder: "Hvor er - du klog".

Side 14
	Der er næsten helle tiden to tyre i hver flok, for køerne skal helst have noget at vælge imellem, for at få lyst til tyrene. Hvis der kun er en tyr, så bliver en af køerne ikke gravid, fordi den ikke kan få lyst, når der kun er en tyr, og når koen ikke bliver gravid, så bliver den til en tyr, så der igen er to tyre, til køerne. Normalt så deler tyrerne køerne, imellem sig, Sådan at den ene tyr er den klogeste når de er sammen med en bestemt ko, så er den anden tyr den klogeste når de er sammen med en anden ko.		Køerne ved det godt, men de syntes bare det, sjovt, hvis tyrene spiller godt. Det er jo kun et instinkt der gør, at de bliver ophisset af to tyre. Hvis en tyr altid er den dumme, så filtre dens pæls, fordi køerne ikke vil strigle den. Så bliver den spist, enten af ulvene eller af hundene, thi naturen lader ikke godt protein gå til spilde. - Far! Tror du, jeg kan udsætte min pubertet hvis jeg drikker mælk, hver dag? Ja, men kun hvis du er et noma-barn, og du drikker noma-mælk!

Skriv til: Peter | Peter's hjemmeside | til begyndelse | -0- | -3- | -5- | -9- | -10-

Oprettet 9/1.96, rettet d. 30.1.2003