Indhold

Navnestoffet.

Øens officielle navn i dag er Orø. Tidligere fandtes lidt varierende stavemåder: så som Ovrø og Ourø. I den sidst nævnte form er navnet indgået i skibsfarten. I 37 år sejlede dampskibet Ourø på Isefjorden, indtil det blev oplagt i sommeren 1926. I forlængelse af denne navnetradition er Holbæk-Orø færgen navngivet Ourø.

Formerne Ovrø og Ourø har givet inspiration til en latinsk oversættelse af ønavnet til Aurora. Denne oversættelse kan kun være inspireret af det latinske ord "aurora" = 1) morgenrøde eller 2) gudinden Eos. Oversættelsen er således en bevidst forskønnelse af øen, hvilket ikke er ukendt i geografisk navngivning.

Orø omtales i Kong Valdemars Jordebog og kaldes her i den såkaldte øliste Warthære. Her oplyses, at øen var beboet og at der fandtes hjorte, dådyr, harer og kaniner . Derfor må der på dette tidspunkt have været skov på øen. Navneformen Warthærø kendes også.

Hvad betyder nu stednavnet: Wartherø?

En lidt kedelig udlægning har Gyldendal. Her skulle navnet komme af olddansk "warth" = bred og ø, altså den brede ø. Erik Aalbæk Jensen har en anden opfattelse og fortolker navnet som "øen med vagtposter". For at forstå dette, må vi se på øens geografi. Den brede Isefjord gav gode sejlmuligheder ned mod Orø og forbi denne enten igennem Vestløbet eller Østløbet, for så at nå helt ind til Holbæk egnen. Derfor ville det være rimeligt med vagtposter på denne ø, til at overskue Vest- og Østløbet. Stednavneordbogen har samme opfattelse og nævner øen som Warthærø i en 1231 afskrevet form. Forleddet er et gammeldansk substantiv "warth" = vagtpost, vagtmand og med efterleddet ø kan hele navnet udlægges som "vagtmandens ø" eller "øen med vagtposten". I den historiske del vil vi vende tilbage til vagtproblemet.

Nu til det øvrige navnestof:

Bybjerg: navnet kendes fra 1555-56 i formen "Bybierg". Navnet kan bedst udlægges som "Bakken ved, med landsbyen", hvilket svarer helt og holden til det givne landskab ved Stensbjerg.

Gamløse: navnet kendes fra 1532 i formen "Gamløsze" efter Trap og fra 1557 som "Gamløse" efter Stednavne ordbogen. Forleddet kan være substantivet "gamme" = fold, sti eller = krybbe eller = adjektivet gammel. Efterleddet løse gå i det meget store flertal af navne på løse tilbage til et gammeldansk hunkønsord i konstrueret form "løsa". Efter de seneste undersøgelser skal leddet være beslægtet med ordet lys og egentlig betyde "lysning, åbning, mark eller eng". Det drejer sig altså om muligheder, der forenes under den mere generelle betydningsansættelse "lysning". Navnene på løse har deres hovedudbredningsområde på Sjælland og i Skåne. Derimod forekommer de ikke med sikkerhed i Jylland. Navnene indeholder aldrig personnavne som forled, men forleddene er i øvrigt ofte dunkle, og mange af navnene går utvivlsomt til tiderne før vikingetiden. Gamløse kunne så tolkes som "lysningen med eller ved folden" eller som " den gamle lysning". Begge fortolkninger forudsætter tilstedeværelsen af skov.

Næsby: Trap siger, at navnet er kendt under formen "Nesby" 1559. Navnet forekommer flere steder i Danmark. Udlægningen af navnet kan vel kun være "byen på eller ved næsset". Denne udlægning passer jo godt til landsbyen Næsby på Orø, som ligger i kort afstand fra lokaliteten Næsset, der dannet nordpynten af øen.

Lokaliteten "Brønde" er ikke behandlet i litteraturen, men nævnes kun i Trap som havn med rutebåd til Holbæk.


Næste side: Historie og sagn