God dag. Jeg hedder Janet Haabet opkaldt efter Janet Hanson, konen til direktøren for det reklamebureau, som sendte den første gruppe astronauter ud imellem stjernerne. Mit familie navn er det samme som navnet det rumskib jeg er født i. Navnet stammer helt tilbage fra oldtiden, hvor det  var navnet på fartøj bygget af planter, til færdsel i væske, uden motor, blot ved at udnytte forskellene i væskens hastighed og atmosfærens hastighed.
    Det lyder afsindigt og usandsynligt at bevæge et fartøj på den måde. Men det kunne lade sig gøre, ligesom det kan lade sig gøre sende skibe, fra den ene stjerne til den anden stjerne, selv om det lyder helt usandsynligt at man kan bygge noget så stort og stærkt.
    Vi føler den samme stolthed som oldtidens mennesker over at gøre det tilsyneladende umulige at  vi bruger det samme navn.
    Haabet betyder på et oldtidssprog: Forvendingen om en glæde så stor, at man får lyst til at hoppe. Her i betydningen forvendingen om en stor gensyns-glæde, da planterne kunne risikere blive nedbrud inden det langsomme fartøj nåede, at komme retur.

    Hvis du som læser dette er en astronaut så ved du hvordan jeg ser ud lige nu,  men hvis du er et menneske så må du tænke dig at jeg ligner en lille udhungret baby et kæmpe hoved og med hofter så brede, som en voksen kvinde. I forhold til mennesker er vi kun hjerne og kønsorganer for ude rummet er styrke og hurtighed lige gyldig da vi lever beskyttet i små kuglerunde kapsler på spidsen af kæmpemæssige rumskibe.

    Jeg skriver fordi jeg er ensom, sulten og fordi jeg har ondt alle vegne. Bløder og smerter i gummerne, Min hud klør fordi jeg er ved at få hår, mine muskler har vokseværk.
    For når vi skal lande på en planet så er vi  nød til at vokse os ligeså store, som små mennesker for ikke blive syge eller sulte.  Mine indvolde vokser nemlig også, for at jeg kan fordøje kød og giftige planter og mine gummer er ømme og bløder fordi jeg er ved at få skrabe hvide tænder, næsten ligesom et rovdyr.

    Kan noget tænkende væsen være mere ensom end jeg? Jeg er så langt fra altting, så hvis jeg havde plads til at strække armene helt ud, så havde jeg et mål som jeg skulde gange med tusinder af tusinder for at få afstanden til nærmeste levende væsen, og det er endda en kort afstand, da planeten jeg er på vej ned til, er beboet af mennesker.

    Jeg er en astronaut, ikke en menneske astronaut men en rigtig astronaut. Menneskene sendte os engang ud i rummet, for at vi kunne underholde dem med alt det vi fandt. Egentligt ville de gerne selv være taget afstod af lutter nysgerrighed, men ak de døde. Mennesker kan kun leve nogle få århundrede i rummet.
    Mennesket er et dyr som er bygget til at leve beskyttet på en planet, og kan ikke yngle i rummet, modsat os astronauter.
    Vi er lavet så vi tænker ligesom mennesker, for at menneskerne skulde kunne forstå hvad hvad vi oplevede, hvis vi sendte film og radio tilbage.

    Jeg er alene i en lille gummibåd, da planeten er beboet, er det dumt at sende et helt hold, ned på planeten. Man regner med at man skal være mindst seksten astronauter for at kunne befolke en planet, ellers risikere man indavl, i en grad at vi uddør. Indavl er faktisk vores størst problem, da vi er så få astronauter på hvert skib for at spare vægt, så når to stjerneskibe mødes så pare de sig, ved at de bytter mændene med hinanden.

    Jeg er ikke er ikke helt alene da jeg har min styrmand Nils, han har form, som en flad tung mat-sort kasse med et håndtag i den ene side. Og et blankt øje på hver hjørne. Han er pakket ned, men jeg kan snakke med ham ved hjælp af en mikrofon og skærm.
    Han ved alt, næsten alt,  men han kan ikke føle forskel imellem godt og ondt.  Han ved alt, næsten alt, han ved ikke altid hvad jeg føler et behov for at vide.  Normalt kan han gætte mine behov da han kan huske hvad mine forfædre har spurt om i samme situation, men hvis der sker noget nyt så skal alting hales ud af ham. Det gør ikke så meget, da vi har så god tid ude i rummet. Men på en ny og fremmed planet kan det være et stort problem. 
    Nils ved alt om fortiden, meget om nutiden, men kun lidt om fremtiden.
    Nils har erfaringen, jeg har formerings evnen, tilsammen er vi stærke.

    Jeg har selv valgt at det var mig, som skulde lande på planeten, da man normalt ville have sendt en mand da han kan få flere børn end en kvinde. Så mente jeg at det var bedst at sende en kvinde til en menneske-planet, da hun-menneskene er lidt mindre end han-menneskene. Ingen af mændene sagde mig imod, da det er modbydeligt hårdt og uigenkaldeligt at lande på en planet. Det er som at fødes på ny i en fremed verden. Meget lidt af den dygtighed du kan bruge rummet, på at spilde computer spil, kan du bruge på en planet.
    Måske var jeg for dårlig en astronaut, måske var det derfor at jeg meldte mig, jeg håber at jeg bliver bedre til at leve som et menneske på en planet? Åh hvor jeg fortryder det, jeg kunne ikke forestille mig at jeg kunne føle så voldsomme smerter.  Hvis vi viste hvad vi gik i gang med, så ville vi aldrig gøre noget nyt. Det er der  for at de langsomme rumskibe med astronauter altid kommer længer end de hurtige lette rumskibe med kun fornuftige robotter ombord.

    Skipper, hvor skal vi lande!  Vi skal lande nær ved en storby, for det er i storbyen at jeg kan finde andre astronauter. Astronauter er vandt til at bo tæt sammen ligesom mennesker i en storby.  Kan du finde en rumhavn nær en storby?
    Nej alle rumhavne er af sikkerheds grunde lagt længst muligt fra en storby. 
    Så find den lufthavn, som er nærmest en stor by.  Find den største by, som liger tættest på lufthavnen.

    Nu er jeg helt udvokset, min ben er ligeså lange som min krop og hoved tilsammen, åh hvor er jeg blevet fed. Menneske kvinder er en tredjedel fedt. Det er for at se sund og glad ud så at menneske hannerne forlyst til at pare sig hun menneskene. Åh! hvad skal gøre for at undgå de handyr?!

    Nu er jeg nær nok til planeten til at jeg kan puste cyklen op, og forlade gummibåden. Fra cyklen vil jeg kunne se ud på planetens nat-side, jeg er nemlig nød til at gå ned i planetens atmosfære ved midnat, da cyklen skal have næsten samme hastighed, som atmosfæren for ikke at brænde op. Planeten drejer nemlig om sig selv samtidigt med at den drejer om stjernen, derfor bevæger atmosfæren sig hurtigst i forhold til rummet på natsiden. På natsiden er også jeg beskyttet imod det stærke skærene lys fra den nære stjerne.

    Jeg kryber ud af gummibåden over i cyklen, med benene først, af et hul så lille at jeg lige kan få hoved og hofter igennem, i den snæver kabine skal jeg have benene i to tykke ben-formet pedal-poser, så at en hver bevægelse af benene kan forvandles et luft-tryk, som kan drive propellen, overkroppen skal jeg stikke ind i en stofpose med hul til hoved armene og  bryster. i det jeg stikke hoved i gennem posen svinger mine ben op og det siger klik, og jeg ser på gummibåden igennem den gennemsigtige lidt uklare plastik væg, imens den falder ned imod planeten, som en sort prik der hurtigt bliver mindre og mindre og forsvinder i et lysglimt.
    Jeg svæver over den natte-grå planet i den fjerlette cykle. Jeg aner de store grå vivler. Og ser byerne lyse, som fjerne stjerner, galakser og tåger.
    Da sænker hoved ser jeg et sugerør; indholdet smager godt, af fredt og sæbe, men det er jeg vant til, for at blande fedt, protein og vand jævnt så skal der lidt sæbe til.
    Nils hvor er du?  Jeg er under din mave, prøv at dreje styre pinden langsom til du ser to lysende kryds på forruden, når du ser dem skal du meget forsigtigt hive i pinden indtil at du har lært, at få de to krydser til at mødes, midt på forruden, for så er du på ret kurs. Det har jeg prøvet før i et spil, men det var ikke helt det samme da der skal bruges kræfter til i virkeligheden.  Tramp tramp! Skriger Nils, da jeg helt glemmer at trampe fordi jeg er optaget af at styre.

    Efter nogle timer lysner det lidt da jeg er så højt oppe over planeten, og fordi den nære stjernes lys brydes i skyerne. 
    Nils, jeg er blevet syg, symptomerne er: Gylden hud med spredte mørke pletter. 
    Hudfarven beskytter imod hudkræft og men er valgt fordi den er smuk, og pletterne er fregner, som skal virke tiltrækkende på han-mænd, antallet og størrelse af fregnerne vil tiltage når du opholder dig i lyset fra den nære stjerne.

    Det sted jeg havde valgt at lande var et skidt sted at lande, for det lå langt fra planetes ækvator, men jeg havde den rigtige fart, højde og kurs, så jeg troede at jeg kunne nå det til den aftalte tid.

    Nils, jeg skal tisse, hvor er der en suger?
    Der er ingen, fordi du er hævet over bunden og højst skal flyve i halvandet døgn, så kan det være ligegyldigt om der er en lille sø i bunden af kabinen lugten vil du vende dig til, i løbet af nogle timer.
    Hvad så hvis jeg skal skide?
    Det er der ingen fare for da din mave stopper når du oplever en hurtige forandringer. 
    Nils kender du noget, som heder værdighed?
  -
    Du svare ikke, men værdighed er en følelse, som er vigtigt for vores overlevelse.
- Værdigheden kræver at man ikke flyver i sit eget pis.
  Du har måske dræbt os, ved at spare en plastikpose væk!

    Under hende var der flotte hvide skyer i de mest fantastiske runde former,
    Foran hende var der var der et hul i skyerne, dybt nede under skyerne var der en mørk sort flade med hvide striber, men efter hulet kom en sky, en høj gråhvid sky-mur, hun ville styre uden om, men Nils sagde at hun bare skulde styre lige på, og følge krydsene på forruden. Inden i skyen var der mørkt og tåget. kun de to kryds lyste, Og regen kom tommede uhyggeligt på plastikken og løb i striber ned af siderne.

    Krydsene begyndte at forlade hinanden, op og ned af og selvom hun trådte alt hvad hun kunne i pedalerne, så kunne hun ikke holde krydsene sammen, så slap hun ud af skyen. Afstanden imellem krydsene blev lidt minder, men ikke hurtigt nok. For under hende var det sorte hav med de hvide striber, og nu var hun så lavt nede, at hun kunne se at striberne ændrede form og bevægede sig.

    Det blæste kraftigt, så at hun fløj ligeså meget sidelænds, som fremad. Hun troede først det var mere regn men det var bølge sprøjt. Hun fløj lavt under en bro, og der var lufthavnen lige bag et nethegn, hun kæmpede sig op ad, op op,  og kom op og ned på den anden side, hvor gulvet dækket med et gulv med tæppe af grønne hår, som smittede af da bunden hoppede og skravede hen over det. Propælden hakke ned i tæppet så de grønne hår fløj op i luften. Slaget af propellen fik flyet til at tippe rundt, så vinden fik fat og trillede det rund to gange inden at hegnet stoppede det.  En bil kom susende med blinklys på taget, og inden hun havde samlet sig sammen til at tænke på at komme ud, havde en robot arm taget flyet og lagt det på hoved på taget, imens bilen accelererede, svingede rundt og kørte ned af en skråsliske.
    En sværstål dør lukkede sig hurtigt i bag bilen. bil-lygterne oplyste et stort betong rum, fuld af fly der var malet i grå-grønt og brunt på en grim sjusket måde. En mand hoppede ud af bilen og lyste på hende med en kraftig lygte, så hun måtte lukke øjnene hårdt i.
    Hvad satan er du ikke  klar over, at luft havenen af afspærret, og lukket fordi der skal lande et rumskib i dag?
    Hvæsede en vred mand.
    Øe, jo-oe, jeg ved godt at der skal lande et rumskib.
    Nå så du ville gerne se det i virkeligheden?! Det kan ikke lade sig gøre, de vil bruge atomvåben imod det når det lander.
    Jeg kan ikke høre dig, kan du ikke skære mig fri, Kan du ikke selv åbne flyet? Nej jeg er klistret fast. Jeg er træt, jeg orker ikke at bide mig fri, lige nu. 

    Hun vågnede ved at en kold vandstråle ramte hende for at skylde hende ren for pis, hun havde staddigt stof posen fra flyet på kroppen og de tykke pumpeben, som gurglende boblede luft i vandet på gulvet, hver gang hun bevægede sig. Skynd dig! Skyl dig, og tør dig! De lander nu om lidt.
   Hvis du vil have noget rent tøj så står din kuffert her, også pegede manden på Nils.

    Nils hvad gør jeg? Du tager indholdet af flyet af, drejer dimsen på vægen så at den bliver rød i stedet for blå, sætter du den dims der løber vand ud af op på den holder der er på vægen. 
    Hun kunne lige nå op til holderen, uden at strække sine ømme ben. 
    Så skyler du dig, sæber dig ind, skylder sig igen.
    Hvad med rumskibet? Kan jeg nå at se det lande? 
Ja, mange gange, det bliver nok genudsendt utallige gange. Billede kvaliteten plejer ikke at blive ringere. 
   Hun nådet kun at blive skyllet. inden hun bar Nils ind i et højt rum hvor der var mange stole og blev vist et stort bilede på den side af rummet.

    Hun opdagede manden, og satte sig på samme måde som ham, men i den anden ende af rummet, længst fra ham. Det gav et gib, i hende da hun satte sig, for endeballerne var ømme.

  Billedet, fra lufthavnen af en dum speaker blev hele tiden afbrudt af film stumper, som handlede om alt muligt andet. Det kunne være et kort indslag om en beholder med en knap på, så når man trykkede på knappen så afsattes en duft, på en, der virkede den tiltrækkende på det modsatte køn. Nu var der også interview med selve præsidenten. Der lovede at forsvare hele verden hvis den blev angrebet fra rummet, tilgengæld så skulde folk stemme på ham ved valget, så han kunne blive genvalgt.

    Han fortalte om bekæmpelsen af astronauter, om de onde væsner som kom fra rummet og overtog jorden fra menneskene og ynglede, som rotter.
Så viste han en film hvor man kunne se et virkeligt rumskib indvendigt, i naturtro men falske farver, da lyset i et rumskib ser helt gråt ud. Det var yngletid, derfor kunne man se tre par, som bollede. 
En i baggrunden lignede hende, sådan som hun havde set ud, men desværre så vendte hun sig man ikke kunne se hende, rigtigt.

    Præsidenten fortalte om at astronauterne kunne forklæde sig, som mennesker, ved at puste sig op så viste han en (trick-) filmstump hvor man kunne se hvordan en astronaut kunne puste sig op i løbet af kort tid, ved at sutte på et spise-sugerør, så man kunne tro at hun var et menneske. Da han viste et nærbillede så, så hun at hun havde fregner, og var i en enmands gummibåd. Hun var hende!
til sidst så udlovede Præsidenten en kolossal dusør til den som kunne fange hende.
( en pris høj nok til at bygge mange stjerne-skibe )

Nils, hvordan har han kunne få fat i så mange billeder af mig?

    Vi pare os ved at tale i rummet ved hjælp af radiobølger. Der er en anden på planeten, som ved alt som jeg ved da vi har udvekslet alt vores viden, så vi begge ved lige meget.
   Det er ikke mig der har givet Præsident billederne fra Haabet og billederne af dig, det må være en anden, eller en hel tredje hukommelse.
    Så blev reklamerne afbrudt af et billede af lufthavnen over hende, der som en lille plet kom rumskibet drønede som en hel planet, som langsomt faldt ned fra himlen.
   Hun havde aldrig set et så massivt et tallerken formet rumskib, alle rumskibe hun kendte var aflange, rør-agtig, kegle formet, eller sneglehus formet så at man kunne skære skiver af under vejs. Dette skib ville aldrig kunne komme over 1 promille af lys hastigheden, og hvordan skulle det kunne lette igen fra planeten?
Det var fup, indet i rummet så sådan ud.

(bliver fanget af præsidenten)

(hun undslipper præsidenten)

(hun leder efter andre astronauter)

(hun bliver forelsket i manden fra luft havnen.)

(En masse fyld for at historien skal fylde 250 sider)

(Hun opdager at, der er kun to mennesker på jorden og disse er to begge mænd!, alle andre er robotter! Deres eneste mulighed for at få børn er at pare sig med en astronaut-kvinde). Menneskene er uddøde fordi de fik gensplejset kæledyrs børn i stedet for rigtige børn.

(De to mænd dræber hinanden, så hun er ene.)

(de sidste linjer)

    Hun kalder med radiobølger ud i rummet, og bad om, at hvis der var liv, så om de ville svare hende, hun bad om, at hun ikke skulde leve ene på en hel planet.
    Da svaret kom, så hoppede hun af glæde, og skreg: Håbet kommer!  Håbet kommer!