Gartner-Tidende Nr. 27. 4. Juni 1945 side 141-142


Kommunale Anlæg

Når man har læs Hr. Havearkitekt E. Myginds korte, indholdsrige Artikel i Gartner-Tidende den 20. juni, må man tro, at der er en Hærskare af Gartnere i kommunale Anlæg.

Som Arbejdsleder ved Københavns Kormmunes Anlæg er jeg i Stand til at oplyse, hvor mange Arbejdstimer Kommunalbestyrelsen har bevilget til Vedligeholdelsen af Parkerne igennem de sidste år. I årene 1937, 38 og 39 var Parkarealet 215 ha, og der bevilgedes et Beløb, der svirede til 409.000 Arbejdstimer, d. v. s. 5,2 m2 at holde pr. Time. I 1940 og 41 fandt Borgerrepræsentanterne på; at der skulde spares og nedskar Bevillingen til 235.000 Timer, hvilket svarer til, at der skal holdes 10,6 m2 pr. Time. Det var i samme Tidsrum, man begyndte at sætte de store Beskæftigelses-foranstaltninger i Gang (Nødhjælpsarbejder), og mange Arbejdere fik anvist Arbejde i Tyskland. Men en så selvfølgelig Ting som Penge til, Vedligeholdelse af Parker og Anlæg, var der ikke! I 1942 og 43 bedredes Forholdene for at kulminere i 1944 med 460.000 Arbejdstimer, men da Parkarealerne nu var steget til 517 ha, svarer det til, at der skal holdes 11 m2 pr. Time, så Bevillingen var tilsyneladende dårligere end det sorte år 1941, men man må tage i Betragtning, at de tilkomne store Arealer ikke kræver så intensiv Pasning som den oprindelige Park-Kerne. I indeværende år er der sket en stærk Nedskæring til 390.000 Arbejdstimer, og da Parkarealet er steget til 547 ha, skal der pr. Time vedligeholdes 11,5 m2

De københavnske Parker er delt i 9 Gartnerdistrikter, der. således hvert bliver på ca. 70 ha, og der arbejder i hvert Distrikt 15-17 Mand i Sommermånederne med Pasningen af de offentlige Anlæg. At der desuden er en Del beskæftiget med at vedligeholde Haveanlæg ved kommunale Bygninger o. l. har ingen Interesse i denne Forbindelse. 15-17 Mand kan vist ikke siges at være en Hærskare, når man betænker, at de skal vedligeholde en stor Del Småanlæg spredt over Bydelen, Anlæg, der ikke alene kræver gartnerisk Vedligeholdelse, men.megen Rengøring som Papirpilning, Fejning, Småreparationer efter diverse Hærværk. o. s. v. Ugentlige Rivninger kan der afgjort ikke være Tale om, endsige Rivning i Mønster.

  Der bevilges nu færre Arbejdstimer til Parkerne end i 1939, og det vil sige, at de tilkomne store Parkarealer, 332 ha. holdes på Bekostning af de ældre Parkarealer i den indre By, og når Hr. Professor H. Paludan i 1943 i »Haven« kritiserer Parkernes Vedligeholdelse, ja, så havde denne ringere Vedligeholdelse til årsag de knapt tildelte Pengemidler.

  Men hvorfor har Kommunalbestyrelsen foretaget denne stærke Nedskæring af Midlerne til Parkernes Vedligeholdelse? Efter sigende fordi Vedligeholdensen betragtes som en Slags Luksus! Betragtningsmåder af den Art er mærkelig forældet, når man betænker den Vægt, der lægges på Frilufsliv og Parkernes store rekreative Betydning. Man kan måske mene, at Parkerne kan tjene samme rekreative Formål, hvad enten Parkerne er velholdte ellerej, men det er afgjort ikke Tilfældet. Det gartneriske Arbejde må der spares på, Rengøringen simplificeres, og jo færre Mennesker, der arbejder i Anlægene, jo større Dele af Parkerne vil ligge hen uden Tilsyn. Det gælder her som i så mange andre Forhold: Det er dyrt at være fattig. Udføres Lugninger for sent, vanskeliggøres Renholdelsen senere år, og Rydninger, der ikke udføres rettidig, kan medføre ubodelig Skade senere hen.

  De sidste års voldsomme Begivenheder har medført, at Publikum optræ der hensynsløst over for Parkernes Vækster i en Målestok, der ikke er kendt før, og det er ikke alene »Ungerne«, som Hr. Statskonsulenten anfører i Gartner-Tidende Nr. 26; de Voksne vil også gerne tage Blomster og Grene med hjem og på anden Måde gøre Skade.

Her skal anføres nogle Eksempler på Hærværk i Blomsterplantninger i et Gartnerdistrikt i Foråret 1945. I Efteråret 1944,, lagdes ca. 3000 Darwintulipaner i et ca. 11 m bredt Bed foran et Busket. Over Bedet lå om Vinteren og i det tidlige Forår et tæt Låg Tjørneris for at hindre den vilde jagt over jordstykker. Senere lagdes Risene som en Pigtrådsspærring foran Tulipanerne, men alligevel opnåede vi kun at se 20-30 Tulipaner folde sig ud; alle de andre blev plukkede, så snart Knopperne viste Farve. Ved en Søbred var der plantet ca. 100 Trollius, tilpas fugtigt og i lækker bekvem jord. Da Knopperne viste Farve, plukkede 3-4 Småbørn hver et Par Hundrede Knopper. Et lavtliggende Areal, der begrænsedes af en jernbanelinie, stejle Grøfter, to efter hinanden, og en meget høj stejl Skråning, tilplantedes med Heraeleum i Hundredevis. Her havde vi da fundet et Areal, som »Ungerne« ikke let kunde få Adgang til; men jo, da Blomsterstænglerne var ved at bryde frem, piskedes de alle over med Stokke og Kæppe, der forholdsvis let fremskaffedes på Stedet. Samme Skæbne overgik et andet Parti Heracleum, der var plantet ved en anden Grøft langs en Cyklesti. I Bellahøjparken er der et Areal på 4-500 m2, hvor der vokser Heracleum. Det beskyttedes af en Hegnstråd nærmest Sti og dernæst en Pigtråd trukket i Zig-Zag. Gå ud og se hvordan det ser ud i Dag den 25. juni. På en Grøfteskråning, der ligger ind mod nogle Villahaver, plantedes en Del Bregner. Da Bregnerne var ved at rulle deres Blade ud, kom en Mand med en Spade og gravede Bregnerne op.

Disse de mest graverende Eksempler turde være tilstrækkelige til at belyse de Forhold, hvorunder kommunale Gartnere virker. Det er ikke nemt at byde Borgerne Blomster, når Borgerne bryder dem! At små Børn plukker Blomster, kan man vel ikke bebrejde dem; de ved ikke bedre; men at store Børn og Voksne ødelægger og fjerner Blomster, andre skal glæde sig over, er Ondskab og Misbrug af Fællesgoderne, der ikke kan fordømmes stærkt nok. Ved passende Agitation og lidt mere Opsyn (Tilsyn) skulde det vel nok være muligt at lære Publikum dette. Når Svenskerne har lært det, kan vi vel også. De kommunale Anlæg er stillet under Borgernes Beskyt telse. Hvis »et Publikum« påtaler et større Barns eller en Voksens Forseelse, så svarer denne: Hvad F ..... rager det Dem?

Det er dette Svar, vi skal have udryddet, thi det giver Udtryk for en uønsket Mentalitet.

De sidstnævnte Problemer er ikke klaret med at skælde ud på »Ungerne«. Når, de nu ikke er til at holde fra Busketterne, er det måske en Naturkraft, der driver dem derind. Så kan man jo overlade dem et Busket, er det let at sige. javel, men når det så er raseret, hvad så? Hvis Parkerne er meget store, kan det måske lade sig realisere; ellers er der det, der kaldef, Skrammellegepladser. Men det koster, så utroligt det end lyder, Penge!

Willy F. Hansen.