Gartner-Tidende Nr. 7. 12. Februar 1947.

Havens Planter II.

Træer og Buske.

  Vor store Æventyrdigter H. C. Andersen har været en stor Beundrer og fin Fortolker af Blomster, Træer og Buske og Haver, og et Sted fortæller han om en Have, at den har kun tre Ribsbuske, en lille Græsplet og et gammelt Hyldetræ, -- og det var en ganske dejlig Have.

  Ja, Digteren havde Sans for den enkle og ægte Skønhed hos Planterne, og han kunde vise os Skønheden, hvor vi mindst ventede at træffe den, og mon ikke det er: noget af denne lidt upåagtede stille og fine Skønhed, den unge Anlægsgartner skulde prøve på at finde i Dag, både for sin egen Skyld, og for bedre at kunne samarbejde med de unge Havearkitekter, hvis Idealer mere end før går i Retning af den rolige, enkle Haveform og en behersket, men særpræget Anvendelse af Planter, ofte på en Måde, som ligger helt udenfor det traditionelle og måske har svært ved at blive forstået af det læge Havepublikum, hvorfor en forstående Anlægsgartner netop kan blive en meget værdifuld Støtte ved, Projekternes Gennemførelse.

Havearkitekt Georg Boye har en Gang sagt så rammende, at det er forholdsvis let at få noget godt ud af et Stykke Havejord og 100 Buske af samme Slags; men det kræver stort Talent at arrangere 100 forskellige slags Buske på det samme Areal, og dog redde Æren.

Desværre kræver vort Havepublikum oftest Haven med de 100 Buske, og Planteskolerne har vel heller ikke noget imod det. Anlægsgartneren tror måske, at han bedst kan vise sin Dygtighed og store, Plantekendskab ved at plante så mange forskellige Buske og Træ er som muligt.

Resultatet bliver tit, at mange Planter misklæder hinanden og direkte skader hinanden, når de vokser op, -- og at alle den Slags Haver faktisk ligner hinanden, hvad der jo slet ikke var Meningen.

Det, det gælder om, er at have så stort Plantekendskab som muligt, og så prøve på at finde ned til den Erkendelse, at størst Skønhed tit fremkommer ved at anvende ganske få Arter og Sorter i hver Have, dog må vi variere disse fra Have til Have, og navnlig lade dem indordne sig de Vækstforhold, de forskellige Haver byder.

Lad os huske igen, -- der var kun tre Ribsbuske, en lille Græsplet og et gammelt Hyldetræ, men det. var en dejlig Have.

Og lad os så se lidt nærmere på de mere faglige Problemer i denne Sag. Valget af Træer og Buske og deres Placering i alle Slags Haveanlæg er vel et af de allervigtigste Led i Haveanlæggets Udformning. Træer og Buske vil sammen med Hække og Plæner være af afgørende Betydning for Skabelsen af et Haverum i langt højere Grad end Blomster, Stenbede, Vandpartier m. m., og hver Kategori af Haveanlæg har her sine egne Problemer, -- Kirkegården, Parken, Etagehusets Have og Enfamiliehusets Have, -- hos dem alle betyder. det rette Valg og den rigtige og smukkeste Placering af Træer og Buske overordentlig meget; gøres der Fejl på andre Områder, kan det måske ændres senere, men en Plantning af Træer er det ofte umuligt at røre ved allerede få år efter Havens Anlæg.

  Vi skal i det følgende fortælle lidt om disse Problemer i den alm. Have ved Enfamiliehuset, idet man må regne med, at større Opgaver ikke kan om tales grundigt, og vel slet ikke ligger inden for denne Artikels Rammer.

  Vi bør vist først gøre os klart, at i denne almindelige Havetype på 600-1000m° må man først tage Hensyn til Arealets Størrelse, derpå til Nabo haverne og Omgivelserne i det hele taget, og til sidst til personlige (Have ejerens) Ønsker, når der skal vælge og placeres Træer og større Buske, og på få Områder er der vel synde af Læg- og Fag-folk som her.

  Vi forstår i Dag så udmærket, a der må være Regler, d. v. s. Servitutter for bl. a. lav Bebyggelse, høj Bebyggelse, Fabriksbebyggelse o. s. v., d disse Regler medfører Goder, uden at man egentlig føler, at der samtidigt røres for stærkt ved den personlige Frihed hos den enkelte.

  Men mærkeligt nok finder man sig stadigvæk i, at Træer, som bliver 15 - 25 Meter høje, får Lov til at gro op i den lille Have, og både med Rødder og Krone generer, ja ødelægger alt for den Haveejer, det i Haven ved Side af med Flid søger at dyrke Urter og Frugt.

  Også Hegnsloven er meget uheldig og utilstrækkelig, og vi er mange, som glæder os til Resultatet af den Revision, man arbejder med for Tiden, og det må meget stærkt anbefales alle Anlægsgartnere at sætte sig grundigt ind i denne reviderede Lov,, når den fremkommer, og tillige gøre sig bekendt med eventuelle Servitutter, som måtte findes i de Havebolig-kvarterer, hvor de særlig har deres Virkefelt (ses i Tingbogen på Rådhuset eller Kommunekontoret), og endelig skal til sidst gø- res opmærksom på, at man i Byggelov af 29. Marts 1939. for Staden København vil finde Bestemmelser om Hegn o. a., som mange Anlægsgartnere, der laver Haver indenfor dette Område, ikke ved tilstrækkeligt, besked om.

Men indtil gode, rimelige Bestemmelser er lovfæstede og almindelige bekendte, bør Anlægsgartnere alvorligt bestræbe sig for at placere Træerne og Buskene bedre end hidtil, således at det store Havepublikum, der selv må klare Tingene, ialtfald ikke efterligner Fagmandens Fejl, men nøjes med at gentage sine egne.

Se derfor lidt på de tre vedføjede Brudstykker af Planer over et alim. haveboligkvarter, hvor både Fagfolk og Lægfolk har været Mestre for Træernes Placering på det første Eksempel, og se dernæst på de næste Planer, hvorledes man kunde have placeret Træerne, hvis man havde ladet en Havearkitekt forud disponere for alle Havernes Træbeplantning, altså skabt en Slags lokale Servitutter, som Anlægsgartnere og Haveejere skulde forstå at respektere, og så nøjes med selv at bestemme Træart indenfor et fastlagt Udvalg, endvidere Buske, Gangføring, Blomsterbedenes Form o. a.


  Fig. 1. -- I. Den første Plan viser, hvor meningsløst og planløst Træer ofte bliver placerede i en Have, og findes der tillige to Rækker stærktvoksende Vejtræer, vil Vokséforholdene for lave Planter, Græs o. a. blive de slettest mulige i Haverne, og Børn og Voksne får heller ikke Sol og Luft nok.
  Træernes, d. v. s. Cirklemes Diameter, er flere Steder over 10 Meter og viser, at der også plantes alt for kraftigvoksende Træer, men det er navnlig den jævne spredte Fordeling Træerne, som er helt galt.

  II. Her ser vi den ideelle løsning for Frugt- og Urtedyrkere. Træerne er samlede i lange Bælter (a) i Retning Nord-Syd, hvorved der fremkommer solrige Arealer (b) til Dyrkning af Urter, og Nord for Husene er tænkt et Par Frugttræer, hvor f. Eks. det ind mod Haven kan være et surkirseber og ud imod Vejen et stærktvoksende Sødkirsebær el. lign.
  Omkring Huset dyrkes Blomster (c) eller sås Græs, og mellem Urtehave og Blomsterhave står i Retning Nord-Syd et fritstående Frugttræespalier.

  III. I disse Haver er Træerne og Buskene mere placerede med Henblik på Rekreation og Børns Leg; Nord for Husene står 2-3 Træer for at dække imod Naboer, og omkring det fælles N-S Skel er plantet Grupper af smukke Træer, Birk, Fyr, Gran o. a., som vil dække noget af Nabobusene.
  Dette Bælte (a) kan være uden Hegn og forbeholdes Børnene til Tumleplads; den egentlige Opholdshave (b) er gjort privat dels ved høje Hække, en Busket-plantning og de Træer, som står imod Nordvest, og Husene ligger læ og solåbent mod Vest og Syd.
  Imod Vejen er Haverne lukket ved en Hæk fra Hus til Hus, og Forhaverne er blot Græs (c) med, få smukke Trægrupper og enkelte Buske, lys og venlig uden de store skyggende Vejtræer.

Desværre er det dog i Dag end nu kun få Steder, man søger at løse Sagen på denne Måde, men ved Anlæg af større Kirkegårde er det almindeligt at lægge Beplantnings-servitutter på de forskellige Kvarterer, og endvidere er det almindelilgt at lægge Servitutter på Rækkehushaver og Kolonihaver, hvilket jo også er stærkt påkrævet specielt i den lille Kolonihave. Endvidere må man håbe, at det store Havepublikum bl. a. ved Haveselskabernes Opdragelse efterhånden, vil nå til at forstå sådanne Servitutters Værdi, og det er givet, at desto mere man forud forklarer disse Mennesker om Nytten for dem selv og deres Have ved sådanne Bestemmelser, desto bedre efterleves og overholdes når de senere optræder som alm. Pragraffer i et Skøde.

Rent teoretisk burde Havens Træer stå på Arealets nordøstlige Del, for at det øvrige Areal kan henligge så solåbent og fri for Trærødder som muligt, og en sådan regel er også god, men tager ikke meget Hensyn til de Krav, som kan stilles for alle Haverne i Fællesskab, og som ikke altid kan gennemføres.

Anderledes er Sagen, hvis der kan lægges Planer for hele Havebyer forud, og man f. Eks., som Fig. 1 viser, kan placere al Frugttræplantning i Striber med Retning Nord-Syd, hvilket ubetinget giver det største og bedste Resultat for Urte- og Frugt-dyrkning på små Arealer, som så burde forbeholdes sådanne Havedyrkere, der for Alvor ønskede at udnytte jorden på denne Måde.

I andre Kvarterer kunde de Mennesker bo, som væsentlig ønskede en Have til at hvile i eller til at dyrke Blomster i, og hvor Træernes Opgave foruden at skabe Skønhed, og Skygge vilde være at dække generende Nabovinduer, Gavle, Garager o. a., og hvor man måske kunde nå så vidt engang som i den amerikanske Have og helt fjerne Hegn og Hække mellem Haverne -- en virkelig Demokratisering af Haveboligen.

Til Slut skal der efter disse, almindelige, men meget vigtige Betragtninger om Træer, Buske og Haver kort erindres om nogle få vigtige praktiske Ting, som den unge Anlægsgartner aldrig må glemme.

De vigtigste Ting, det gælder om at iagttage og kende hos Træer og Buske og iøvrigt for alle Havens Planter, er kort følgende:

  1. ) Højde og Bredde, skyggegivende Evne og Forbrug af Næring.
  2. ) Form og Vækst.
  3. ) Krav til indbyrdes Afstand og til speciel jordbund.
  4. ) Øvrige Skønhedsværdier udover Form og Vækst, bl. a. Blomster, Frugter, Blade, Torne, Bark o. m. a.

Det første Punkt er klart og ligetil; man må selvfølgelig kende den omtrentlige Højde og Bredde af Træer og Buske i en voksen Alder og have det opnoteret som vist forrige Artikel.


Når man placerer Træer og Buske på en Plan, bør man så vidt muligt afsætte disse ved Cirkler, hvis Diameter svarer til Planternes Bredde i voksen Alder, og bliver man nødt til f. Eks. i et Læbælte eller et Busket at plante tættere, end det er korrekt, må man endelig huske at tynde ud og hugge bort i Tide.

Alt for ofte vælges for højtvoksende Træer til små Haver; man planter Hestekastanie Lind, Elm, Bøg, Ahorn o. lign. i Stedet for at vælge Træer af en lavere og mere moderat Vækst som f. Eks. de mange smukke Paradisæblearter, Tjørnearter, Røn og mange smukke Nåletræer af svag Vækst; endelig er alle Slags Frugttræer foruden at være nyttige meget smukke som Træer, men vi må også her lære, at der kan være meget stor Forskel på håde Højden og Bredden af Frugttræerne inden for de forskellige Sorter.

Træernes Skyggegivning, d. v. s. Trækronernes Tæthed, er meget varierende; vi kender det fra Bøgeskovens bløde behagelige Halvlys, som kun tillader de tidligste Skovbundsplanter som Anemoner o. a. at blomstre, før Bøgen får Blade; om Sommeren er Bøgeskovens Bund næsten blottet for blomstrende Vækster, hvorimod jordbunden i Birkeskoven er dækket af de dejligste vilde Blomster og frodigt Småkrat.

Vi skal ikke prøve for meget på at lave »Natur« i Haven, men vi skal lære Plantevækstens Kår og Kamp at kende ude i Naturen og så bruge vore Erfaringer på vort Arbejde med Havens Beplantning.

Vi skal plante »Lystræer«, d. v. s. de mindst skyggegivende Træer i de små Haver -- bl. a. Birk, Røn, flere Prunusarter, Tsuga o. m. a. . for at skabe de bedste Muligheder for en Underbevoksning af let skyggetålende Planter, for i den lille Have har vi ikke Råd til, at en eneste Plet jord ligger hen, uden at der gror noget på den -- og en stor Hestekastanie kan måske gøre det umuligt for al anden Beplantning på en Fjerdedel til en Trediedel af Havens Areal, fordi den skygger overordentlig stærkt.

Den Mængde Næring, som Træerne år efter år opsuger fra jorden, varierer meget for de forskellige Træer, og Hestekastanien er her igen blandt de uheldigste, hvorimod Birk og Fyr hører til de mindst grådige; for Buskenes Vedkommende gør det samme sig gældende, og her vil Rodnettet ofte give et Fingerpeg, idet f. Eks. de fine trevlede, tætsiddende Rødder hos Syren, Forsythia, Rhododendron o. a. ikke vil genere de nærmeste Omgivelser nær såa meget som Buske med lange tykke Rødder, der både går i Dybden og i Bredden.

  Fig. 2. Det gammeldags Busket med sit Virvar af forskelligartede Buske, hvoraf man kun så Toppene om Sommeren og nogle grimme Stammer mellem udpint rodfyldt jord om Vinteren, kan ganske vist »forynges«, men bliver ikke altid væsentlig kønnere af denne Kur.
  Man har plantet uden at tage det fornødne Hensyn til Buskenes Form og Vækst, og man har ikke givet den tilstrækkelige Afstand til mange af Buskene. Plant rigtigt med rigelig Afstand og skær mindre i Fremtiden.

  Fig. 3. Her er gjort Forsøg på at vise, hvorledes smuk Linie- og Form-skønhed hos visse Buske kan komme til deres Ret; de høje Buske har fået stor indbyrdes Afstand og er underplantet med store Partier af smukke ensartede lave Bundplanter, Hypericum, Lonicera pileata, Cotoneaster micto phylla o. s. v.
  På denne Måde vil også Hækken om Haven kunne blive tæt og smuk, Haven vil syne større og mere tiltalende.

I Punkt 2 nævnes Form og Vækst, og Kendskabet til disse Forhold vil ligeledes betyde meget, hvis man ønsker at se Træets eller Buskens Form- eller Linie-skønhed nå sin mest fuldendte Udvikling i årenes Løb.

Det unge Eksemplar, vi køber i Planteskolen, er som Regel uden videre Spor af de særpræg, som senere vil komme -- ganske som en nyfødt Kylling jo ikke har meget af den fuldvoksne Hanes Form- og Linie-skønhed.

Vi må derfor vide Besked med Tingene, og Vejen er bl. a. den tidligere anviste at tegne så mange ældre karakteristiske Træer og Buske som muligt og ved Plantningen huske de Særpræg, der særlig kræver at blive respekteret, d. v. s. hængende Vækst, udbredt lav Vækst, Søjleform o. s. v.

  Fig. 4. Hensynet til et Træ's og navnlig til større Buskes særprægede Vækst og Form ignoreres alt for ofte, og man planter kritikløst de mest forskelligartede Former og Typer mellem hinanden, som Tegningen prøver på at vise et Udsnit af.
  Busken tilvenstre, måske en Philadelphus, vil vokse op i den hængende Guldregn, som til Nabo tilhøjre har fået en Chamaecyparis Alumii og en Gran, som tager Livet af den Ynde, som er Guldregnens Særkende.

  Fig. 5. Alt er her fjernet umiddelbart omkring Guldregnen, som nu rigtigt kan få Lov at vise os sine smukke Stammer og de let fine, overhængende Grene besat med lange, gule Blomsterklaser; et Busket af rolige, mørk- grønne Stedsegrønne, Tax, buxbom o. lign. vil virke som flaterende Baggrund lidt på Afstand.

  Fig. 6. Guldregn tiltrækkes som pænt »Alletræ« og anvendes som fint beskåret Frugttræ på nyrevet »jordtallerken« på Plænen, -- alt for pænt og artigt.
  Plant hellere Guldregn o. m. a. som Buske, og lad den naturlige Tendens hos Planten til at beholde flere smukke Stammer udvikle sig frit.

Punkt 3 vil blive en naturlig Følge af de første 2 Punkter, d. v. s. at for det første vil Planteafstand blive bestemt af Træets eller Buskens Bredde i voksen Alder, og dernæst bør man huske at give Planter af særlig særpræget Vægst en særlig placering

F. Eks. vil Buske af udpræget hængende Vækst som Regel bedst komme til deres Ret ved at stilles nogenlunde frit og måske, på Terræn, som er hævet lidt over Omgivelserne; Buske med opret stiv Vækst kan sættes mange sammen i tæt Plantning t. Eks. Rosa rugosa), hvorimod Buske af søjleformet Vækst ikke kan sættes så tæt, som deres Krondiameter berettiger, men plantes med ekstra Afstand og mellemplantes med lave Buske o. a. Bundplantning, ligesom de fleste stedgrønne Buske Ilex, Thuja, Chamaecyparis o. a. får langt større Skønhed, når de gives rigelig Afstand.

Uden at det på nogen Måde skal opfattes som en Universalrecept for en Busketbeplantning kunde nedennævnte måske tjene til Vejledning om, hvordan man i store Træk bør tage Hensyn til Vækst og Form hos Træer og Buske.

Bagest, i Busketterne sættes fortrinsvis Buske med stærk opret, stiv Vækst, så tæt sammen som deres Kronbredde kræver det; foran ind imod Haven plantes Typer af mere eller mindre hængende eller overhængende Vækst med noget større Afstand, end der egentlig er påkrævet, og imellem og foran disse plantes forskellige meget lave Buske af udbredt eller helt krybende Vækst, og der anvendes store Antal af samme Slags for at give en rolig Bundbevoksning, som kan samle den måske noget uroligere Virkning, 30m de højere Buske vil fremkalde på Grund af de flere forskellige Vækst-typer o. a.

Kravet til speciel jordbund er en selvfølgelig Ting, som der ikke behøves at siges meget om, da enhver Gartner -- ligegyldigt hvilken Retning indenfor Faget, han bliver uddannet i -- vil lære at forstå, hvor vigtigt det er at vælge de rette Planter til den rette jord.

Man kan så iøvrigt lade Planterne være den givne Side af Sagen og skaffe den jord, som behøves for deres Trivsel i Haven, eller man kan komme ud for, at jordbundsforholdene på Forhånd er givne og så indrette Plantebestanden derefter.

Et Par Eksempler vil let belyse dette; hvis man absolut vil dyrke Rhododendron, Azalea, Calluna (Lyng), visse Liljer o. a., som kun trives i jord med lav Reaktion i en Have, hvor jorden efter en AnåIyse viser sig at være stærk kalkholdig, så må man nogle Steder ændre dette ved Hjælp Af Lyngjord, Tørvestrøelse, Svovlsur Ammoniak o. s. v.; får man derimod som Opgave at lave en Beplantning i en Sommerhushave nær ved Kysten på et meget udsat Sted og med meget mager sandet jord, ja, så må man her straks erkende, hvilke Planter der kan tåle disse specielle Vokseviliwar, og vælge de rette -- nemlig Fyr, Gran, Sandtorn, Buketorn, Klitroser o. s. v. som har Muligheder for at trives på disse Steder, men man bør ikke lave »fine« Haver, hvis Planter vil trives dårligt og tillige virke uægte i disse storladne Omgivelser.

Til sidst er der i Punkt 4 nævnt:de almindelige Værdier, som findes i Træernes og Buskenes smukke Blomster, Frugter, Blade o. s. v., Skønheder, som det selvfølgelig er af stor Betydning at kende, men som trods alt kommer i anden Række, idet det er Form og Linie, der vil give Haven sit stærkeste Helhedspræg, medens f. Eks. Blomsterne jo kun er en kortvarig Glæde, som nu og da lyser op og gør en og anden Busk særlig værdig for Nærbeskuelse. Og ligesom vi skulde søge at sammenplante Træer og Buske med Hensyntagen til deres Vækst og Form, således bør vi også kritisk udvælge Planter, hvis Bladformer ser er smukke ud ved Siden af hinanden, nærmest i Lighed med den Måde den dygtige Blomsterhandler sætter smukke Bladplanter sammen i en Skål.

De lange smukke, lidt eksotisk udseende Blade på »Hjortetakstræer«, Rhus typhina, vil se nydelige ud med rødbladede japanske Ahorn, blå Cedertræer og lave juniperusarter som Naboer, men sammen med storblomstrede Syrener, Hortensia, Rhododendron o. a. vil de virke så underligt tamme.

Inden, for dette Punkt kunde der siges umådeligt meget både om Sammenstilling af Blomsterfarver, om Hensyn til Løvets Farver, om de skønne Farver, som kommer om Efteråret, om Grenenes særlige Barkfarver, om de mange grønne Farver inden for de stedsegrønne Træer og Buske og deres Sammenstilling, og der kunde være Tale om at give gode Udvalg af Planter med Torne, som er særlig velegnede til Haveanlæg, der er udsat for megen Overlast; endvidere give mange Eksempler på smukke Bundbeplantninger, der vilde passe smukt til de større Buske, de skal gro under, men Pladsen tillader det ikke, og jeg skal til sidst blot endnu en Gang opmuntre den unge Anlægsgartner til at bruge Øjnene, tegne og notere, fotografere og samle Iagttagelser på alle mulige Måder hele året rundt ude i det Frie.
Eig. Kiær.