Gartner-tidende, side 322-5 nr. 49, onsdag den 3. December 1947.

Anlæg og Pasning af Skøjtebaner.

  For at efterkomme Befolkningen Trang til at dyrke Vintersport, er det ved at blive almindeligt, at der på det offentliges Bekostning anlægges og drives Skøjtebaner rundt om i Landet, og iøvrigt på forskellige Måder lette Mulighederne for Udøvelsen af Vintersport mindre Børn finder de fleste steder små Vandhuller, hvorpå der kan løbes på Skøjter -- og glides -- men større Børn og Voksne er ikke så beskedne i deres Krav til Skøjtebanens Størrelse.


Sneen fjernes fra isen ved hjælp af ca. 1m bred skraber, fremstillet af en tynd jernplade.

  Har man en Sø af passende Udstrækning, er der ikke noget særligt problom med Anlæg af Skøjtebanen, man skal blot sørge for at holde Vandstanden nogen lunde konstant og så iøvrigt vente, til Isen. er tyk nok. Men hvad er passende Tykkelse?  ja, i København fordrer politiet, at isen skal have en bestemt tykkelse, førend der gives Adgang tilgængelige søer. Når Isen er 10,4 cm (4 tommer) på Peblingesøen, åbnes der Skøjteløberforeningens Medlemmer.  Når den er ca. 13 cm, gives der Adgang til søer som Brønshøj Kirkemose, Degnemosen, Kastelsgraven og Peblingesøen. På Sortedamssøen og Damhussøen skal den være ca. 18 cm tyk. Disse forskellige krav til Isens tykkelse begrundes med, at der i de store Søer lettere kan være hvor Isen ikke har den fornødne Tykkelse. Strømninger Fugle kan have holdt visse Partier åbne, efter at det øvrige. har været frosset.

  Man kan roligt sige, at 13 cm vil være passende på de fleste søer. Man skal blot måle isen flere steder, især ved Af- og Til-løb: Målingen sker letttest ved, at der bores et hul i isen med et borsving forsynet med et 5/8"(15mm) eller 3/4" (18mm) sneglebor og så måle med et Stykke ståltrådm der er bøget i Vinkel i den ene ende. Når boret er ved at gå gennem isen, må man ikke trykke for hårdt, da der let springer småskaller af i isens underkant, og så bliver målet for lille

.

  Når Banen nu er taget i brug, skal den vedligeholdes, benyttes den flittigt, dannes der ret hurtigt et lag issne hidrørende fra skøjternes ridsen i isen.  Dette Snelag skabes af med en jernskraber, der er fremstillet af en tynd jernplade, omtrent af form som en stor fejespån med Skaft (se Billedet).


Er der meget sne, skubbes den sammen i volde og bortkøres.  En tipslæde letter arbejdet.

  Ved stærkt svingende Tempetatur opstår kedelige Revner i Isen. Is trækker sig sammen ved Afkøling, og da Afkølingen er stærkest i Overfladen, må Isen nødvendigvis danne Revner.  Disse Revner skæres op af Skøjterne, og så bliver Banen dårlig og farlig at løbe på.  Revnerne må så fejes rene for I Sne og fyldes op med Vand fra en Vandkande, Dette Arbejde gøres i de tidlige Morgentimer eller om Natten, så isen kan få tid til at størkne.  Ved stærk Frost sætter der sig is i tuden, og så er der ikke andet at gøre end at tø Isen væk igen. (Benzin el. lign.). Prøver man at banke Isen af, går Kanden itu.  Optøning kan også ske ved at sænke Kanden ned på Søens Bund ca. 1/2 Time; her er Vandets Temperatur 4°.

  Endelig kan Banen blive så slidt og hullet, at den må friske op Ved en Over-sprøjtning. Dette sker efter, at Banen er renset omhyggeligt for sne da selv små Sneklatter ved Oversprøjtningen forvandles til Isknolde.

  Haves Vandværksvand i Nærheden af søen, er det lettest at benytte det. Der skal ikke større Vandmængter til end at 1" eller at 3/4" stange tilstrækeligt til, at der kan oversprøjtes e Issne Regnormehuller lukkes til af Isen. Hver Gang Arealet er oversprøjtet, må Vandet have Tid til at størkne fuldstændigt. Udsprøjtes for meget Vand, vil det synke ned i Sænkningerne, og her vil en Del af det sandsynligvis sive i jorden, og så dannes der Kvagis. Er dette sket, trædes den ned, og så kan Sprøjtningen fortsættes. Efterhånden som der dannes Is mellem Græsset, vil man se, at hvert Græsstrå står indhyllet i Is, lignende en Regndraabe størknet i Opspringet fra en Vandpyt. Det vil fremme Banens Opsætning, hvis disse opstaaende Istapper paa et eller andet Tidspunkt skrabes af med en jernskraber.

Vandmængden, der kan udsprøjtes pr. Arealenhed, retter sig selvfølgelig efter, hvor stærkt det fryser.

Ved 5-6° kan der pr. Time udsprøjtes 1 m³ pr. 1000 M² og så vil det først udsprøjtede Vand være frosset, når det sidste udsprøjtes, hvis Banen har en Størrelse på ca. 6000 m² (en Fodboldbane), således at Sprøjtningen kan fortsættes uafbrudt. Ved en Bane på ca. 6000 m2 vil en Slange, der giver ca. 6 m3 Vand pr. Time, være passende. Tænkes at et Islag på 3 cm er nødvendigt for at dække Græsset, skal der bruges 180 l Vand, og følgelig skal der sprøjtes ca. 30 Timer uafbrudt, før Banen er færdig. Er Banen forholdsvis ujævn, vil Sprøjtetiden være endnu længere. Paa Græs vil det følgelig vare 11/2-2 Døgn, førend Skøjtebanen er færdig. I mange Tilfælde vil man konstatere, at Banen er ujævn, nubret, og enkelte Steder vil den minde en Del om et Vaskebrædt. Skøjteløberne vil hurtigt jævne »Vorterne« ud, og senere Oversprøjtninger bringer Banen i fin Stand. Ved 8° Frost kan der, udsprøjtes ca. 2m² Vand pr. 1000 m² pr. Time. Der kan altså bruges en Slange, der giver 12 m³ Vand.

  Haves et asfalteret eller overfladebehandlet Areal at sprøjte på, vil et lag paa ca. 1 cm være tilstrækkeligt, og det vil sige, at en Bane på 2500 m² kan sættes op på een Nat ved Hjælp af en Længde 3/4"(18mm) Slange. Om Slangernes Størrelse kan siges: Der vil kun i de færreste Tilfælde være Grund til at anvende Slanger, som kan give væsentligt mere Vand end 1,5 m³ pr. Time pr. 1000 m2. Det hjælper jo ikke meget, at Slangen giver meget Vand, hvis der holdes en længere Pavse mellem Sprøjtningerne. 3/4" Slange kan betjenes af een Mand, medens 5/4" (30mm) Slange helst skal betjenes af Strålemester og en Hjælper,, der skal flytte Slangen og sørge for, at den ikke kommer ind over fugtige Arealer.

  Anvendes Strålerør, lettes Oversprøjtningen, idet man fra eet Sted kan bestråle et stort Areal, men samtidigt nedsættes Vandmængden betydeligt, ofte til det halve, og desuden stiger Trykket i Slangerne, saa de maa være stærke. Derfor maa Strålerørets Lysning være afhængig af det Vandtryk, der rådes over. Ofte hævdes det at Vandet, der i Reglen er 6-81, afkøles, naar Strålen kommer godt,op i Vejret; det er til en vis Grad rigtigt, men skal der opnaas effektiv Afkøling, må Vandet forstøves. Udsprøjtes 1 l Vand pr. Sekund gennem et Strålerør på 1 cm i Diameter, vil Vandstrålen have en Overflade på ca. 4000 cm² men hvis den lorstøves til Kugler på 0,02 em i Diameter, vil tilsvarende Vandmængde have et Overfladeareal paa 150000 cm² hvad der er ca. 40 Gange mere, og da Vanddråberne er længere Tid om at falde ned, vil der være gode Muligheder for Afkøling, ja der er endog Chance for Underafkøling, d. v. s. Afkøling under Frysepunktet, så en Del af Vandet vil fryse, når det rammer jorden.  Anvendes forstøvende Spredere, nedsættes dog Vandmængden betydeligt, og derfor er der Grænser for, hvor stæxkt man kan tillade sig at drive Forstøvningen, der iøvrigt forudsætter stort Vandtryk.

  Selve Frysningsprocessen rummer iøvrigt en Del interessante Problemer: Rammes 1 m² af Isen af 1 I Vand ved 8º, vil dette Vand ved Afkøling til 0,1 smelte ca. 100 g af den dannede Is, således at der nu er ca. 1100 g Vand ved 0°, der skal fryse til Is. Når dette fryser, frigøres der ligeså stor en Varmemængde, som kræves for at smelte 1100g Is.  Det lyder mærkeligt, at der dannes Varme, når Is fryser, men det er ikke desto mindre Tilfældet. Det er et Forhold, man har søgt udnyttet til Hindring af Frostskade på Planter på Friland.  Ved indtrædende Nattefrost oversprøjtes Planterne med Vand fra et Skinneranlæg el. lign. Vandet overiser Planterne, og hvis Frosten ikke er alt for stærk, kan den frigjorte Varmemængde holde Temperaturen omkring Nul.  Og det er dette Forhold, der er Aarsag til, at det ved 1-2° Frost og stille Vejr -- næsten ikke er muligt at få Vandet til at fryse ved Udsprøjtningen.

  Ifølge ovenstaaende Udredning skulde det være heldigt at anvende forstøvende eller stærkt spredende automatiske Vandeapparater ved Fremstilling af kunstige Skøjtebaner, men det kan vist kun anbefales i særlige Tilfælde, bl. a. af den Grund, at en stor Del af Vandet vil føres hen paa Steder, hvor det ikke er ønsket (Buske og Træer og lign.).
Forskruninger og Samlere ma tes grundigt -fast paa Slangerne. mindelige Ringsamlere er ikke nok, de vil ofte smutte af. Staa Nr. 16, der lægges ringtæt om SI og snoes af og til, vil holde langt idet Traaden skærer sig ind i SI og trykker den ned i Samlest Riller. Vandopstandere maa tømme Vand efter Brugen, og for at let senere Anvendelse af dem, til det at lægge Salt omkring Han lignende, saa der ikke dannes I saa skal hugges op. Pakninger nødvendigt at have rigeligt af, en mærkelig Tilbøjelighed til a svinde »af sig selv«. I Motorpumper maa ogsaa t omhyggeligt for Vand, og Bun lerne aabnes, men alligevel kan d re nødvendigt at varme Pifmpesy op, inden det startes. Mange P skal spædes for at suge. Optø kan klares ved varmt Vand elle lidt Petroleum eller Benzin p Klud. Klappen i Sugekurven kan saa stiv i Frosten, at den ikke vil sig til, og derved kan Pumpe holde paa Vandet under Spædnin Naar der skal foretages Vand lationer ved en kunstig Skøjteban Vandopstanderne anbringes sa at der kan anvendes forholdsvis Slanger (indtil 2 Længder), og ejhelier Grund til at faa flere opstandere end nødvendigt. Klausuler kan betinge, at det nødvendigt at anbringe Vando derne inde paa selve Græsar ne, og, hvis de n anvendes til boldbane onf'Sommeren, er, det saa rart. Der er da den Udv Vandopstanderen anbringes unde den, staaende i en Keglebrønd, øverste Kant er ca. 25 cm under overfladen, og som om Sommeren kes af en Flise jord og Græstør Vinteren lægges en ekstra Beto paa, saa Vandledningen bliver ti gelig. Betonringen kan afdækkes et Trædæksel. Enkelte Vandværk dog ikke glade for Anbringelse a standere, livor Gevindstykket, hv Standrøret, skrues, sidder under overfladen og vender opad, men imod kan det nok tillades, hvis de der til Siden, men det forudsætt Standrøret skrues paa ved, en s Omløber. Nu er det ikke alle Steder, Plads til Skøjtebaner, men en hane,er der altid Plads til paa en plads, den vækker jubel, og den bel kan altsaa tilvejebringes ved Kander Vand. Til en Iskarrusel k ,ejheller større Vandmængder. De staar af en solid lille Slæde, der. v Stang er forbundet med en lodret pe. En -Betingelse for at den ska let er dog, at der ikke kommer Gr Støv ind paa den. I snefri Period det have sine Vanskeligheder at o dette Krav paa Gruspladser. Ligesom man kan fremstille ku Skø'tebaner, kan der skabes k En større Kælkebane ligger i Tilknytning til en Sø. Da Isen var blevet 30- 40 cm tyk, lagdes en fint buet Vold af Sne og Isklumper på Søen, hvorved Kælketuren blev meget længere. Det kræver dog meget Arbejde at gøre en sådan Vold stabil. Kælkebaner. Kælkebaner er i Reglen knyttet sammen med Sne, men der er faktisk ikke noget, der er saa dårligt til en Kælkebane som Sne; i hvert Fald er der ikke noget, der er bedre end Is. Når der falder Sne, er det Frostsne eller Tøsne. Frostsne hænger ikke sammen, og inden der er gået lang Tid, har Kælkene skubbet det ned ved Foden af Bakken. Tøsne er tungt at køre i straks, men det lader sig trykke sammen, så der dannes en nogenlunde glat sammenhængende Flade. Hvis det så ikke bliver Tøvejr, kan Banen nok holde et Stykke Tid, men bruges den flittigt, kræves Tilførsel af Sne. Er det mindre Bakker, er det langt bedre at overise Kælkebakken. Ganske vist er det ikke særlig let at styre paa en overiset Kælkebane, men Erfaringen viser, at det går ganske storartet. Sker der Sammenstød, bliver det ikke så voldsomt, fordi Slæden, der rammes, let glider over Isen.

Styringen af Kælkene på overisedeKælkebaner, lettes, hvis de er profileret konkavt, altså modsat almindelig vejprofilering. Kælkene vil da af sig selv glide ind på banens midte og få Retning parallelt med Banen.

  Sydvendte Skråninger er ikke heldige til Kælkebaner, da Solen hurtigt vil smelte Isen og Sneen, så Banen bliver ubrugelig i Eftermiddagstimerne.  Ligger Banen derimod i Skygge, vil den være brugbar, selv efter det har været Tøvejr i flere Dage.

  Der er ingen Tvivl om, at der er skabt øget Interesse for Vintersport gennem de sidste års strenge Vintre, især er det Skisporten, der, har fået et vældigt Opsving (undertiden udøves den under Former, der kalder på Smilet), men da Snefaldet er usikkert og ujævnt på Grund af Blæsten, må man regne Skøjtesporten som den sikre Vintersport.

Når man ser Ungdommen drage hjem fra Skøjtebanerne med røde Kinder og straalende Øjne, kan man ikke tvivle på, at de Penge, der ofres på driften af Skøjtebanerne, kommer rigeligt igen i form af Sundhed og Livsglæde. Og derfor er der grund til, at man Landet over letter Befolkningens Adgang til Vintersport. Hermed tænkes ikke alene på forholdene i de større byer, men også småbyers og landsbyers vintersportsforhold.  De sidstnævnte Steder vil der næsten overalt være Lejlighed til at løbe på Skøjter, i år det er barfrost, men hvis snefaldet sætter ind, må ungdommen hjælpes på en eller anden måde. Om ikke andet kan det ske ved Udlån af Redskaber eller, når Sneploven er færdig på Landevejen, kan den sættes til at bane nogle lange »Løjper« på Isen.

Hvor man har kommunale Gartnere, er det de fleste Steder disse, der tager sig af skøjtebanernes Pasning.  Andre Steder vil det være rimeligt, at Arbejdet gives til Anlægsgartnere; de har en Del af det nødvendige materiel, og det vil give dem ekstraarbejde i en stille tid.

W. F. Hansen.

Er Bakkens Stejlhed ringe, hjælper det på Farten, hvis Startpladsen er hævet.  En Hældning paa ca. 1/5 passer godt.  Når Vejret skifter mellem Frost og Tø, kniber det med at holde Overisningen på Brædderampen. Derfor anbefales det at brolægge Rampen med Isklodser der udskæres fra en Sø.