Blomsterbuskenes Beskæring

I »Haven« har der i årenes løb stået en del artikler om beskæring af frugttræer, de har skabt interesse for frugttræbeskæringen, og man kan nok sige, at mange af haveselskabernes medlemmer er helt dygtige til at beskære frugttræerne.


Jasminum nudiflorum har overvintrende knopper siddende langs årsskuddene. - Fjernes et årsskud, fjernes blomsteranlæg.

Interessen for beskæring af havens prydtræer og buske er noget mindre, det er iøvrigt også tilfældet indenfor gartnernes kreds, og det er vel nok grunden til, at den beskæring af prydbuske. der praktiseres i haverne, ikke kan stå for nærmere kritik.

De fleste beskæringer af prydbuske foretages efter det, der kan kaldes hæksaksmetoden, d.v.s. at grenene skæres af i øjenhøjde. ofte efter en lige linie, men undertiden formes busken kuppelformet med hæksaksen. Ved denne beskæring opnås for det første, at busken mister sin naturlige vækstkarakter, og dernæst mistes det følgende års blomstring, og så kan der nok være grund til at mene, at det havde været bedre ikke at beskære, og det er et standpunkt, der meget vel kan hævdes; havens prydbuske skal have lov at vokse frit og naturligt, og jo ældre de bliver, jo smukkere og mere karakteristiske bliver væksten. At blomstringen bliver ringere, når busken ældes må man tage med! Mod disse betragtninger kan indvendes, at en have ikke er natur, men et sted, hvor planter dyrkes, altså behandles med visse Indgreb, så naturens Kræfter retledes (Gødning, Vanding o.s.v.). Og når det er sådan, at en prydbusk mister en del af sit smukke udseende, når den er blevet ca. 10 år gammel, ja så må der foretages indgreb for at modvirke denne tilbagegang.

Forinden beskæringsprincipper for prydbuske omtales, vil det være rimeligt at undersøge, om erfaringer fra frugttræbeskæring kan hjælpe til at klarlægge beskæringsregler gældende i almindelighed. Og det er virkelig tilfældet.

Afskæres en større gren, vokser en eller flere nye ud, men vægten af den samlede tilvækst er mindre end vægten af den afskårne gren. Den beskårne plante udsættes altså for et vist stoftab. Med tiltagende beskæring aftager den sammenlagte længde af skuddene, men der er ikke noget i vejen for, at enkelte skud kan blive ret lange. På de nydannede skud er bladene større, mere mørkegrønne end på de ubeskårne. Væksten kommer senere i gang, fordi skuddene ofte kommer fra små hvilende knopper (sovende øjne), og når bæksten kommer senere i gang, er det også rimeligt, at den slutter senere, og derfor kan det knibe for planten at usa at modne skudspidserne.

De næringsmæugder, der skulde have været fordelt i den afskårne gren, kommer ikke alene de nye skud på grenen tilgode, men noget fordeles på træets andre grene. Når den samlede skudmængde mindskes, er det rimeligt at vente, at blomsterantallet og dermed frugtmængden mindskes, og det er da også tilfældet ved de fleste frugtsorter. Et beskåret træ må blive mindre end et ubeskåret træ under samme forhold. Hos et ubeskåret træ er der en vis balance mellem top og rod. Roden skaffer vand og salte til bladene, medens bladene til gengæld opbygger kulhydrater og andre Stoffer, som medvirker til Røddernes Vækst, sas de kan skaffe endnu mere Væde til Bladene osv. Afskæres en stor gren er der ikke megen top, der skal forsynes med Saft, og det derved opståede saftoverskud fordeles altså på nyvæksten ved den afskårne gren og den øvrige del af træet. Bladmassen er imidlertid blevet mindre, og derfor bliver der underskud i næringstilførslen fra bladene til rødderne, og disse sultes, så rodvæksten ikke bliver så stor som normalt, førend bladmassen er øget, og der atter er balance mellem rod og top. Denne forstyrrelse af balancen mellem rod og top er skyld i, at en stærkt nedskåren hæk ikke skyder så kraftige skud, som man skulde vente, når man erindrer, hvor meget der årligt fjernes.

Endelig ved vi fra Frugttræbeskæringer, at et gammelt Træ, der ikke danner tilstrækkelig bladmasse til at ernære de mange ansatte frugter, kan forynges ved en mere eller mindre stærk beskæring; desuden ved vi, at tynde og spinkle grene og grene inde i træets skygge bærer små og dårligt farvede Frugter.

Ved Frugttræer er Beskæringens Formål at give en nogenlunde ensartet Høst af gode og sunde Frugter af passende Størrelse og Træet en sådan Form, at det er bekvemt at behandle.

Prydbuskene skal ikke i den Forstand producere Frugt, men producere Blomster og anden Skønhed, danne Læ og give lukkende Virkning, og følgelig skal de behandles således, at disse Krav stadig opfyldes.

For at kunne beskære Buske er det rart at kende dem, men det er ikke helt let, da de er så forskellige, og derfor må vi se, om der er en genvej. Det drejer sig blot om at lære at skønne over, på hvilke grene blomsterne kommer. En storblomstret rose blomstrer på de skud, der kommer frem i Sommerens Løb, man siger de blomstrer på Sommerskuddene, og det er altså grunden til, at en rose blomstrer. selvom den bliver skåret helt ned til jorden. Derfor må man dog ikke tro, at denne nedskæring er nødvendig; lader man en rose urørt, blomstrer den rigeligt med små blomster. Af andre Planter der blomstrer på samme måde kan nævnes buddleia, sommerfugleblomsten, visse sommerblomstrende spiræa, hydrangea, tamarix og frilandsfuchsia.

Disse planter er ikke helt hårdføre, har noget staudeagtigt ved sig, og fryser ofte tilbage i strenge vintre. Beskæringen foretages derfor som ved roser i aprils begyndelse.

Efter løvfald kaldes sommerskuddet for årsskud, og det betegner altså den tilvækst, Planten har fået i Sommerens Løb. Mange af Havens Blomsterbuske har tykke udviklede Blomsterknopper siddende i Spidsen af eller på langs ad årsskuddene. F. Eks. Rhododendron, Syren, Ribes og Forsythia. Så snart knopperne åbner sig er disse buske i blomst og derfor blomstrer de fleste af buskene tidligt om

Foråret eller i Forsommeren. Så er der Buske, hvor Blomsterne kommer fra årsskuddene, men siddende på korte Sideskud; d.v.s. der skal dannes et kort Løvskud, førend Blomsterne viser sig. Disse Buske blomstrer gennemgående lidt senere en den Type, der har overvintrende Knopher. Som Eksempel kan nævnes Uægte Jasmin og Snebolle.

Endelig er der Buske og Træer, der ikke blomstrer fra årsskuddende, men fra toårigt og ældre Træ, altså på samme Måde som de fleste af vore Æble- og Pæretræer.


Ovenstående Beskæringsskema kan anvendes på praktisk talt alle Slags Buske og Træer med Undtagelse af dem, der blomstrer på Sommerskuddene (storblomstrede Roser f. Eks.)

Lad os nu tænke os, at vi står overfor en Vildrose. Der er for det første en Del lange lyse Skud uden Sideskud; det er årsskuddene fra 1947. Så er der lidt mørkere grønne kraftige Grene med Hyben siddende på Småkviste; det må altså være Skuddet fra 1946. Dernæst er der en Del ældre mere eller mindre forgrenede Grene. Hvis Busken trænger til Beskæring, er det nogle af de ældste Grene, der skal fjernes.


En Snebolle beskåret ved Hæksaksmetoden. Da Snebolle blomstrer fra årsskuddene, fås ingen Blomstring vmd denne Beskæringsmetode.


Denne Philadelphus er i 1946 beskåret efter Hæksaksmetoden. Der er fremkommet så mange Skud i Toppen, at buskens vækst virker uharmonisk.


Gren af Uægte Jasrnin, Phuladelphuç. Den nederste Gren er fra 1945. Den blev skåret tilbage og gav i 1946 to nye årsskud, der atter blev skåret tilbage, og så gav den 6 Sommerskud 1947. De Blomsterne hos denne Busk kommer fra årsskuddene, mistes Blomstringen ved Beskæring af denne Slægt. Er Philadelphus blevet for tæt, udtyndes den ved at Grenene fjernes så langt nede som muligt.

Beskæringens Tidspunkt:

Der er et Gartnerord, der siger, at man kan beskære, når Kniven er skarp og det betyder, at man kan beskære altid, når der er Behov for det. I Almindelighed vil man dog foretage Beskæringen om Vinteren, så er det lettest at se, hvad der trænger til at fjernes. Afskæres Grene af forårsblomstrende Buske, kan de tages ind til Drivning i Stuen. Har man flere, end der bruges straks, er der ikke noget i Vejen for, at de kan tages ind efterhånden, som der bliver Brug for dem. Grene opbevares, hvor der er Læ eller dækkes med lidt Gran el. lign.

Buske, der blomstrer inden Løvspring, som Forsythia og Ribes, kan også beskæres lige umiddelabrt efter Blomstringen; de nye frembrydende Skud vil kunne nå at sætte Blomsterknopper til næste år.

Af andre Tidspunkter for Beskæring udenfor Vintertiden kan nævnes Klipning af Løvhække i Juni og i September. Stedsegrønne Hække klippes bedst i April eller September. Lavendel klippes i de første Dage af August, så der kan dannes gode nye Skud, som vil blomstre næste år. En let Beskæring af Lavendel kan dog også foretages om Foråret.

Det kan ske, at Forholdene kræver, at en Busk eller et Træ skal reduceres stærkt, og hvis Forholdene ikke taler for en Nedskæring fordelt over flere år, kan Nedskæringen ske ved, at nogle af Grenene skæres af helt nede ved Jorden, og 3-4-5 af de kraftigste Grene skæres af i en Højde af 1/2 til 1 m. Oftest vil der da komme altfor mange Skud, men hvis disse tidtyndes om Sommeren eller følgende Vinter, vil Busken atter snart ligne sig selv igen og blomstre. Villige til at bryde ved kraftig Nedskæring er bl. a. følgende Træplanter: Avnbøg, El, Elm. Hassel, Hæg, Hyld, Kornel-Kirsebær, Ligustrum, Lind, Lonicera, Mirabel, Naur, Ribs, Rødeg, Spiræa, Snebolle, Snebær, Syren og Ærtetræ. Stærk Beskæring yndes ikke af Ask, Birk, Bøg, Cornus alba, Cotoneaster, Guldregn, Havtorn, Kirsebær, Magnolia og Valnød.

Beskæring af Slyng- og Klatre-planter er meget hyppigt påkrævet, for at de ikke skal forvandle Huset, de er plantet ved, til et Torneroseslot. En Del af dem blomstrer på Sommerskuddene og tåler derfor stærk Beskæring: Clematis Flammula, den yndede mørkeblå sensommerblomstrende C. Jackmanii, paniculata, Viticella, Vitalba, Skovranke. Disse Clematis er gennemgående sentblomstrende. De tidligtblomstrende Clematis alpina, Lawsoniana, florida, montana, patens blomstrer på ældre Træ og tåler derfor ikke så kraftig Beskæring. Udtynding foretages bedst efter Blomstring, og iøvrigt bør Skuddene retledes Sommeren igennem.

Den yndede Polygonum baldschuanicum med de hvidlige Slørblomster i August-September blomstrer også på Sommerskuddene og tåler derfor stærk Beskæring.

Havens Buske skæres således, at der fjernes færrest mulige Grene, hvorfra man kan vente der kommer Blomster. Skær således, at Buskenes Karakter bevares, det gælder især Buske med svagt forgrenet eller lidt træagtig Vækst. Grenene afskæres ved Jorden eller ved Forgreninger. Har Buskene en jævnt god Tilvækst, er der ingen Grund til at skære; det må dog erindres, at de bedste Blomster kommer fra Grene, der får godt med Lys og som ikke er for gamle. Buskede Buske (riskostlignende) tyndes af og til fra Grunden for at forny Væksten.

Det er en ret stor Del af året Træer og Buske er bladløse, men det gør ikke så meget, for der er megen Skønhed at finde i den bladløse Busks Silhouet for den, der ser med oplukt øje.

Det er de færreste, der vil finde på at ødelægge et Kunstværk, skære et Maleri itu eller hamre på et Marmormonument. Men den, der mishandler et Træ eller en Busk med Kniv eller Sav, ødelægger noget, der er større end et hvilketsomhelst Kunstværk, de mishandler en levende Plante.

W. F. Hansen.


Lonicera beskåret efter Hæksaksmetoden. Hvis Ca. 1/3 af Grenene var skåret af ved Jorden, var der kommet rigeligt med Grene forneden, og derved var det »barbenede« blevet fjernet fra Busken.


En ældre Lonicera er blevet forynget. En Del Grene er skåret at nær Jorden og enkelte er beskåret ved Forgreninerne. - Næste år fjernes de tre tykkeste Grene, der ses på Billedet, og samtidig udtyndes de nye Skud, hvis der er kommet for mange af dem.


Sommerfuglebusken blomstrer på sommerskuddene. Grenene skæres af 20-30 cm over jorden i april. (Rosenbeskæring.)


Af denne gren med hyben kan man se hvorledes vildroser blomstrer. Den lodrette gren blev dannet foregående år. Vildrosen blomstrer fra småkviste, der konmner fra årsskuddene. Fjernes årsskuddet, fjernes dermed blomster fra vildrosen.


Denne deutzia trænger til en stærk Udtynding. For hvert år bliver den mere riset og blomsterløs.