Anlægs Gartneren maj 1976 26. årgang side 66,67 og 68

Om at kæmpe mod vejrmøller
...eller stikke hoved i busken

  Det kan ikke være nogen hemmelighed, at jeg i mange år har søgt at henlede opmærksomheden på, at træplantningerne rundt omkring boliger, institutioner m. m. hverken opelskes eller plejes. Enten overlades træplantningerne til at passe sig selv, hvorved både træer og buske vokser op til bønnestager, eller også beskæres de planløst, undertiden endog med årlige beskæringer, som ikke skaber smukke trævækster.

  Ved anlægsgartneriske fags dag i 1975 foreviste jeg billeder, der viste groft hærværk på smukke ahorn, hvor hele kronen var skåret af med et vandret snit. Og jeg sagde, at mange gartnere udførte beskæringer på principielt tilsvarende måde, blot lagde man snittet lidt højere oppe. Og jeg tilbød at være vejviser til forskellige steder med specielle former for træsløjd. Men ingen har ønsket at konfronteres med den barske virkelighed.

  På anlægsgartneriske fags dag i 1976 medførte jeg et par friske eksempler på træfjendtlig pleje, men ingen viste interesse. Men lad os se, hvad jeg har skrevet i »Anlægsgartneri« s. 194. »Anlægsgartneri« udkom i 1959.

Vedligeholdelse

  Når anlægsgartneren afleverer et færdiganlagt anlæg, begynder havens egentlige liv, derfor er det vigtigt, at haveanlægget bliver vedligeholdt i den ånd, hvormed haven er projekteret og anlagt; og så følger en nærmere forklaring, som interesserede selv kan læse.

  »Plant og plej« har plejeprogram 2, side 1 1. Det lyder:
  »2. Beskæring, klipning, fældning og rydning (udtynding) og eventuel efterplantning.
  Ved udførelse af beskæringsarbejder, klipning, fældning og rydning skal det sikres, at en plantning opelskes i overensstemmelse med dens idéindhold og formål.«

  Disse to »programmer« har samme ånd og idé, så vidt jeg kan se.
  Og så vil jeg spørge: er plejeprogram 2 i »Plant og plej« en vejrmølle? Eller har jeg set fiktive vejrmøller? Nej, jeg synes, træer er smukke, men jeg kan ikke lide at se dem forskåret til stumtienere.
  Endnu et citat fra »Anlægsgartneri«, s. 210 læses:
  »Busketters pasning. Et busket skal passes og plejes på en sådan måde, at de enkelte buske kan udvikle sig frodigt og frit. Buskettet skal være tæt, så jorden er dækket, det er ikke alene smukkest, men derved reduceres renholdelsesarbejdet til et minimum. Blivetræernes antal må reduceres, så underplantningen kan trives o. s. v.« Det fremgår af den efter følgende tekst, at ordet »buske« også dækker begrebet »trævækster«.
  Og afsnittet »Busketters pasning« svarer til plejeprogram 2 A. Og læg mærke til, at buskettet skal passes og plejes, ordet vedligeholdelse er et uheldigt udtryk, noget der bliver vedligeholdt ændrer sig ikke, er statisk, planterne skulle gerne vokse.
  Er der grund til at tro, at de opstillede plejeprogrammer automatisk vil ændre anlægsgartneres, landskabsarkitekters indstilling til træplantningerne?
  jeg tvivler, når jeg ser på de mange billeder, jeg har taget af de samme plantninger med års mellemrum.

Berberis aggregate var. pratti

En Berberis aggregate var. pratti (B. polyantha), som ikke på nogen måde trængte til nogen form for beskæring, er beskåret med vandret snit i ca. 1 m højde. Plantninger ved Rødovrecentret. Foto 1975.

  Og tvivlen bestyrkes ved kollegers rapporter om træers mishandling her og i udlandet.
  Hade kan også betyde andet end negative følelser. Man hader ukrudt, hader kan betyde udrydde, forfølge. I Molbechs ordbog fra 1859 fandt jeg tilfældigt om hade: »særdeles om træer, hvis grene man beskærer, kapper, stævner bruges det hyppigen af folk i visse provinser«. Før i tiden hadede man nemlig træer og buske i stor udstrækning for at skaffe brændsel og gærdsel, d. v. s. ris til gærder og hegn.
  Desuden har man i stor udstrækning brugt ris og grene til dyrefoder, det gør man endnu i udviklingslande, ja, man gør det endog i schweiziske bjergbyer. Man kan fristes til at sige, at denne tilfældige beskæring skyldes et bevaret instinkt.
  George E. Brown, der er kurator ved Royal Botanic Gardens, Kew, har for nogle år siden skrevet en særdeles fyldig bog om beskæring af træer og buske, og skriver om en beskæringsmåde han kalder lopping: lopping er ret tilfældig tilbageskæring af træer, og den udføres ud fra den tanke, at træerne skal beskæres med mellemrum.
  Men man kan gå 300 år tilbage i tiden, og der kan man finde et rigtigt »kanonslag«, som man slet ikke skal blive forarget over, men det kan give stof til eftertanke. Den franske havearkitekt Andre Mollet skrev da: »en gartner vilde skære hovedet af sin egen far, hvis han var et træ!«
  En vedføjelse er dog rimelig.
  Har »man«, d. v. s. de ledende med den højeste uddannelse, tilstrække lig tydeligt fortalt gartnerne: sådan og sådan fordi o. s. v.?
  Og når jeg bliver ved med at tale de mishandlede træers sag, skyldes det bl. a., at landskabsgartnere, havekyndige og trækyndige opmuntrer mig til at fortsætte og forsyner mig me op ysninger. en af de senere går ud på, at Acer saccharinum på parkeringspladsen ved Zoologisk Museum er blevet beskåret så sent på året, at saften strømmede ud og dannede store istapper.
  Disse linjer ledsages af (og efterfølges måske) af nogle billeder, der viser træer beskåret forkert, og desuden vil der blive vist et smukt re- sultat, der er opnået ved korrekt be skæring.
  Man har ofte set buske eller træer, der er beskåret ved vandret snit i en eller anden højde. Eksempler på beskæring ved vandret snit ledsager denne artikel; og disse beskæringer er udført af gartnere.

Willy F. Hansen.

Ligustrum
Sidste år blev denne ligustrum skåret ned til jorden. Den dannede ca. 50 cm høje skud, en nydelig tue. Alle disce nye skud blev skåret tilbage i ensartet højde, det er da en komplet misforståelse. Det samme var gjort ved dens kammerater. Og samtidig er en af de planter, der ikke blev nedskåret sidste år, skåret ned i en højde af 20 cm overjorden. Man kunne jo se, at nedskæringen sidste år havde givet et godt resultat. Arealer tilhørende Høje Gladsaxe (og som ikke plejes af Gladsaxe Kommune). Foto 1976.
Acer platanoides
Acer platanoides (parkeringsplads ved Værebro Park, Bagsværd), fot. 1970. Det ses tydeligt, at træets krone er beskåret ved vandret snit, enten ved plantning eller senere. Det er meget vigtigt, at et fritvoksende træ har en nogenlunde gennemgående stamme, herved lettes senere opstamninger, der meget ofte er nødvendige. Har træet haft den rigtige form fra planteskolen? Den kraftigste gren burde været bundet op til hovedakse, de øvrige grene burde være skåret godt tilbage.
Ulmus carpinifolia hørsholmii
Ulmus carpinifolia hørsholmii er et træ, der er meget tilbøjelig til at danne flere akser (stammer som hver for sig stræber efter at blive hovedstammen), og det er meget uheldigt, når det drejer sig om gadetræer, pladstræer o. l., disse må af og til opstrammes at hensyn til trafik, belysning, ledninger m. m. Her er det lykkedes at sikre træet en solid og dominerende gennemgående hovedstamme. Ved at studere billedet nøje, kan man se, det er sket ved udtyndinger over en sidegren med passende retning. Eller se på træerne, de tilhører Københavns kommune og står i Østbanegade. Foto 1972.