HAVEN NR. 1 JANUAR 1977

Kompostnissen


Af WILLY F. HANSEN
Vignetter: IB SPANG OLSEN

Plantedyrkere bør have jordforbindelse.

Det er rigtig nok, jeg er kompostnisse, det vil sige, jeg er havenisse, tidligere gårdnisse på Maglegård, men da den blev revet ned, blev jeg omskolet til havenisse, og da jeg om vinteren har en dejlig hule i en god kompostbunke, kaldes jeg kompostnisse. Om vinteren sover jeg meget, men om sommeren sover jeg næsten ikke, der sker så mange fantastiske ting omkring mig, jeg snuser rundt og lever med i alt i omegnen. Det jeg ikke selv ser, rapporteres af "Den Sorte Panter", det er altså bare en sort kat. Hvad en havenisse bestiller? Han arbejder ikke i haven, jeg har en rigtig gartner til at holde haven. Jeg manipulerer lidt med omgivelserne, samler fugleunger op, er en hue unge løbet ud pa gaden, pirker jeg ham md igen. Forresten er jeg usynlig, det er virkelig nisseskægt, ja skæg har jeg også. Nisserne har forresten en kontaktmand her i kommunen, lb Spand Olsen af Bagsværd.

Og jeg læser meget i løbet af sommeren, der ligger så mange blade i nogle garager, ellers kan jeg smutte md og snuppe for eksempel HAVEN i huset, der ligger i haven. Og nu kommer vi snart til sagen.

Jeg har bemærket, at der skrives meget om naturprodukter, det skal være så sundt, Ying og Yang, og hvad ved jeg.  "Den Sorte Panter" fortalte, at frugtsaftentusia sten nede på hjørnet skulle presse hyldesaft, men gad ikke ribbe hyldebærrene af med en gaffel, puttede stilke og bær i saftpressen og drak herefter naturproduktet og blev meget syg, lå flere dage i sengen. Drik urteteer, spis krydderurter, lav snaps med dit og dat, er der nogen, der har undersøgt, hvad disse naturprodukter indeholder? Jeg er virkelig foruroliget over den frejdighed, hvormed man fortæller, at den og den urt blev brugt mod lungesygdomme, nyresten, mavekneb og barnløshed, da min bedstefar var barn, det er sandelig mange hundrede år siden. Den ene skriver af efter den anden, og derved bliver en lodret løgn ikke til sandhed. Er der nogen, der bruger bly som lægemiddel? Det er gjort i sin tid, feberen forlod patienten, da han døde. Nu kommer der noget om nitrit.

I et ugeblad heste jeg om en gartner i Nordsjælland, der ved hjælp af biodynamik var i stand til at dyrke salathoveder pa 2 kilo og agurker pa 1 meter. Det var i sand- bed imponerende. Men den gåde løstes lidt længere nede. Gartneren havde også hønseri, og hønsegødning er en kvælstofholdig NPK gødning, og når planterne far en god dosis hønsegødning, skal de nok vokse. Nitrat, nitrat, jeg mindes en Gartnertidende, hvor man kunne læse, at stærkt godet salat kunne ophobe nitrat under særlige forhold, og dette nitrat bliver til nitrit, når det passerer fordøjelseskanalen. Så velbekomme med denne hønsegødningssalat.

Her i denne kommune sætter folk haveaffald ud pa vejen pa en bestemt dag, og så bliver affaldet hentet af en stor lastbil, der kører det til en forbrændingsanstalt, der ved hjælp af olie forvandler haveaffaldet til slagger, som ingen vil have af frygt for, at det skal indeholde tunge metaller. Hvilket oliespild! Her fra haven er der kun en gang sat en pose affald ud pa vejen, det var småsten, der var samlet sammen i tidens løb, men nej, den blev ikke afhentet, det var ikke haveaffald. Men som havenisse ordnede jeg dette pa en meget fiks made. Jeg fik manipuleret stenene i lastbilmandens have, nej, hvor han gloede. Det er dog sjældent, jeg laver den slags numre, det var ikke en nisse værdig.

Som kompostnisse har jeg selvfølgelig megen sympati for biodynamikere men ved at læse i HAVEN nr. 10, bar jeg opdaget, at de mangler jordforbindelse og læser for meget i gamle skrifter. Kompostbunken skal dækkes med et håndtykt hag langt græs. Hvor får man det fra? Landmændene skal bruge megen strøelse. For 50 år siden blev denne have gødet med megen balm og få hestepærer, halmen ad kvælstoffet, og de dyrkede planter blev til dværge. Under frugttræerne skal der tre gange lægges langt græs i et 3 centimeter tykt lag. Det er ligegodt cirka 225 liter, to svingende fulde store børe. Hvor skal det komme fra i en almindelig have?

Så vidt jeg forstår, skal jorden godes med cirka 3 centimeter kompost, det er 30 liter kompost pa hver kvadratmeter. Og nu bliver det spændende.

I den have jeg bor, tilføres kompostbunken alt haveaffald, derunder afklip fra 200 kvadratmeter hæk, samt flere børe blade fra vejen, to sække med naboens nedfaldne æbler og gæt så engang, hvor meget kompostjord denne kompostbunke producerer i en sæson? Nøjagtig 320 liter råkompost i løst mål. Jeg lokkede ham der roder i haven til at måle det. jeg kompostnissen kontrollerede det nøje. Løst mål svarer til 160 liter fast mål, stadig med småpinde og lignende. Men jeg er ikke fedtet, lad os sige, der er produceret 200 liter kompost pa en sæson, altså 1 år. Hver kvadratmeter jord skal have 30 liter kompost, i denne have er vi altså i stand til at dyrke cirka 7 kvadratmeter biodynamisk! Jeg har ikke lært mængdelære, men det forekommer mig, at der mangler en mængde kompost, forend der opnås biodynamisk salighed i denne have.

Er det meningen kompostbunken skal tilføres køkkenaffald? Ikke tale om i min kompostbunke, det vil tiltrække rotter, vilde katte og ræve. Rotterne kan jeg ikke fordrage, og ræven har et godt øje til mig, en dag snød jeg Mikkel for en andesteg. Det er tilstrækkeligt at se ham i haven et par gange hver nat. Og det er for øvrigt forbudt at lægge køkkenaffald i kompostbunken.

Kompost er godt til lerede arealer, men hør nu her. Min havemand havde bestemt sig til at tiltrække en god portion efterårssalat; når frosten kom, skulle den dækkes med gias. Der blev sået salat sidst i juli, den blev plantet ud i et jordstykke beriget med kompost.

Salatplanterne blev græsset af gentagne gange, formodentlig af snegle eller bænkebidere.

Der er også en mængde ukrudtsfrø i kompostjord, det er svært at forstå, at udbringning af kompost kan mindske ukrudtsmængden i haven.

Og endelig: det lyder besnærende, at man kan tilføre jorden kvælstof ved at dyrke bælgplanter, men det er kun en minimal mængde, der tilføres jorden, de bruger selv en del af kvælstoffet. Hvis jorden er nogenlunde kvælstofholdig, øges kvælstofmængden ikke.

Haveprofessoren har her i bladet i september 1973 påvist, at al plantedyrkning efter de gældende naturlove er biodynamisk, eller sagt pa en anden måde: biodynamisk plantedyrkning foregår efter samme grundprincipper som enhver anden plantedyrkning. Selvom jeg nu er både omskolet og efteruddannet, har jeg været gårdnisse i flere hundrede år, og jeg kan forsikre, at bønderne har været tvungent til at arbejde hårdt for udkommet, men de var -- og er -- lige så kloge som andre mennesker, og hvis de kunne spare en masse arbejde ved at lade være med at pløje og harve, drysse lidt halm ud på marken, og derved få ukrudt og plagedyr med mere til at forsvinde, ja, så havde de også fundet ud af det. Tænk hvad vor tids bønder kunne spare af kunstgødning, olie, maskiner og meget mere. Og så kunne de andre pakke sig ind i halm og sidde og sulte. Nej, jeg tror på haveprofessoren, han kan underbygge sine udsagn med tal, men det lader til, at biodynamikerne kender ikke engang romertallene.

Men vi kan da være enige om, at kompostbunkernes antal må øges, og som havenisse med kompostbunker som speciale, kan jeg fortælle, at tørt haveaffald ikke nedbrydes, og at udtørring modvirkes ved at bunken dækkes med plastic, og bunken omsættes hurtigst, hvis den omstikkes med en måneds mellemrum i sommertiden, samtidig kan man give komposten en kande vand, hvis den synes tør, men lad være med at omstikke den om vinteren, jeg bor der sammen med pindsvin og skrubtudse, og vi er alle særdeles nyttige, og vi kan ikke lide, at fæ en greb igennem os. -- WFH tror, han har skrevet dette, men det har jeg, kompostnissen.