BESKÆRING AF
TRÆER OG PRYDBUSKE

AF
VILLY F. HANSEN
SERIE 229

LANDBRUGETS INFORMATIONSKONTOR


BESKÆRING AF TRÆER OG PRYDBUSKE.
Distriktsgartner Willy F. Hansen.

BESKÆRINGENS FORMÅL.

1. Ved forsøg med frugttræer blev fire ens grene skåret tilbage, således at de henholdsvis havde en længde på 150, 60, 30 og 15 cm. Genvækst og frugtsætning ses på den skematiske tegning.  Den samlede genvækst aftog med tiltagende beskæring.  Frugtsætningen aftog på tilsvarende måde.  Lignede forhold gælder for beskæring af prydbuske og prydtræer.  Formålet med beskæringen er at få en passende genvækst af unge grene, der kan bære rigeligt med blomster.  Des uden ønsker man ofte at begrænse vedplanternes størrelse, og at plantningen stadig skal være tæt, så den kan give læ.

Bornholmsk Røn
2. Det ubeskårne træ har artens karakteristiske vækst og er større end det beskårne. Se de gentagne gange beskårne træer i baggrunden.  Bornholmsk Røn.

DEN FEJLAGTIGE BESKÆRING.

Berberis Thunbergii
3. Berberis Thunbergii.  Ofte beskæres efter det, der kan kaldes hæksaksmetoden, d. v. a. der foretages tilfældige til-bageskæring-er, men med ensartet højde.  Væksten fornyes nok, men busken mister sit naturlige udseende.

Philadelphus

4. En gammel Philadelphus (pibeved) er blevet endnu tættere ved gentagne beskæringer ved hæksaksmetoden.

Deutzia

5. En forholdsvis ung Deutzia (stjernetop) er blevet beskåret efter hæksaksmetoden.  Der er overhovedet ingen begrundelse for at beskære en busk af denne alder.

Spirea Douglasii Viburnum Opulus (kvalkved) og Philadelphus

6. Spirea Douglasii Viburnum Opulus (kvalkved) og Philadelphus er formet ved årlige beskæringer med hæksaks.  Blomstringen er mistet, og buskene er blevet unaturligt ens.

7. Hvad sker der, når en gren gentagne gange skæreg tilbage?  Vinteren 1950 skæres en elmegren tilbage til 1. Den gaffeldeler sig i to grene, der i 1951 skæres ved 2. Grenen gaffeldeler sig atter og skæres i vinteren 1952 ved 3 o.s.v. Sådanne gentagne tilbageskæringer fremmer ikke vedplanternes naturlige vækstform.  Dette billede er meget vigtigt for forståelsen af, hvad der sker, når en gren skæres tilbage.  Planten forsøger at genoprette den mistede vedmasse, således at stærktvoksende trævækster giver den største genvækst.
 
 

DEN MEST ENKLE BESKÆRINGSMETODE: NEDSKÆRING TIL JORDEN. (FORYNGELSE).

Lonicera tatarica

8. Lonicera tatarica (tatarisk gedeblad) er her dels skåret helt ned til jorden og dels skåret af i ca.  1 m højde.  Det ses tydeligt, at fuldstændig nedskæring giver den pæneste busk.  Efter en passende udtynding vil den ligne en forholdsvis nyplantet busk.

Rosa rugosa

9. Rosa rugosa (rynket rose)       I år efter fuldstændig nedskæring.  Hybenresterne viser, at busken har blomstret.  De fleste busket-roser kan behandles  på tilsvarende måde.  Beskæringen kan også foretages efter blomstringen.

10. Cornus alba (hvid kornel) I år efter fuldstændig nedskæring.  Ved fuldstændig nedskæring bør friske småkviste ved jorden ikke fjernes.

Acer campestre

11. En 15-årig Acer campestre (naur) 2 år efter fuldstændig nedskæring.

syren

12. Men fuldstændig nedskæring kan ikke anvendes kritikløst.  En nedskåren syren gav sommeren efter nedskæringen et enkelt, mesterligt skud, som den følgende sommer kun gav skud i toppen, så man fik et halvstammet træ i stedet for en busk.  Det lange skud burde være studset den første sommer.


Konklusion: De fleste buske og træer giver god genvækst ved fuldstændig nedskæring.  Er skuddannelsen rigelig, må en passende udtynding foretages.  Birk og bøg er uvillige til at bryde, og det samme gælder for gamle træer i almindelighed.  Vedvækster, der kan formeres ved stiklinger, bryder i reglen villigt.

BESKÆRING VED UDTYNDING.
Beskæring ved udtynding er den mest anvendelige beskærings-metode.  Udtynding kan ske på to forskellige måder. 1. Udtynding ved afskæring af grene nær jorden (bundbeskæring) eller 2. Udtynding over en forgrening.

Euonymus europæus

13. Euonymus europæus (benved) er skåret over forgreninger, hvorved buskens størrelse er formindsket.  Genvæksten bliver ikke koste-agtig tæt, fordi sidegrenen tager en del af væksten.  Hvis der dannes for mange nye skud, bør de udtyndes.

Viburnum Opulus

14. Samme udtyndingsmetode - beskæring over forgrening er anvendt overfor en Viburnum Opulus.  Der er dannet en del gaffelforgreninger ligesom på billede 7. Overfor buske med stærkt forgrenet vækst er det derfor bedst samtidig at afskære grene nær jorden, altså bundbeskæring.  Så kommer der nye skud fra jorden, og disse kan danne grundlaget for en nedskæring fordelt over nogle år, hvorved planten i løbet af disse år fuldstændig fornyes.

Spirea van Houtte

15. I en Spirea van Houtte er ca. 2/3 af grenene afskåret ved jorden.  Der er god, ny bundvækst, og om et år eller to
kan de resterende gamle grene fjernes.

Weigela

16. I en Weigela (klokkebusk) er der det foregående år fjernet en del af de ældste grene - dem med frøstandene - ved
afskæring ved jorden.  Der er kommet god genvækst af nye, 
blomsterdygtige grene.

Symphoricarpos albus

17. Symphoricarpos albus (snebær) udtyndet ved, at 2/3 af grenene er afskåret ved jorden.

Konklusion: Beskæring ved udtynding er den beskæringsmåde, der er anvendelig i de fleste tilfælde.  Ved træer og ved buske med lidt træagtig karakter som f.eks. syren anvendes kun en nænsom udtynding, borttagning af krydsende og for tæt siddende grene.  Her ses bort fra begrebet "fuldstændig foryngelse".  Buske med udpræget genvækst ved jordskud (f.eks. enebær og Kerria) udtyndes, ved bundbeskæring. Bund-beskæring anvendes altid med fordel ved buske, der er forgrenede tæt nær jorden.  Ofte kan anvendes kombination af bundbeskæring og udtynding ved forgrening.
Beskæring foretages i reglen om vinteren, men ved forårs-blomstrende buske som Forsythia kan den finde sted umiddelbart efter blomstringen.
Visse arter har ligesom Vinranke meget tidlig saftstigning og bør derfor skæres før nytårstid.  Det gælder bl.a. Acer, Betula, Juglans, Pterocarya og en del Prunus.

BESKÆRING AF VEDPLANTER, DER BLOMSTRER PÅ DE SKUD, DER DANNES I LØBET AF SOMMEREN.
Til denne gruppe hører først og fremmest storblomstrede roser, men desuden bl.a. Buddleya, Ceanothus, Fuchsia, Hydrangea paniculata, Hypericum, Spirea Anthony Water, Spirea Douglasii, Sorbaria og Tamarix.  Flere af dem modner ikke altid skuddene, og derfor fryser de ofte tilbage.  Princippet for disse planters beskæringer, at der fjernes så meget gammelt træ, at der, ikke er grene, som er mere end 2-3 år gamle.  Det bemærkes dog, at beskæring ikke er


nødvendig for, at planterne skal blomstre.

18. En storblomstret rose før og efter beskæringen.  Det ses, at tyndt og gammelt træ er fjernet.  Til næste år vil det være rimeligt at afskære grenen t.h. ved a.

19. Buddleia t.v. er året før skåret af ca. 20 cm over jorden.  Der er kommet god genvækst, men oftest vil man foretrække at skære som vist t.h.
Planter i denne gruppe giver store blomster, hvis skuddene fra sidste sommer skæres stærkt tilbage.

BUSKETTERS PASNING.

20. I et busket er der ofte plantet flere buske og træer, end der er plads til senere.  Det er meget vigtigt, at de over-flødige træer ryddes eller fædes så tidligt som muligt.  Her er dannet "stangskov", fordi træerne har trykket hinanden i vejret.  Denne fejl gøres næsten altid.

21. Men underplantningen må også passes.  Er der til under-plantning anvendt småtræer som tjørn eller avnbøg, må de, få år efter plantningen studses i toppen, så væksten bliver udbredt.  Her er en tjørn beskåret, og væksten er blevet udbredt.

22. Avnbøg er holdt lave og brede ved årlige beskæringer af de opadvoksende skud.

23. Ved denne beskæring på avnbøg opnås desuden, at en stor del af løvet beholdes vinteren over.  Tilsvarende forhold gælder endnu mere udpræget for bøg og eg.

Konklusion.
Ved pasning af busketter er det vigtigt, at udtyndinger og rydninger foretages rettidigt.  Visse buske, f.eks. med stærkt marvfyldte grene som Philadelphus og Deutzia o.l. er uvillige til at give god genvækst, når de bliver for gamle. De må da ryddes, og nye buske plantes. Nyplantning af buske hører i øvrigt med til vedligeholdelsen af et busket. De gravede plantehuller bør være store, så de omgivende, ældre buske og træer ikke hæmmer deres vækst de første år; deres rødder vil så stjæle næringen fra de unge buske. Ny-plantninger bør passes med væde de første år. Passende kvælstoftilførsel vil også hjælpe de unge buske.

HÆKKES BESKÆRING.
Ofte rejses spørgsmålet: Skal en ny plantet tjørnehæk beskæres straks ved plantningen?

24. Hæk plantet af gode omskolede tjørneplanter, beskåret ret stærkt ved plantningen, er her fotograferet efter en sommers forløb. Genvæksten har kun været ringe. En nyplantet tjørnehæk nedskæres ikke efter plantningen. Sætter den godt med skud i løbet af sommeren, har den jo busket sig, og der er ingen grund til at nedskære den. Er nydannelsen af skud ringe, vil en nedskæring 10-15 cm over jorden stimulere væksten. efter en sommers vækst

25. En 4-5 m høj, gammel tjørnehæk blev skåret ned tæt over jorden. Det ses, at forgreningerne er blevet størst, hvor der er skåret ret nær jorden. Men hvis de nye skud efter den første sommers vækst var blevet studset i forskellig højde, var hækken blevet tættere forneden.

ENKELTTRÆER, VEJTRÆER.
Skal træer skæres tilbage 'ved plantningen?. Ganske unge træer vil oftest vokse villigt til efter plantningen, så de danner en naturlig krone blot ved en retledende udtynding. Lidt større træer, f.eks. det, der kaldes omplantede sóliteertræer, vil ofte kun sætte få skud den første sommer, og der kan gå adskillige år, inden væksten kommer i gang. Sådanne træer behandles som frugttræer. Er sommeren gået uden god tilvækst, skæres ca. 2/3 af lede-grenene af. Senere udtyndes.

26. Dette billede fortæller meget om vejtræernes trange voksevilkår. Elmene er hvert år blevet skåret tilbage. Da der kun enkelte steder er kantsten, er træerne ofte blevet på-kørt. Det forreste træ er blevet gnavet af en hest. (krigsår)

27. Lind plantet i 1950 og fotograferet i 1955. Efter den første sommers vækst blev ca. 2/3 af ledegrenene*) skåret af og senere foretoges nænsomme udtyndinger ved forgreninger.
*) længden

28. T.v. Høreholm-elm plantet 1943 og fotograferet 1947. Ubeskåret. Der er kun kommet lidt, nyvækst forneden. T.h. samme træ fotograferet 1949. Nyvæksten har endelig efter 6 års forløb bredt sig til hele træet.

29. Hørsholm-elmen plantet samme sted som træet på billede 28. Fotograferet 1947. Træet blev skåret tilbage et år efter plantningen og senere udtyndet let. T.h. ses træet fotograferet 1949. En let udtynding nu ønskelig.

30. Ved træernes pleje skal det iagttages, at de tiltrækkes med en nogenlunde gennemgående stamme, da sådanne træer er de stærkeste. Tvejer (forgreninger, der er lige svære) udgør et svagt sted. Den ene del af tvejen brækker let af i storm. Det er sket her ved en valnød.

TILBAGESKÆRING OG FORYNGELSE AF TRÆER. Undertiden bliver træer så store og gamle, at det er ønskeligt, at de skæres tilbage (forynges).

31. Det er dog ikke alle træer, der ynder at blive skåret tilbage. Det gælder f.eks. birk og bøg.

32. En gammel hængepil var blevet tør i toppen. Hovedgrenene blev forkortet med ca. halvdelen. Efter 2 års forløb bør de nye skud udtyndes, så, de danner en naturlig forlængelse af de gamle grene. Ved tilbageskæringen bør man forsøge at skære over en grenvinkel, så sidegrenen enten kan danne en fortsættelse af grenen, eller i hvert fald kan tage noget af væksten.

33. Disse 80-90-årige hvidpile fik stadig mange tørre grene i toppen. De trængte til foryngelse, og derfor blev en tredjedel til halvdelen af kronen skåret . af. Tilbageskæringen skete så vidt muligt over en forgrening, således at træerne stadig har en dekorativ virkning. Fotograferet en sommer efter tilbageskæringen.

34. Lindealleerne i "Kongens Have" var blevet faretruende høje. Halvdelen af kronen blev skåret af, sidegrenene blev bevaret, således at de, tog noget af nyvæksten.

35. Parklind ved Gentofte Sø. De slanke stammer er sandsynligvis fremkommet ved, at træerne som halvgamle er skåret ned til den oprindelige kronhøjde, og de nye skud har da presset hinanden tilvejrs.

36. Ved tilbageskæring er det vigtigt, at de nye skud ud-tyndes, så de fortsætter de gamle ledegrenes vækst. Det er gjort på elmen til venstre, men ikke til højre.

37. Tilbageskæring af et træ skal ikke overdrives så stærkt, at kun stammen står tilbage. Her er en parklind, kronraget i 1944 og fotograferet i 1949. . Stærk udtynding kan dog end nu redde træet.
 

AFSKÆRING AF STØRRE GRENE.

38. Større grene afskæres ikke på en så ligegyldig måde. Gartnerne kalder grenstumperne for hatteknager.

39. Resultatet vil da i løbet af nogle år blive, som det ses på billedet. Hatteknagen udtørres og rådner langsomt, alt imens barken forsøger at vokse ud om grenstumpen.

40. Grenen afsaves således: Først underskæres grenen ved snit 1. Derefter skæres i 2 og endelig foretages glatsnit ved 3. Undlades snit 1 risikeres, at grenen flækker en bark strimmel af stammen.

41 I midten ses skematisk, hvorledes kallusvulsten ruller ud over såret. T.v. ses såret 8-10 år efter, at grenen er skåret af. T.h. saftstrømmen tvinges udenom. såret og er tættest på sårets sider. Barktilvæksten er derfor størst her. .

42. T.v.: Afskæres grenen ikke glat med stammen, kan der opstå en lomme, der samler stående væde, der vil give råddenskab. T.h.: Tilbageskæring over en gren bør ske med et skråsnit. Snittet må dog ikke i noget tilfælde være vandret, da der så kan samles væde.

43. For ca. 20 år siden var stammens tykkelse som vist ved x. Her blev en gren afskåret, den overvoksedes i løbet af 3-4 år. Det lyse ved er kerneved. Det mørke er splinten, der leder vand og næringssalte op til bladene.

44. Undertiden er det ønskeligt at afstive store grene med barduner. Det må ikke gøres ved, at der lægges en jernring eller wire omkring stammen. Ringen vil snart snære, der dannes en svulst over ringen. Øjebolte må sættes gennem gren og stamme, øjerne forbindes med wire eller kæde.

45. opstår hulheder i træer som følge af tidligere tiders forsømmelighed, forsøger man ofte at udbedre skaden ved plombering, d. v. s. hullet udfyldes med cement, men cement og ved arbejder uens, så der vil atter trænge væde ind. Her er plomben brudt, fordi cementen er lagt ud over en del af kallussvulsten, og ved træets vækst trykker barken cementen itu, og væden kan atter komme ind til veddet. Oftest er det langt bedre at holde hulheden åben, efter at der er foretaget en fuldstændig udrensning af råddent ved, og derpå udføre en grundig desinficering med kultjære eller cuprinol. Ved barkranden anvendes bedst maling. Denne behandling gentages med års mellemrum. Samles stående væde i hulheden,. bør den bortledes ved, at der bores et hul ind til hulhedens laveste punkt.

46 og 47 klarer sig egentlig bedst uden nogen tekst. Billederne viser, at en kunstner i få streger klart kan udtrykke, hvad vi andre vanskeligt kan få sagt med mange ord og billeder. Tegningerne er en repetition af de foregående billeder, thi her ses forskellige grader af udtynding, tilbageskæring, foryngelse, kapning og fuldstændig nedskæring.