Havens Blomsterløg

samlet af

Distriktsgartner Willy F. Hansen


  Med dette begreb betegnes en stor del af havens mest yndede blomsterplanter. Løgvæksterne er stauder, d. v. s. flerårige, urteagtige planter. De fleste stauder overvintrer ved en jordstængel. Hos løgene er jordstænglen blevet til en løgkage, hvorpå de næringsopsamlende løgskæl sidder. Ved nogle af løg skællenes basis sidder knopper, der før eller senere danner nye løg. herved formerer de sig, foruden at de kan formeres ved frø.

  Ved knoldvækster er jordstænglen svulmet op til en knold, der har knopper, som så senere danner nye knolde til erstatning for den gamle knold. Undertiden dannes knoldyngel, d. v. s. småknolde, der dannes rundt om den gamle knold. Det kendes bedst fra det slemme ukrudt, der hedder vorterod. For nemheds skyld vil der i denne billedfortegnelse ikke blive taget hensyn til, om de forskellige vækster er løg- eller knoldvækster.

  Løgvæksterne har det fælles, at de fleste kommer frem om foråret, det har sin naturlige forklaring i, at flertallet er hjemmehørende i et steppeklima, hvor planterne spirer frem ved vintervæden; de må skynde sig at vokse, for i den svidende tørre sommer, der følger efter, går al vegetation til hvile. Men løgene har næring i deres løgskæl til næste års hastige vækst, og da løgenes blade er fremme inden løvspring, vil en del af dem have endt deres livscyklus, når buske og træer har fået blade, og derfor vil en del løgvækster trives udmærket under træer og buske.

  I almindelighed kan det siges, at løgvæksterne kan optages og deles og omplantes fra det tidspunkt, hvor toppen er vissen eller omtrent vissen, til den tid, hvor den nye vækst begynder i september. Mange af de mindre løgvækster er vanskelige at finde, når toppen er helt væk, så derfor er det lettere at omplante dem, lige inden toppen visner. løgene tørres nogle dage i skygge, deles, sorteres, således at de dårlige og gamle løg bortkastes (brændes), og så er det i reglen bedst at plante løgene snarest. Det gælder især småløg; de vil nem lig ofte tørre stærkt ud i løbet af sommeren. Større løg som tulipaner og narcisser kan opbevares tørt og køligt sommeren igennem og så lægges i september. Der er dog ikke noget i vejen for, at også disse løg kan lægges straks, efter at de er delt. Hvis man ønsker at bevare og formere disse løg, vil det være passende at tage dem op hvert tredje år. 

  Nu har vi været igennem forårets rigdom af blomstrende løgvækster, men sommeren, eftersommeren og efteråret har også sine løgblomster, ja man kan næsten sige, at sommerens liljer er skønnere end nogen anden løgvækst.

  Liljer anses for vanskelige og sarte. De er snarere lunefulde på den måde, at de nogle steder vokser som ukrudt, mens de andre steder ikke vil trives, selvom der kæles for dem.

  Liljer holder af en humusholdig, bekvem jord uden højt kalkindhold og ej heller for næringsrig, og så skal jorden værre fugtig om sommeren og allerhelst tør om vinteren. Det sidste er ikke nemt at opnå. I modsætning til de fleste forårsløg, der jo hviler om sommeren og danner rødder i løbet af vinteren, har liljerne voksetid om sommeren og hviletid om vinteren.

  Liljerne holder af sol - eventuelt ganske let skygge, men selve jordbunden om liljerne skal gerne være lidt kølig, og dette kan opnås, ved at der dannes lave, jorddækkende buske om liljerne, f.eks. Cotoneaster horizontalis eller Lonicera pileata. Delt gælder især liljer, hvor nederste del af stængelen er uden blade. Disse er vant til at vokse i græs eller småkrat i deres hjemegn.

  Liljer anvendes i staudebede, i stenbede og mellem lave buske, ved rhododendron-grupper o.l. Liljerne formeres ved deling, der foretages i det tidlige efterår eller meget tidligt om foråret. De kan formeres ved frø, der sås på beskyttet sted og i løbet af et par år vil løgene blomstre. Endelig er der en del liljer, der har bulbiller d. v. s. yngleløg i bladhjørnerne. De "sår" sig selv eller plantes på passende sted. Liljer holder af at stå uomplantet nogle år. Liljeløgene bør ikke plantes for højt, da roddannelsen fra stænglen bidrager meget til plantens ernæring. løgenes sundhed bevares, hvis løget ved lægningen emballeres i grus.
 
 
1.  Eranthis hiemalis, vinterblomme, fot. 15. marts 1955, er årets første blomst, selv om den er hårdt trængt af vintergæk. Vinterblomme tåler utroligt i retning af skiftende frost og sne. De første eranthisblomster var fremme den 1. febr. i 1955; der kom lange sneperioder, og den 10. april var der stadig eranthisblomster at finde. Anvendes i plæner og busketter. Formeres bedst ved frø.
2. Galanthus nivalis, vintergæk, fot. 15. marts. Vintergæk kan godt være i blomst under sneen.
Formerer sig i reglen kun ved sideløg, står derfor oftest i tætte klynger; deles disse hvert 3-4 år, fås hurtigt en stor bestand.
3. Iris reticulata, våriris, fot. 2. april, er en lille spinkel iris, der har små tilspidsede løg. Den skal have fred og plantes derfor bedst på stenbed. Formeres ved deling, når klyngerne er blevet store og tætte. 
De samme vintergækker som på billede 2 er nu den 3. april blevet store og har åbnet sig helt. Læg mærke til, at det gamle løv har fået lov at ligge på jorden vinteren over. Det luner og danner muld.
5. Eranthis har nu den 3. april også åbnet sig helt, så blomsterne danner et sammenhængende tæppe. Hver gang blomsten åbner og lukker sig, sker det ved, at kronbladene vokser på henholdsvis inder- og yder-side, og derfor bliver blomsterne større og større, efterhånden som foråret skrider frem.
6. Vi ser lidt nærmere på blomster og planter. Der ses blade af forskellig størrelse; de stammer fra knolde af forskellig alder. Til højre ses enkelte frøplanters kimblade. En undersøgelse i november viste, at eranthisfrøene allerede da havde udsendt en flere centimeter lang kimrod. Derfor skal eranthisfrø sås tidligt på året.
7. Leucojum vernum, Dorothealilje, fot. 10. april, minder om vintergæk, og den trives også under tilsvarende forhold. Men det er, som om den er mere fornem, den deler sig ikke så villigt. Dorothealilje skelnes fra vintergæk ved den grønne negl på kronbladenes spids. Anvendes i plæner, under buske og træer og på stenbede. Formeres ved deling.
8. Crocus aureus, gul krokus og Crocus vernus, vårkrokus fot. 12. april. På særlig lune steder har gule krokus længe været fremme, men nu blomstrer de alle steder. De gule krokus lyser festligt op, men man skal også have de blå og stribede sorter. Purpurea grandiflora og King of blues er blå. Gule krokus efterstræbes af spurve, de kan holdes borte ved, at der udspændes sorte sytråde over blomsterne. Krokus holder af muldet, ikke for tør jord. Anvendes i græs, under let skyggende træer og i bede. Formeres ved deling, er undertiden selvsående.
9. Chinodoxa lucilliae, snepryd, fot. 13. april, er nu ved at åbne sine blomster. Anvendes i plæner, under træer og i udkanten af busketter.
10. Chinodoxa luciliae har fuldt åbne blomster 3 dage senere den 16. april . Så stærkt går det nu med forårsløgene. Øverst til højre ses de frembrydende blomster af Scilla sibirica, de er mere mørkeblå end Chinodoxa. Chinodoxa formerer sig villigt ved yngelløg og er villigt selvsående.
11. Hvide krokus og enkelte russiske skilla under store træer fot, 16. april. Mont Blanc og King of the Whites er gode hvide sorter. Husk: Når løg ligger i plæne , må græsset ikke slås, førend løgtoppen er visnet.
12. Scilla sibirica, russisk skilla, fot. 23. april, skelnes fra Chinodoxa ved, at den er mørkere blå, ensfarvet og lidt senere på færde. Da russisk scilla er nøjsom og skygge tålende, kan den anvendes i ikke altfor tætte busketter, under træer og i plæner. Den formerer sig villigt og rigeligt ved småløg og selvsåning.
13. Tulipa kaufmannianan, fot. 31. april, er den tidligste tulipan. Den formerer sig langsomt ved sideløg og danner derved smukke klynger. Da den skal have fred, anvendes den bedst på stenbede.
14. Narcissus pseudonarcissus minor, trompetnarcis, fot. 31. april, er en lille spinkel narcis, der er ophavet til de storblomstrede påskeliljer. Dyrkes på stenbed og formeres ved deling. Af andre små narcisser til stenbed kan nævnes W. P. Milner og Narcissus triandus alnus.
15. Hyacinthus orientalis, hyacint, fot. 5. maj, anvendes ikke så meget i haverne, fordi løgene er temmelig dyre, hvis man planter løg af 1. sortering. De såkaldte miniaturehyacinter er betydeligt billigere, men giver rigtig pæne blomster. Anvendes i græs og i bede. Formerer sig meget langsomt ved sideløg.
16. Tulipa clusiana, fot. 8. maj, er en af de smukkeste botaniske tulipaner. Den danner udløbere, i hvis spidser nye løg dannes. Er lidt sart og plantes derfor på stenbed. Formeres ved deling.

Narcisser er en fællesbetegnelse for påskeliljer, pinseliljer, tazetter og krydsninger mellem disse, de ynder en dybtmuldet jord, der er næringsholdig, ikke tørrer ud, og som ikke er altfor solstegt. En del hybrider er følsomme for streng frost, bør derfor dækkes med sphagnum eller løv. De nye løg sidder fast på det gamle løg og fradeles kun, hvis de går let af. Den nye rodvækst begynder i sensommeren, derfor lægges narcieløg tidligt.
17. Tofarvet trornpetnarcis (påskelilje) - Oliver Gromwell. Fot. 6. maj i plæne under træer.
18. Trornpetnarcisser - påskeliljer - Oliver Cromwell og King Alfred i grupper i plæne. Fot. 11. maj i Øregårdsparken i Hellerup.
19. Nærbillede af forskellige narciahybrider: Øverst til venstre: Barrinarcis Mrs. Barclay, til højre: Leedsinarcis White Queen, en krydsning, der står pinselilje nær. Nederst til venstre: Narcissus pseudonarcissus Rembrandt, påskeliljetype. Nederst til højre: Narcissus incomparabilis Mimose, en krydsning mellem påske og pinselilje. "Trompeten" er blevet til en bred skål.
20. Andre narcistyper. Øverst til venstre Narciasus incomparabilis Flower Record, også en krydsning mellem påske- og pinselilje. Øverst til højre: Narciasus poeticus Actea, en storblomstret pinselilje. Nederst til venstre: Narcisussus poetaz Geranium, en krydsning mellem pinselilje og tazet. Nederst til højre: Narciasus poeticus ornatus, en gammel pinseliljesort, der ikke er nær så storblomstret som Actea lige ovenover.
21. Muscari botryoides, perlehyacint, fot. 11. marts.
Farve og form er yderst tiltalende, planten er nøjsom og deler sig villigt og rigeligt, men alligevel anvendes perlehyacint kun lidt. Grunden er sikkert, at det græslignende løv visner sent og atter kommer frem sidst på sommeren. Da løvet er græslignende, skal den anvendes i plæner. Kan anvendes til kant og i bede. Formeres ved deling, når løvet er vissent.
22. Scilla italica, italiensk skilla, fot. 11.maj, er en nøjsom blomsterrig, men kortblomstrende skilla. Anvendes i udkanten af busketter, som kant og i staudebede. Formeres ved deling.
23. Erythronium revolutum album, kalifornisk hundetand, fot. 11.maj. Hundetand er en skovbundsplante og foretrækker humusholdig jord med let skygge. Plantes beds på stenbed, hvor den danner smukke klynger, når den får lov til at stå i fred. Ægte hundetand, Erythronium dens canis, har rødviolette blomster, er mere hårdfør end ovennævnte.
24. Fritillaria imperialis, kejserkrone, fot. 14. maj, virker ualmindelig frodig, når den bryder op af jorden, og når den i midten af maj står meterhøj. Tåler en del skygge; det ret store løg plantes i en dybde af 20 - 25 cm. Anvendes i forgrunden af busketter og i baggrunden af staudebede, hvor de øvrige stauder senere vil dække den visnende kejserkronetop. Formeres ved deling.
25. Ornithogalum nutans, nikkende fuglemælk, fot. 19. maj, er en af de få løgvækster, hvorom man kan sige, at den virker lidt ukrudtsagtig. Den danner så store mængder yngelløg, at planterne røver lys og næring fra hinanden, så blomstringen svækkes. Derfor må løgene jævnlig omplantes, således at kun de største løg lægges. Tåler stærk skygge, men kræver lys for at blomstre. Anvendes i forgrunden af busketter og på større plæner. Smuk og holdbar til afskæring.
26. Fritillaria meleagris, vibeæg, fot. 21. maj, er sin nære slægtning kejserkronens modsætning: den er fin og spinkel. Den fås i forskellige farver. Plantes bedst på stenbed o.l. Ynder muldet jord og formeres ved deling.

Tulipaner. Maj er tulipanernes måned. I almindelighed kan det siges, at tulipaner ynder næringsholdig, porøs, let kalkholdig jord. Tulipanløget er enårigt, d.v.a. løget, der blomstrer, forsvinder og afløses af et eller flere nye løg, hvoraf nogle er blomstringsdygtige.

Derfor tager løgdyrkerne løgene op hvert år og sorterer de største fra. I haven bruges det i reglen at lade løgene ligge ca. 3 år, så graves de op og de bedste sorteres fra og lægges igen. løg, der er mere end 3 cm i diameter, er oftest blomstringsdygtige. ønskes en sort formeret stærkt, deles den hvert år.

Der findes en del forskellige tulipantyper med varierende blomstringstid, farve og højde.
De vigtigste typer er:

  1. Tidlige tulipaner, til denne type hører f.eks. juletulipanerne.
  2. Dobbelte, tidlige tulipaner.
  3. Dobbelte, sene tulipaner.
  4. Triumf tulipaner, der er , en krydsning mellem Darwintulipaner og tidligere tulipaner.
  5. Darwintulipaner.
  6. Breedertulipaner, der er lidt senere end Darwintulipaner og har mere matte, violette og bronceagtige farver.
  7. Liljeblomstrede tulipaner, der har udadbøjede kronblade, meget elegante.
  8. Gottagetulipaner eller enkelte, sildige tulipaner.
  9. Botaniske tulipaner.

  10. Og så er der Papegøje og Rembrandttulipaner, men de er ikke smukke og er faktisk tulipaner smittet med en virussygdom denne virussygdom kan ved bladlus overføres til andre tulipaner,
    4, 5, 6 og 8 er alle høje, 60 - 70 cm, og en del af typerne er vanskelige at skelne fra hinanden.
27. Enkelt, tidlig tulipan Couleur Cardinal, fot. 21. maj.
28. Dobbelt, tidlig tulipan T.M. Willemsoord, fot. 21. maj.
29. Tulipa fosteriana Cantate, fot. 22. maj, er en krydsning mellem Darwin og T. fosteriana , blomstrer før Darwin. Har store blomster og strålende farver.
30. Tulipa retroflexa, fot. 23. maj, er en let og graciøs botanisk tulipan, der har givet blod til de smukke:
31. Liljeblomstrede tulipaner, fot. 30. maj, der her er plantet i græs. Da græs når at blive ret højt i slutningen af maj, bør græsset mellem tulipanerne klippes med en saks, så kan man bedre se tulipanerne, og græsset stjæler ikke næring fra dem. Tulipaner i græs bør gødes ekstra, f. eks. med et par kg Nitrophoska ved vinterens slutning. ,
32. Tulipa linifolia, fot. 23 maj er en graciøs botanisk tulipan.
33. Triumftulipanen Balmoral, fot. 24. maj, plantet i en tæt klynge i et bed i græsset.
34. Forskellige sene tulipaner plantet i bed i en af de 17 små haver i Haveselskabets Have, fot. 9. juni 1955. Forrest ses Cottagetulipanen, Smiling Queen. De øvrige er Darwin-tulipaner. I baggrunden: til venstre Scarlet Leader og til højre Bartigon. Den hvide er Blanka og den gule er Sunkist.

Tulipaner anvendes i bede, i græs og i staudebede. Anvendes tulipaner i bede, hvor de skal afløses af andre planter, indslås de optagne løg i jord på et skygget sted, så de nye løg kan vokse så store som muligt. Frøet pilles af. De største løg vil da kunne anvendes igen, de små kan videre kultiveres på bede. Om tulipaner i græs se under billede 31.

35. Scilla hispanica, spansk skilla, fot. 30. maj, er en af de største og senest blomstrende skilla, den kaldes også Scilla campanulata. Den er overordentlig nøjsom med hensyn til jord, tåler sol og skygge. Anvendes i udkanten af busketter, under træer og i stauderabatter. Fortrinlig til afskæring. Formeres ved deling.
36. Først nu den 4. juni er eranthisfrøet modent. Det indsamles, ved at hele frøstanden afplukkes. Det tørres og renses lidt og udsås snarest i en mængde af 1 - 2 g pr. m2. Ved tidlig såning er det ikke nødvendigt at dække frøet, det finder selv ned i jorden. Men en let nedhakning skader ikke. På det sted, hvor billedet er taget, plejer eranthisfrøet at modne 8 - 9 dage før.
  Foråret 1955 var sent og køligt, og det har afspejlet sig i løgenes blomstringstid. Omkring 1. maj var vegetationen omtrent 14 dage forsinket.
37. Allium karataviense, fot. 4. juni, er en egenartet turkestansk slægtning til køkkenhavens purløg. Anvendes på stenbed. Formeres ved frø, der udsås på et beskyt tet sted efter modningen, løgene vil da blomstre i løbet af 2 - 3 år.
38. Allium stipitatum har en 60 - 70 cm høj blomsterstængel med en meget stor og dekorativ blomsterstand, der om muligt bliver smukkere, medens frøet modner. Formeres ved deling eller frø.

Der findes talrige andre alliumarter, som også har dyrkningsværdi.

39. Lilium bulbiferum, brandlilje, fot. 10. juli, bliver 70 - 100 cm høj. Den er villig og hårdfør.
Lilium croceum, safranlilje og Lilium dav-uricum er begge nære slægtninge, til brandlilje, derfor forveksles og sammenblandes disse tre ofte. Liliurn bulbiferum lægges i en dybde af 10 cm, og den formeres let ved bulbiller.
40. Lilium hansoni, vokslilje, fot. 10. juli, bliver 100 til 150 cm høj. Ynder let skygge. Læggedybde 15 - 20 cm.
41. Lilium martagon, kranslilje, fot. 17. juli, bliver 90 - 130 cm høj. Læggedybde 10 cm.
42. Lilium candidum, madonnalilje, fot. 18. juli, ynder

kalkholdig, mager jord, holder slet ikke af stiv lerjord. løget må kun dækkes af et par cm jord. En kort tid efter afblomstringen sætter den nye blade nede ved jorden, så derfor omplantes den bedst august.

43. Lilium pardalinum, panterlilje, fot. 26. juli, bliver godt 100 cm høj. Den er robust, tåler svær jord og ynder fugtighed i sommertiden. Læggedybde 20 - 30 cm.
44. Golchicum speciosum, høsttidløs eller nøgne jomfruer, fot. 22. septbr. , blomstrer uden løv, dette kommer frem i det tidlige forår og visner i forsommeren. løget kan blomstre uden jord. Anvendes i udkanten af ikke for tætte busketter, på stenbede o. l. Formeres ved deling. løgene er giftige.
45. Galtonia candicans, sommerhyacint, fot. 23. septbr. , bliver meterhøj, er ikke hårdfør og optages derfor i reglen om efteråret. Blomstrer i juli-august og på skyggede steder i september. Anvendes i stauderabatter o. I. Formeres ved løgyngel.
46. Forskellige løgs læggedybde, fot. 2. oktbr. Til venstre "over jorden" eranthisfrø og 1-, 2- og 3- årige eranthisknolde. 
Fra venstre ved 5-cm linien: eranthis, vintergæk, Muscari og Lilium candidum
Ved 10-cm linien: russisk skilla, tulipan, krokus og tidløs. 
Ved 15-cm linien: påskelilje. Nederst: kejserkrone og Lilium henryi. Lilium henryi har på det hidtidige plantested været plantet for højt, så der er ikke dannet mange rødder op ad stænglen. Bemærk, at rodvæksten er begyndt på en del af løgene.
47. Crocus zonatus, høstkrokus, fot. 5. oktbr. , blomstrer ligesom tidløs uden blade, de kommer om foråret.
Høstkrokus skelnes fra tidløs ved at krokus har 1 griffel, medens tidløs har 3 grifler. Formeres villigt ved frø. Anvendes under træer, i åbne busketter o. l.

De fleste løgvækster trives bedst i ukrudtsfri, sandet lermuld med neutral reaktion og uden stående fugtighed. Det er godt, jorden er næringsholdig, men den må ikke være nygødet med staldgødning. Trænger jorden til næring, kan den gødes med ca. 2 kg Nitrophoska pr. 100 m2.

  Læggedybden retter sig efter løgets størrelse. Reglen, at der skal være ca. 3 gange så meget jord over løgets spids, som løget er højt, er en god rettesnor. Jorden bør være løsnet, så de nye rødder har bekvem jord at arbejde i, og når jorden er løs, kan småløg godt lægges ved hjælp af en pind.

  Efter lægningen vil en sphagnumdækning beskytte løgene mod kulde om vinteren og mod udtørring om foråret. Mindre hårdføre arter kan desuden beskyttes med lidt granris.

  løgvæksterne kan anvendes under buske o.l., i plæner, i stauderabatter, i udplantningsbede og i stenbede. Anvendes løgvækster i plæner, må græsset ikke slås, førend løgtoppen er visnet. Skal løg i udplantningsbede give plads for andre planter, optages de, når blomsterne er afblomstrede, indslås i jord på et letskygget sted, og så vil løgene kunne blomstre rigtig pænt det følgende år. Ved lægning af løg i plæne, busket e.l. , må løgene ikke lægges med regelmæssig afstand, det ser unaturligt ud. Skal man f. eks. lægge nogle krokus i en plæne, tegnes en uregelmæssig søstjerne i græsset, og løgene lægges derefter tæt i stjernens "centrum", og ude i armene lægges de med større og større afstand. På steder, hvor løgvæksterne ikke afløses af anden vegetation, kan det være kedeligt at se på den bare jord sommeren igennem. Tillader lysforholdene det, kan her plantes Hosta (Funkia), i forskellige sorter. Funkia har sent løvspring og vil kunne dække jorden uden at genere løgplanternes vækst. Småløg plantes med 6 - 10 cm afstand, og større løg som tulipaner og narcisser plantes med 15 - 25 cm afstand. Ved tulipaner lønner det sig at afknibe de visnede blomster, så al næringen kan gå til de nye løg.