Gartner-Tidende, 65. årgang * onsdag den 7. december 1949 * nr. 49, side 527-530

Legepladsproblemer

  I mange byer indrettes legepladser enten af kommunerne eller af ejendomsselskaberne.  Nogle steder kan de offentlige myndigheder i henhold til byggevedtægterne kræve anlagt legepladser ved boliger af en vis størelse.
 
  Disse legepladser indrettes, for at børnene skal have andre steder at opholde sig end på gaderne, og at børnene skal have legemuligheder, er man så nogenlunde enige om, ja man kan vist sige, at man efterhånden erkender, at leg er ligeså nødvendig for børn som mad, drikke og øvrige pasning.
 
  Disse legepladser fremtræder efterhånden i en vis, standardform og med visse redskaber.  Det må nævnes, at kommunelærer Hans Dragehjelm med stor energi har agiteret for oprettelsen af legepladser ved at udgive småbøger om standardlegepladser o. l.
 
  Den almindelige legeplads fremkommer ved, at man tager et asfalteret areal, forsyner det med hegn, sand bassin, gynger, vipper, karrusel og kravleredskaber af forskellig konstruktion, og så synes man, at børnene har en fin og god legeplads.  Men har de det?
 
  Hvis man,prøver at skue tilbage til barndommen og tænker på de legemuligheder, vi havde, ja så må man sige, at vi havde ingen legeplads, men vi havde plads til at lege overalt, hvorhen vi vendte os.
 
  Der var stranden med fiskerne og bådene.  Havde man ikke selv båd, var der næsten altid sejllejlighed at få.  Og kunne man ikke komme ud at sejle, gjorde det ikke noget.  På høfderne, som vi kaldte vaser, kunne man fiske ålekvabber, ulke og krabber.  Der var også en gammel, cyklebane der henlå som ingenmands land, med faldefærdige skure og andet godt.  »Slottet«s gamle have var vel ikke så flot, som den er nu, men vi fik stor fangst, når vi dugvåde aftener var ude med den osende blændlygte for at sanke regnormé til ålefangst.  I badehotellets store have huggede vi »skovkraber«, der var uspiselige, når de var rå, men som i stegt til stand blev nydt i de fordækte jordhuler; nydelsen forhøjedes ved rygning på spanskrør og Motor-cigaretter.
Og der var de store skove, hvor stifinder og hans følgesvende kæmpede med mohikanerne.  Hos småhåndværkerne gik vi ud og ind, tiggede materialer og lånte værktøj.  I vognmandens stalde var der lunhed om vinteren, på hans labyrintagtige lofter var der mange mærkelige ting og megen mystik i de skumle kroge.  Vore legernuligheder var mangfoldige og kunne nære vor fantasi og virketrang i rigt mål.
  Og vender vi tilbage til standardlegepladsen, ser vi, det er en fattig afglans, af vore pladser at lege på.  Stranden er i bedste fald blevet til et soppebassin, byggegrunden, hvor vi gravede jordhuler, er blevet til sandkassen, de store popler, vi klatrede i, er blevet til et klatrebur.  Gynge, vippe og karrusel er jo meget gode ting, men de er jo kun lidt underholdning; men hvor er de skabende legemuligheder andre steder at finde end i sandbassinet?
 
  i de sidste 20 år er der i en by som København anlagt mange legepladser, men alligevel var legeforholdene langt bedre for børnene for 20 år siden, end de er nu, i hvert fald når man ser bort fra centrum.  Det lyder som noget forfærdeligt vrøvl, men man må jo huske, at store friarealer, byggegrunde o. l. er blevet bebygget, og disse arealer blev flittigt brugt, til leg, boldspil o. l.  Selvfølgelig er der en, del steder, især i byens udkanter, hvor der er virkelig gode legemuligheder, grønne arealler med træer og vand, men en del af disse grønne områder ligger ikke i så nær tilknytning til tætbyggede boligkvarterer som ønskeligt.  At legeforholdene er utilfredsstillende er erkendt af mange forældre, pædagoger, byplanlæggede og, andre, der har tilknytning til børns beskæftigelse.  Hvis man på en legeplads af standardtypen undersøger, hvilke redskaber børn benytter, findes følgende (den valgte legeplads adskilte sig dog fra standardlegepladsen ved, at der fandtes en legepladsleder, der dels havde en del legesager til udån og dels beskæftigede sig med børnene):
 Antal
børn
%
Sandbassin . . . . .44237
Legetøj o. l. udlånt . 43436
Karrusel . . .  83 7
Vipper . . . . . . 61 5
Gynger . . . . . .  60 5
Kravlebur . . . 53 4,4
Kravlebur af stammer 28 2,4
Springsten (bukke) . . 16 1,3
Kolbøttestænger . .  7 0,6
Balancebom . . . .  2 0,17
 1186 

  Tallene er fremkommet Ved, at man gennem 3 uger ca. to gange dagligt har talt børnene på legepladsen og noteret, hvad de bestilte.  Tallene viser, at børnene først og fremmest vil lege med de ting, hvor de selv er virksomme (aktiv leg).  Dernæst leger børnene med de bevægelige legeredskaber, men ting som kolbøttestænger og balancebom interesserer så lidt, at man næsten kan sige, at det er overflødigt at anbringe disse ting på en legeplads.
 
  For at få oplysninger om, hvorledes en legeplads bør indrettes, kunne man selvfølgelig spørge børnene.  Det har man også gjort, men det gav ikke så mange oplysninger, da børnenes svar var afhængige af, hvorledes størgsmålene blev formuleret.
 
  Men hvad har man iøvrigt gjort for at forbedre standardlegepladsen?  I 1947 udskrev A5, --- meningsblad for unge arkitekter --- med støtte af en gave fra afdøde kommunegartner G. N. Brandt en konkurrence om legepladser Forskellige forslag blev præmieret, og det var meningen, at det indvundne, materiale skulle behandles i et særnummer af A5, men det er endnu ikke kommet, men siges at være under opsejling.
 
  Københavns kommune har ydet et godt bidrag til forbedring af legepladsforholdene ved, at man i 1939 begyndte at ansætte legepladsledere, som dels skal sætte børnene i gang med fælleslege, boldspil o. l., og som dels skal udlåne legetøj af forskellig art: stylter, legevogne, store klodser, bræddestykker O. l.
 
  Klodserne og brædderne er især meget ef terspurgte; der bygges forskelligt af dem, men mest huler. Hulerne bliver ikke ret store, ingen alligevel ser man ofte et par børn sidde inden i dem.  Er der ikke materialer nok til at bygge en hule så stor, at børnene kan gå ud og ind i den, bygges hulen uden om børnene! Ofte bygges hulen på et kravlebur eller over en af sandringene.  Det ville sikkert blive en stor succes, hvis man konstruerede et lille hus, der kunne skilles ad og sættes sammen igen.  Nu i, 1949 er der ialt rundt om i Københavns parker beskæftiget ca. 20 legepladsledere, og budgettet for denne del af hr. stadsgartner J. Bergmanns virke ligger omkring 100.000 kr.
 
  Der er imidlertid en legepladsform, der giver mulighed for aktiv og skabende leg, og som tillige er enkel og simpel i sin ide, og det er skrammellegepladsen, der første gang er udført i 1943 efter planer af havearkitekt C. Th. Sørensen ved Emdrupbanke. (Bygherre: Arbejdernes Andelsboligselskab).
 
  Den består ganske simpelt af en græsmark, i dette tilfælde indrammet af beplantede volde; den er forsynet med diverse forskellige materialer som mursten, brædder, grene o. l., samt lidt værktøj: skovle og spader, hammer og sav og deslige, og så bliver børnene sluppet løs: Værsgod og, leg, hvad I vil, og med hvad I vil.
 
  For at bevare materialerne på pladsen; ansættes en leder, der skal passe på dem, og som skal hjælpe børnene med råd og vejledning.  Og hvad siger så børnene til denne legeplads?
 
  Det må siges, at de leger med liv og lyst, det er en fornøjelse at se på dem.  Først og fremmest bygger de huler, for børn i alderen 6-10-12 år har en meget udtalt trang til det, alderen kaldes derfor undertiden for hulestadiet. De første huler bygges af løse mursten og tages dækkes med brædder.
 
  Der gås uhyre grundigt til værks. Først planeres jorden, og så kradses en rende, hvori første skifte lægges.  Stenenes stilling kontrolleres med waterpas!  Arbejdet sker i fordragelighed og i forbavsende ro, hvad der er tegn på, at de er helt opslugt af legen.  De er så optagne, at de, slet ikke bemærker voksne, der står og ser på dem.  Efterhånden som børnene bliver dygtige i hitsbygningens kunst, forsynes husene med skorsten, vinduer (dog uden glas) og døre, og husene omgærdes med hegn og navneskilte.
 
  En dag bliver de kede af murstenshuset, og så tager de fat på jordhulen med bræddetag i jordsmonnets højde, og på senere trin bygges jordhule, med trempel, (taget todelt, stejlt nederst, nedreste del er trempel) hvori der ofte er rigtig dør, der eventuelt kan låses.  Hulerne udstyres ofte med puder, tæpper og billeder og på ildstedet laves the eller småretter; det mest yndede er vistnok havregryn ristede med sukker og margarine.  Den tid, børnene bevarer hulerne, er ret forskellig; for en del af børnene virker hulerne som en art tilflugtssted, hvor de er fri for voksnes indblanding.
  Større opgaver løses af børnene i fællesskab. En gang erhvervedes en gammel bil; den blev skilt ad i smådele, som så blev nyttiggjort på forskellig vis. Dynamoen blev sat i forbindelse med en vindmølle, som man også selv fremstillede, og så havde man et elektricitetsværk.
  Af store cementrør og træstød frem stilledes en mægtig »lindorm«.  Cementrørene kunne dog også opfattes som en tunnel, og så fik man lavet en vogn, der kunne trækkes gennem den ved hjælp af et reb. Af lange slanke granstammer har man bygget udsigtstårne og sære platforme.
 
  I denne tid er de større drenge i gang med så stor en opgave som at bygge et rigtigt hobbyværksted; det mures op som bindingsværk. Vinduer og døre har man erhvervet sig fra nedrivning, og det er så meningen, it børnene skal beskæftiges, her i vinter tiden. Skrammellegepladsen ved Emdrup Banke har vakt megen opsigt i pædagogiske kredse både her i landet og i udlandet.  Pladsens leder i de første år, j. Berthelsen må have en del af æren herfor, thi han gik op i arbejdet med sjælden ildhu. Legepladsen er blevet en art turistattraktion, hvad der måske er meget godt for ideen, men måske ikke så godt for selve legepladsen; der kommer nemlig en del voksne for at se på den, og så kan børnene nemt, få det indtryk, at det er noget særligt, de laver.
 
  Legepladsformen er blevet delvis efterligner ved en del børneinstitutioner her i landet, og Københavns k ommune har også en skrammellegeplads på arbejdsplanen.  Flere skrammellegepladser er indrettet i Sverige, Schweiz og England.  Her har man fået skrammellegepladsen ved ganske simpelt at indhegne et bomberamt areal og så slippe børnene løs der. I London er der på den måde foreløbig »anlagt« 10 skrammellegepladser.
  Nu er der jo aldrig noget, der er så fuldkomment, at det ikke kan kritiseres. Mod skrammellegepladsen kan indvendes, at den på voksne virker rodet og uordentlig, men blot den indhegnes, kan det ikke genere de voksne.  I fugtige perioder er jordhulerne ikke så rare, det går bl. a. ud over børnenes tøj, og i vintermånederne er pladsen ikke så god at bruge, og derfor lukkes legepladsen Emdrup Banke om vinteren.  En del materialer bruges også, de arbejdes bogstaveligt op.  Det er også en økonomisk belastning, at der skal være en leder tilstede, og det er også begrænset, hvor længe lederen kan være der om dagen.  Måske kunne man klare sig med et periodisk tilsyn og så, iøvrigt overlade pladsens ledelse til et »legepladsråd« valgt af og blandt børnene.
  Selvom skrammehegepladsen kum få steder kan indrettes under lignende forhold som på Emdrup Banke (den drives jo som en privat legeplads), kan dens ide virke inspirerende for andre legepladsers indretning og drift, og desuden kan den hjælpe til, at en del voksne får et mere Jorstående syn, på børns leg.  I hvert fald er skrammellegepladsen. et tydeligt brud med, tredivernes mekaniserede legepladslype.  I H. Dragehjelms bog Standardlegepladsen findes et engelsk billede af en vippe med pneumatisk dæmper, det skal måske symbolisere, at der skal lægges en dæmper på børnenes leg.  Iøvrigt fremgår det at samme bog, at den mekaniserede legeplads er inspireret af en maskinfabrikant, der forærede sin by en sådan legeplads, som så »solgte« hans redskaber til andre byer.
 
  Mange legepladser i tilknytning til etageboliger mislighdldes fra ejernes og enkelte lejeres side i så utrolig grad, at man har svært ved at forstå, at de fornuftige forældre finder sig i det.  Ja, endog ved ejendomme tilhørende Københavns kommune har man kun net se gårdmændene fjerne det nye sand, som kommunens gartnere har tilført sandbassinerne!
 
  Hvis man f. eks. ikke synes om skrammellegepladsens hulegravning, kan man overlade børnene noget af det ris, der bliver tilovers fra træbeskæring om vinteren.  Kæppe kan selvfølgelig bruges til de forbudte flitsbuer, men de vil også kunne bruges til at bygge de elskede huler i form af hytter og til meget andet, som de voksne slet ikke har fantasi til at forestille sig; 4-5 pinde lagt på jorden kan let være et skib på det store hav!
 
  Det er meget svært at holde børnene fra parkernes og haveanlægenes busketter; det er selvfølgelig kedelig for de, der skal holde busketterne præsentable, men ville man ikke hjælpe børnene og sig selv, hvis man plantede et specielt legekrat, f. eks. plantede stammede pil på et passende areal?
 
  Legepladsproblemet er stort og mangfoldigt. Dets løsning kræver samarbejde mellem bygherrerne, myndighederne, forældre og håndværkerne, specielt aniægsgartnerne, for hvem det falder naturligt at anlægge legepladser, da legepladser ne anlægges i tilknytning til haveanlægene.
 
  Rundt omkring bygges der meget i disse år, og mange boliger mangler endnu, og når disse boliger bygges, må man ikke gøre de samme fejl, man gjorde tidligere, når der byggedes på nye arealer eller i byers udkanter.  Man sagde:  »Her er jo dejlig plads omkring, her kan børnene rigtig tumle sig.«  Og så voksede byen stadig, og børnenes tumleplads forsvandt, Der må være nogle, der rundt om holder kommunalbestyrelserne vågne, så man sørger for, at boligselskaberne indretter gode legemuligheder og måske også prøver at få de enkelte boligselskabers legepladser udført således, at det er enheder, der tilsammen danner en helhed.  Og i dette arbejde må gartneren mere end nogen anden være interesseret i at føre an.

Willy F. Hansen

skrammellegeplads
Nogle børn på skrammellegepladsen Emdrup Banke er ved at lægge fundament til en murstenshule.  Waterpasset bruges med så stor flid, at man næsten frygter for, at den unge mand skal blive skeløjet.
Det orginale foto Drenge.tif "kun" 19Mb!