Gartner-Tidende Nr. 39 26. September 1933.

Planteskolen Moerheim

Navnet Moerheim er kendt af de fleste Gartnere, da der er mange Planter, der har sortsnavnet Moerheimii; det er imidlertid ikke alle, der ved, hvorfra dette Navn stammer. Moerheim er Navnet på Ruys Planteskoler i Dedemsvaart i Holland, Det er en Planteskole, der fører alle Slags hårdføre Prydplanter, men først og fremmest er det en Staudeplanteskole, og det er som sådan den har fået sit Ry. Arealet, der dyrkes med Stauder, er nu 45 ha, det har været større, men på Grund af Krisen er det formindsket. Her på Sjælland skal en Bondegård være stor, for at den skal have et Areal på 45 ha, det vil sige, at 45 ha er et meget betydeligt Areal dyrket med Stauder alene. Det er afgjort det største Areal i Europa, der dyrkes med Stauder fra samme Planteskole, ja, det er måske det største i alle fem Verdensdele.

Firmaet er særlig kendt for at føre alle Slags Staudenyheder, og det har altid haft en forbavsende Vurderingsevne overfor nye Sorter, således at Nyheder, der omformeredes, altid var af en vis Værdi.


Indkørslen til den kongelige Planteskole Moerheim. B. Ruys A/S. Dedemsvaart. Holland.

Desuden har Firmaet selv i Tidens Løb tiltrukket adskillige værdifulde Nyheder, der har fået en så stor Udbredelse, at de altid er at finde i enhver Plantesamling. Hr. Visscher, der viser os rundt, fortæller med Stolthed, at Moerheim var det første Firma, der udbød en ren hvid Delphinium (D. Moerheimii), en hvid fyldt Campanula pers. (Moerheimii), en ensfarvet rosa Lupinus pol. (Moerheimii), og endelig arbejder man nu på det, der anses for den største Triumf: den røde Delphinium. Om Delph. Moerheimii kan fortælles, at den hører sammen med D. Capri, idet disse stammer fra samme Plante. At de er sammenhørende kan man også se af, at D. Capri ofte viser sig i en Beholdning af D. Moerheimii, og at det er disse to Delphiniumsorter, som Harerne først og helst æder. I mange år forsøgte man at frembringe en Krydsning mellem den røde D. nudicaule og D. elatum, men det lykkedes stadig ikke; så en skønne Dag I andt man i et Bed med Elatumfrøplanter en Krydsning, der var fremkommet ved en Bi's Hjælp. Arends i Tyskland har for øvrigt forsøgt det samme i mange år, men Ruys var altså den heldige. Frøet af denne Plante har man arbejdet videre med, og nu er man nået til 5. Generation. Det endelige Resultat er vel endnu ikke nået. Forædlingsarbejdet er bl. a. forbundet med den Vanskelighed, at D. nudicaule har knoldformet Rod, den kan altså ikke deles, og Krydsningen skal altså have Rod og Vækst fra D. e., medens Farven skal komme fra D. n. Senere så vi Markerne med de udplantede Frøplanter, og vi så da, at der var alle mulige Kombinationer af D. n. og D. e. Egenskaber samt rene Arter, men andet var der heller ikke at vente efter Arvelighedslæren. De Former, der er af Interesse, nummereres og holdes under Observation. Da Planteskolen har mange andre Sorter under Tiltrækning, haves henved 45.000 forskellige etiketterede Sorter og Arter. Det er et uhyre Antal at holde Rede på; til Sammenligning skal anføres, at Bot. Have i København »kun« har 12.000 forskellige Arter.

Planteskolen ligger i et typisk hollandsk Landskab, det vil sige et fladt Terræn, der er opdelt i rektangulære Stykker af Kanaler, brede og smalle Grøfter, men mellem Kanaler og Grøfter er der betydelig Afstand. Det er altså ikke et Kanal-landskab, som man ser det i Aalsmeer eller Boskoop. Jorden er nærmest finkornet Muldjord, hvori alt gror overdådigt. Den ret høje Grundvandstand, ca. 3/4 m, bevirker, at Jorden altid er tilpas fugtig.

Når man kommer ind i Planteskolen, kommer man først forbi Kontoret og den store, moderne Pakkelade.

Pakningen foretages på en mønsterværdig Måde, således at Planterne når frem i god Behold. Planter, der står i Potter og kun har et svagt Rodnet, forsendes med denne. Omkring Potten eller Potteklumpen svøbes Træuld, der fastholdes af tyndt Seglgarn, således at den indpakkede Plante kommer til at ligne et »gammeldags« Svøbelsesbarn. Planterne sættes derpå i flade Kurve, der dækkes med Lærred, således at de kan ånde undervejs. Planter, der ikke har grøn Top i Ekspeditionstiden, pakkes i Sphagnum o. s. v. Når man pakker en sådan Forsendelse ud, kan man ikke andet end beundre den smukke Indpakning, og samtidig forundres man over, at Hollænderne har Tid til at foretage Indpakningen med en sådan, næsten overdreven, Omhu. Når man så kommer til Holland, så opdager man, at det ikke alene er på Kulturens sidste Stadium: Pakning og Forsendelse, at Hollænderen er omhyggelig, men han giver sig under alle Forhold Tid til at give Planterne den Pasning, der giver dem den bedste Udvikling.

Efter at vi har passeret Pakkeladen, kommer vi ud på Bænkepladsen. Karmene er meget bredere, end vi bruger, 2 1/2-3 m, og de er af Cement med Sprosser af V-Jern; herved opnås, at al Dryp ledes udenfor Karmen. I disse Karme kultiveres en del Stenplanter i Potte, og en del sjældnere Stauder er frit udplantede. Her i Karmen er de godt beskyttede, ikke alene mod Kulden om Vinteren, men også mod tilfældig mekanisk Overlast; desuden er det jo lettere at holde Nyheder under Observation, når de står på et centralt Sted i Planteskolen; vi ser f. Eks. den første røde Delphinium, der fremkom i Planteskolen. Sidst og ikke mindst benyttes Karmene til Formering om Foråret. Her i Moerheim fornyes næsten alle Planter hvert år, og derfor er Formeringen sat i System, således at den for hver Plante foretages på den nemmeste Måde. De, der kan sås, bliver såede, de, der bedst kan stikkes, bliver stukket o. s. v. Ved Stiklingeformeringen er der det ejendommelige, at næsten alle Stiklinger sættes i Stiklingepotter, og heri bliver de stående, til de er godt rodfæstede. Når man hører dette, er ens første Tanke, at det da må være lettere at stikke frit i Vinduet, og så udplante med Klump; imidlertid må man indrømme, at der er mange Fordele ved at kunne udplante med Potteklump. Planterne tager straks fat på at vokse, enkelte Stauder som Lupiner og Delphinium er vanskelige at udplante med Klump, så snart man kommer lidt hen på Sæsonen, da de udvikler en stor Top i Forhold til Fodklumpen.

Nyheder af nogle Stauder, f. Eks. af Lupiner og Delphinium pottes om Efteråret (de sættes højt, derved lettes Afskæringen af Stiklingerne), og om Foråret sættes de til Drivning, og Stiklingerne af

skæres, efterhånden som de kommer frem. På denne Måde kan man få mange Stiklinger, selv fra få Moderplanter. Phlox dec. formeres udelukkende ved rodstiklinger, for at få Planter, der er så sunde som muligt. ål og Svamp er vistnok mere tilbøjelige til at ødelægge Phlox dec. i Holland end hos os.

For nu at de besøgende kan se, hvorledes Stauder skal anvendes, ligger her også en Forevisningshave, hvor der er en sommerblomstrende Rabat med Helenium, Phlox, Achillea o. s. v., og der er et Vandhul med Vandplanter og en Beplantning med Skyggeplanter; et Sted er Græsset erstattet med Veronica filiformis, og det ser ud til at tåle Færdslen helt godt. Det, der falder mest i Øjnene, er imidlertid ikke de smukke Rabatter eller de andre kønne Ting, men derimod en Taxhæk med smukke, røde Blomster. Ved nøjere Eftersyn viser det sig at være en Tropaeolum speciosum, der slynger sig i Hækken. For at trives skal den have noget at klatre i, og Roden skal stå i dyb Skygge; i dette Tilfælde var Trop. spec. plantet inde under Taxhækken. Planten er ikke helt hårdfør herhjemme, så man står sig ved at tage Rødderne op om Efteråret og så plante dem igen om Foråret. Tropaeolum spec. er så køn og ejendommelig, at det nok er Umagen værd at gøre sig den Ulejlighed med den.

Vi forlader Forevisningshaven med et langt Blik til Trop. spec., og vi kommer forbi nogle store Arealer med en lyserød Jncarvillea. Det er Incarvillea hyb. Bees Pink. Den er prøvet i Danmark, og da det ser ud til, at den er hårdfør, er det en Plante, der kan anbefales, da Blomsterne er store, har en god Farve og sidder hævet over Løvet. Og nu er vi ude i Delphiniummarkerne. Hovedblomstringen er forbi, men af I Klasernes Størrelse og af de blomstrende Sideskud kan vi danne os en Forestilling om den svundne Skønhed. Sortimentet er uhyre. I Kataloget er opfGrt over 100 Sorter, men der haves langt flere Sorter til Observation. At fremhæve Sorter blandt så mange kan være vanskeligt, for at være retfærdig skulde hver enkelt Sort gennemgås nøje; nå, men alligevel er der enkelte Sorter, der stikker i Øjnene: 'Anne Baker' er lyseblå med rosa Skær og har en meget lang Blomsterstængel. 'Blanche de Castille' er hvid og dobbelt. 'Happy Thought' er meget sildig og har mange aparte Farver i Blomsten. 'Lady Augusta' er meget mørklilla. 'Millicent Blackrnore' er imponerende i Farve og Vækst; Farven er nærmest blå og rosa. 'Mrs. Foster Cunlife' har meget store, fyldte blå Blomster. 'Purple Splendour' er kornblomstblå med hvid Midte, og endelig er der den betagende 'Violet Robinson', der er den mest storblomstrede Delphinium, der til Dato er frembragt. En Blomst på et Sideskud måltes at være 5,5 cm i Diameter, men under Hovedblomstringen har man fundet Blomster, der var 7,5 cm i Diameter, d. v. s. lidt mere end en Spalte i »Gartner-Tidende«. Farven er skinnende violetbiå med hvidt Øje.

Blandt de mange Lupiner er der også enkelte, der falder i Øjnene, først og fremmest den vidunderlige 'Countess of March', der sikkert er den smukkeste Lupin, der hidtil er tiltrukket. Den stammer fra Downer, der har været Mester for en Række andre Lupinvidundere. 'Countess of March' har en meget lang Blomsterstand; Farven er omtrent hvid, men efterhånden som Blomstringen skrider opad, anfager de nedersfe Blomster en lyseblå Farve, og yderligere bliver de nederste Blomster siddende, lige til de øverste udfolder sig. Downers Delight er rosa, men svarer ellers i Egenskaber til C. o. M., idet de nederste Blomster bliver karminrosa ef terhånden som Blomstringen skrider frem. 'Downers Pink Pearl' er lysere, og 'Redgrove' er mørkere end D. D., men når man hører, at 'Redgrove' skal være en Forbedring af 'Downers Delight', sukker man uvilkårligt over, at Plantetiltrækkerne har så travlt med at forbedre de gode Sorter; det var da langt bedre, om Energien anvendtes på at forbedre de dårlige. Ellers må man sige, at Downer har Forståelsen af, hvad det drejer sig om, når man skal tiltrække en ny Plante. For at Nyheden skal være god, skal ikke alene Farven være god, men Form, Vækst, Sundhed o. s. v. skal samtidig være ideel. Det er desværre ikke alle Nyhedstiltrækkere, der ved dette; man får i hvert Fald ofte det Indtryk, at de ikke ved det. Der er herhjemme i de sidste år reklameret meget med »Regnbuelupiner«, og foruden Frøplanter er der udbudt en Del Navnesorter. Om Frøplanterne er det tilstrækkeligt at sige, at Lupinua pol. ikke bliver kønnere af at blive kaldt for »Regnbuelupin«, og om Navnesorterne kan man uden at fornærme nogen sige, at de er sørgeligt lidt værd i Sammenligning med de engelske Sorter, når man samtidig kræver god Vækst, gode Farver og Hårdforhed.

Efter dette lille Sidespring går vi videre i Ruys Lupinmarker for at finde nogle gode, orangefarvede Sorter. 'Elisabeth Arden' er brun og orange, 'Lady Greenall' er lidt lysere, men næppe bedre; det er derimod visfnok 'Mrs. Nicol Walker', der i alle Forhold gor et mørkere Indtryk end 'Elisabeth Arden', men den er rigtig nok også meget dyr. I Foråret 33 kostede den 4,5 Gylden pr. Stk. Den ældre Sort Moerheimii hævder sig godt ved Siden af alle de nyere, engelske Sorfer. Væksten er lav og fast, og Blomsterne hæver sig smukt over Løvet. Sorten 'Chocolate Soldier' udmærker sig nærmest ved ejendommelige Farvesammensætninger i Blomsten; Sorten er forøvrigt en Del udbredt i Danmark. Navnet henfyder ikke til Blomsterfarven, som de fleste tror, men Sorten har fået Navnet på følgende

Måde: Under Krigen spiste de engelske Soldater så meget Chokolade, at de tilsidst fik Kælenavnet »Chocolate Soldier«, og da denne Lupinsort kom frem omkring Krigens Slutning, fik den Soldaternes Kæ1enavn.

På vor videre Vandring kommer vi forbi en Iagttagelsesplantning af mindre Sirbuske, og blandt disse bemærker vi først og fremmest Corylus avenella contorta, en Hassel, hvis Grene er vredne som Proptrækkere og tillige lidt nedhængende i Væksten. Den er sikkert kønnest om Vinteren, når Grenene er nøgne; da Væksten ikke er særlig stærk, vil den passe godt til lidt større Stenhøje. Coriaria terminalis xanthocarpa er en lille Halvbusk med sirligt Løv og klare gule Bær i ret store Klaser. I »Silva Tarauca« angives, at den er ret hårdfør. Den vil tage sig nydeligt ud på en Stenhøj. Malus Sagentii er en mindre Busk, der bliver 1 ½-2 m høj. Det mest særprægede ved den er Frugterne, der er små, mørkerøde med hvid Dug. De bliver siddende temmelig længe, og det siges, at Fuglene ikke skal være slemme til at spise dem. Pernettya tasmanica er ganske lille og lav, den bor prøves herhjemme, da den måske er mere hårdfør end de andre Pernettya. Her træffer vi Hr. Ruys sen., der til vor store Forbavselse taler ganske glimrende Dansk. Hr. Ruys fortæller, at det har han engang lært af en Dansker, der arbejdede i Gartneriet. Nå, men da vi særlig er kommet for at se på Stauder, vender vi os fra Sirbuskene og går videre i Staudekulturerne. Der henne er der noget hvidt, der skinner, hvad kan det vel være? Det viser sig at være en hvid Oenothera, O. speciosa. Og nu kommer vi til det mest farvestrålende Syn i hele Planteskolen, det er Phloxmarkerne. Her burde være et Udsigtstårn, så man kunde nyde alle Farverne på en Gang. Phloxene står i fuldt Flor, så vi behover ikke at tage Fantasien til Hjælp for at kunne bedømme Sorterne. Mange kendte og udbredte Phloxsorter er tiltrukket her i Planteskolen, der er f. Eks. 'Baron v. Dedem', 'General v. Heutz', 'Caroline van den Berg', 'Selma', 'Morgenrood' og 'Valdemar Jensen', der er en Forbedring af 'General v. Heutz'. Jeg gætter, at denne Sort er opkaldt efter Valdemar Jensen, fordi den ene Ruys jun. har været et Par år på Vilvorde. Hr. Euys jun. er videnskabeligt uddannet, er Medlem af den internationale Komite til Fastsættelse af Plantenavne. Heri finder man Forklaringen på, at Moerheims Kataloger er så pinlig nøjagtige, ikke alene med Hensyn til Stavning af Navnene, men de er også den mest korrekte Synonymer, der benyttes. Vi kigger efter nogle særprægede Phloxsorter og I inder, at den mest mørke- røde Sort hedder 'Prof. Wendt'; Blomsterne er store og sidder i store Klaser. 'Mia Ruys' er en Forbedring af 'Tapis blanc' og ser ud til at være den bedste hvide Phlox. 'Leo Schlageter' er skarlagen med orange Skær, men 'Saladin' er endnu mere udpræget orange.

Ved Siden af Phloxene ligger nogle mægtige Bede med Gypsophila pan. Bristol Fairy. Det er en Forbedring af den almindelige fyldte Gypsophila. Blomsterne er større og i alle Dele er den meget kraftigere end den almindelige G. p. fl. pl. Den kan på det varmeste anbefales til Gartnere, der bruger Brudeslør til Afskæring. Man venter sikkert stort Salg af den, da man har en Beholdning på ca. 30,000!

Nu har vi set så mange Stauder, og til Af veksling præsenteres vi for en meget stor Samling af sjældne Rhododendronarter. De står svalt og køligt under nogle store træer. Vi spørger efter Erica og får at vide, at de står i Tottenham, en filial, der ligger et par km længere inde i Landet; den afdeling skal vi også se, men forinden skal vi ind at se Planteskolens Samling Plantefoto. Den viser sig at være at lignende imponerende dimensioner som alt andet i Planteskolen. I tidligere Tid, indtil krisen mærkedes, var her en fast fotograf, der ikke bestiite andet end at tage billeder til Katalogerne o. s. v. Omslagene fremstilles også ad fotografisk Vej. Vi ser forskeilge Udkast, på et er der kun en åkande, på et andet er der et Fotomontage, sammensat at Billeder fra hele Gartneriet. Omslaget på Katalogct for 1932 er et Fotomontage, hvis Midtpunkt dannes at det Selskab at danske Gartnere, der besogte Holland i 1931. Det er meget let at genkende de forskellige Deltagere. Vi ser også nogle Billeder at Haver, projekteret af den Havearkitekt, der er knyttet til Planteskolen; Anlægsarbejdet udføres også at gartneriets folk. På denne måde øges Omsætningen noget, og hvis Haverne er smukke, virker de som Reklame for Firmaet. En større Planteskole forsøgte noget lignende for et Par år siden herhjmme, men det var vist ikke rigtigt velset at Havearkitekterne.

Vi forlader nu Billederne og kører til Tottenham. Det har tidligere været en selvstændig Planteskole, men for godt en halv Snes år siden blev den forenet med Moerheim. Det første, vi ser, når vi kommer til Tottenham, er en Mængde unge Planter af Lysichitum americanum (camtschatcense), det er en Vandplante med store Blade og gule Blomster, og den ser ud til at være værd at prøve for Hårdførhed i Danmark; den er vist ikke helt hårdfør. De unge Planter står på lavt Vand i en DobbeltKarm (en lav Bakke). De lidt større Eksemplarer står i en Sump, og vi ser en Del store Planter stå ved Siden af de andre Stauder; det er, som om man var ved at dressere Planten til at være en Tørbundsplante. Her er Erica i store mængder. De kendte vaganssorter 'Mrs. D. F. Maxwell' og 'St. Keverne' dominerer afgjort blandt de sommerblomstrende. Erica cineria coccinea er den mest mørkerøde Erica i Samlingen. Imidlertid er her også almindelige Stauder. Blandt Chrysanthemum max. lægger man Mærke til 'Fiancee', 'Phyllis Schmidt' og 'Ester Read', de er alle egnede til Snit. Derefter kommer vi til den nydeligste Bregnehave, man kan tænke sig; det er Bregnekulturerne. De ligger i en lille Lund, så de står tilpas svalt. Der er store Bede af den smukke, sirlige Adiantum pedatum og mange stedsegrønne Bregner, f. Eks. Polysticum angulare diversilobum. Astilberne vokser også herovre, og det viser sig, at mange kendte Sorter stammer her fra Planteskolen, f. Eks. 'Betsy Cuperus', 'Gloria purpurea', der er en Sport af A. Gloria, Marg. v. Rechferen o. s. v. Af nyere Astilbe må nævnes Koning Albert, der bliver indtil 2 m høj, og Prof. Wielen, der har en meget stor Blomsterstand, lidt spredt bygget, men graciøst forgrenet.

Nu må vi da være færdige med at bese Planteskolen Moerheim, men nej, vi skal absolut også se Afdelingen for træagtige Prydplanter. Den optager et Areal på 100 ha. Når vi sammenligner dette med danske Planteskoler, lyder det ikke særlig imponerende, men efter hollandske Forhold er det et betydeligt Areal; man må også huske, at her ikke føres egentlige Grovvarer. Planterne er selvfølgelig i den samme gode Kultur som Stauderne. Rhododendron dyrkes der mange af, og de trives lige så godt her som i Boskoop. Det viser altså, at der andre Steder i Holland end i Boskoop kan dyrkes Rhododendron. Blandt Nåletræerne lægger man mest Mærke til et meget stort Parti Picea pungens Moerheimii, der skal være en Forbedring af P. p. Kosteri; når man ser de to Sorter sammen, er det ikke vanskeligt at se, at P. p. M. er mere blå i Nålene end P. p. K., og denne Egenskab siges at træde stærkere frem ved ældre Eksemplarer.

Og nu har vi endelig været gennem Planteskolen Moerheim, men selv om vi har tilbragt det meste af en Dag her, må vi indrømme, at der var et og andet, der fortjente at undersøges nøjere, men vi skal videre. På vor øvrige Rejse gennem Holland ser vi mange Gartnerier, men nu bagefter er vi enige om, at det kønneste, interessanteste og mest særprægede var nu alligevel Moerheim. Derfor anbefales det enhver, der har Interesse for Planteskoler, at aflægge et Besøg i Moerheim, når Vejen falder forbi.